KRUDTUGLER – KÆRLIGHED – KVALITET I KRIDTHUSET
Uddrag: Børn og forældre fordeler sig til forskellige steder i huset, afhængigt af hvor barnet gerne vil være, hvem det vil lege med, hvad det gerne vil lege. Nogle bygger store slotte af kasser, andre klæder sig ud, andre igen laver en forhindringsbane, går i værkstedet, racer på løbehjul i vores store fællesrum… De voksne hilser kærligt på hvert enkelt barn og dets forældre og fordeler sig derefter, så det passer med, hvor børnene er og har brug for dem. De mindste er dog alle på grøn stue med 1 voksen, så de får tryghed, nærvær, genkendelighed. Vi er et fedt hus med høj pædagogisk kvalitet, god trivsel for alle, humor og dynamik og en skøn dagligdag. Derfor vil vi gerne her præsentere vores børne – og menneskesyn, suppleret med eksempler på vores pædagogik og den afgørende trivsel blandt børn og voksne, der hos os er dokumenteret til at være helt i top!..
