Uddrag: Vi sad sammen hele personalegruppen i vuggestuen en vinteraften i 1993. Vores leder havde sagt op, og nu så vi lige ind i, at bestyrelsen ville ansætte en leder, der har afsæt i det meget religiøse, for det er en menighedsinstitution, som vi befinder os i. Gode råd var dyre, og vi tog en runde om bordet. ”Vil du?” ”Nej”, og sådan går det et stykke tid, indtil jeg selv siger ”Ok, så gør jeg det, hvis I vil hjælpe mig.” Hvad er det så, jeg siger ja til? Jo, jeg søgte lederstillingen. Jeg var lige blevet 31 år, og jeg havde været uddannet pædagog i 9 år. Egentlig troede jeg ikke, at det ville være så svært, man skulle jo bare have lidt hjælp fra kollegerne. Det handlede jo mest om at sørge for at holde gang i det faglige samt at lave regnskab, betale regninger og lave løn. Kunne det nu være så vanskeligt? Men det skulle vise sig, at jeg blev klogere...

Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.