Faldgruber og overlevelsesstrategier som leder af et dagtilbud
Uddrag: Jeg har lige afsluttet telefonsamtalen med Viggos far, da Karina fra Solsikkestuen kommer ind på kontoret. De har en pædagogisk udfordring ude på legepladsen, som de gerne vil have min hjælp til. På vej ud på legepladsen møder jeg Kasper fra vuggestuen. Han spørger, om jeg har 5 minutter bagefter. Han har lige haft en vanskelig forældresamtale, som han har brug for at tale med mig om, og vi aftaler at mødes efter hans pause. På vej tilbage til kontoret møder jeg de to fire-årige Oskar og Sofie i Klokkeblomstens garderobe. De har lavet fine papirsfugle, som de gerne vil vise mig, og vi taler om, hvordan de vil flyve med dem ude i skoven i morgen. Tilbage på kontoret igen venter Lotte fra vores fuldintegrerede afdeling på mig. De kan ikke få vagtplanen til at hænge sammen i næste uge, om vi lige kan finde tid til at drøfte udfordringerne? Jeg kigger på uret. Om 10 minutter begynder dagens netværksmøde, og jeg er mødeleder. Jeg aftaler et møde med Lotte i morgen, griber min mødemappe og bevæger mig mod mødelokalet...
