Man kan ikke få trygge børn uden trygge forældre og medarbejdere

Uddrag: Filosofien er, at hvis man pludselig føler sig nedslidt og på vej mod sygemelding, kommunikerer vi med vedkommende om, at de i en periode måske kan nøjes med at være på arbejde i halve dage. Eller at de, også i en periode, kan lave andre opgaver, der ikke er helt så krævende. Hvis man nu har hovedpine og det at være sammen med mange børn er for meget, så kan man for eksempel arbejde med forældresamtaler1 eller med sprogvurdering, så man måske ikke behøver at blive hjemme. Man leverer det, man kan, kunne være overskriften. De ved derfor godt, at de kan ringe ind om morgenen og sige ”jeg er ikke helt 100 %, men jeg kan godt byde ind med… ” Det kan det også være samme dag, man har meldt sig syg om morgenen, at man har noget at byde ind med senere på dagen; dette afstemmes med den daglige leder ved middagstid – og vi har jo et rigtig godt kendskab til hver enkelt medarbejder. Som ledere er det en rigtig god fornemmelse, når en medarbejder ringer og siger: ”Jeg er klar til i morgen” … så siger vi: ”Det er så dejligt, du vil komme, tror du, at du vil arbejde 8 timer eller måske lidt mindre i morgen?” Sådan at det hele bliver bæredygtigt. Imødekommenhed og fleksible medarbejdere er i det hele taget utroligt stærkt sammen!..