Uddrag: Som leder af et dagtilbud, eller som pædagog, er der næsten altid meget at forholde sig til i hverdagen. En ikke fyldestgørende remse kunne indeholde: Udarbejde og vedligeholde pædagogisk læreplan, omsætte læreplanen til meningsfyldte aktiviteter, indrette rum, arrangere ture, udarbejde dagsrytmer og mødeplaner, forældrekontakt, samarbejde på stuen og afdelingen, deltagelse i møder, og det vigtigste: Kontakten til og omsorgen for børnene. Og så videre, Og så videre. Derfor er det forståeligt, hvis man nogle gange tænker og siger: Der er ikke overskud til ekstraordinære aktiviteter – selv om nogle jo klarer det, så at sige på trods af betingelserne. Det jeg kalder Intern Efteruddannelse kan derfor nemt ryge ud ad vinduet, når der skal prioriteres. Når man besøger et dagtilbud, der har det sådan, er den nemt genkendelig: • Mange i personalet er holdt op med at læse bøger og artikler • De pædagogiske ’debatter’ er enten fraværende eller meget lavpraktisk orienterede • Trivslen i personalegruppen er afhængig af ’personlige og private’ relationer – og respekt for det, men det giver ikke arbejdsglæde på længere sigt...

Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.