Du kender det sikkert godt – ordet science fremkalder umiddelbart et billede af kemiforsøg med kolber, hvide kitler og sikkerhedsbriller. Et setup hvor pædagogen er eksperten og børnene tilskuere. Der er som sådan ikke noget galt med dette billede, bortset fra at det ikke har noget med hverdagen at gøre, og ej heller med sciencepædagogik.

Vi tog ud til vandet, hvor vi fandt en masse plastic, dåser, pap, cigaret skodder, og meget andet forurenende. Hjemme pyntede vi stuerne med affald og lavede collager. Vi talte om, hvordan fiskene mon havde det. Vi lavede fisk, der så glade ud, fordi vandet var sundt, og fisk der så triste ud, hvor der var forurenet og vandet var mørkt og dyster. Vi så film om de danske have, der er forurenede; vi lavede akvarium med fisk, der har det godt og fisk, der har det dårligt på grund af forurening; vi læste bøger om emnerne; vi lavede rim om affald.

To børn arbejder dybt koncentreret. Der er små svedperler på panden af det ene barn og den anden har tungen i mundvigen. ”Det bliver mega godt det her!” Drengene er ved at bygge en bil til den hjemmelavede bilbane, og lige nu er det hjulene, der bliver savet ud af et gammelt juletræ. Genbrug er bæredygtigt guld. I TitiBo er der fokus på bæredygtighed i børnehøjde, og vi arbejder på at implementere bæredygtigheden i alt, hvad vi foretager os. Vi vil gerne øge børnenes evne til at være bevidste om sig selv og andre, samt deres evne til at være nærværende og handle ansvarligt over for både hinanden og verden. Vi ønsker at børnene får værktøjer, der giver mulighed for at handle og navigere ud fra bæredygtige etiske overvejelser.

Børnehuset Egekrattet skal bygges til børn og derfor skulle dé inddrages fra start. Børnene fra Vuggestuen Isbjergparken og Børnehaven Lysningen, som skulle bo i det nye Børnehus, var følgelig med på råd. De har blandt andet ønsket sig store sandkasser til at grave løs i, en masse legehuse, trampoliner til at hoppe højt på og hængekøjer til at slappe af i.

På pædagoguddannelsen i Aarhus2 ønsker både undervisere og ledelse at være med til at kvalificere kommende pædagoger til at kunne skabe rammer for, at børn kan opleve naturen, lære om den og øve sig i at tage vare på den. Derfor underviser vi vores studerende i, hvad man kan foretage sig sammen med børn i naturen og hvordan man kan indføre bæredygtige elementer i det pædagogiske arbejde med børn.

”Louis på 3½ ser en regnorm sno sig i græsset ved hækken. Han samler den op og bærer den målrettet hen mod insekthotellet, som børnene netop har bygget færdigt. Pædagogmedhjælper Thomas, der hjalp med byggeriet, smiler til Louis, der placerer ormen i en hulning øverst i hotellet. Stuepædagog Hanne kommer til og kigger interesseret og spørger: ”Kan ormen mon lide at bo så højt oppe?” Et lidt ærgerligt udtryk glider over Thomas’ ansigt. Hanne bemærker det og siger: ”Hvor gør I det godt, begge to! Nu kan vi jo undersøge hvor orme kan lide at bo og finde mad!” Efter en lille samtale bliver de enige om at flytte ormen hen i skyggen under hækken.” Eksemplet er inspireret af en praksisfortælling fra et af de dagtilbud i Fredensborg kommune, som deltager i projekt Verdensomsorg. Projektet udvikler og undersøger muligheder og udfordringer for en bæredygtighedspædagogik baseret på verdensomsorg forstået som gennemgående omsorg for liv og naturfænomener i hverdagens praksis, aktiviteter og vaner.

Det er tirsdag formiddag og Alfred, Ella, Sia og Alba samles til akvarelmaling rundt om bordet sammen med pædagogen Anja. Dagen i forvejen har Anja lagt akvarelpapir i blød, for i dag skal børnene male 'vådt i vådt' med naturlige akvarelfarver. Mens de maler, synger Anja de 'malesange', som de også sang sidste uge. Det er med til at skabe en stemning for børnene og samspillet i aktiviteten. Børnene kommer på skift og i mindre grupper ned til Anja, der er en rolig og nærværende stemning.

Grævlingen er trafikdræbt og har ligget i skoven en uge. Nu skal vi se, om den stadig er der, og hvordan den ser ud. ”Den er der! Grævlingen ligger der!” Vi ser, at oversiden af grævlingen er dækket af fluer i flotte metalgrønne farver. Vi taler om, hvorfor fluerne mon er der og hvorfor deres larver spiser af en død grævling. Vi vender den om – og ser et par flotte røde og sorte ådselbiller. Begejstringen er stor! Vi runder af med at høre en kort historie om ådselbillerne, der er på udkig efter et ådsel, de kan lægge æg i.

Genbrugscentralen – populær blandt både forældre og børn Solvejs mor: ”Solvej kan godt li’ at få lov til at vælge legetøj fra reolen, og så er hun også blevet dygtig til at aflevere noget af sit brugte legetøj hjemmefra, som hun ikke længere leger med. Det er nogle gode og bæredygtige værdier at videregive til sine børn, både fordi de lærer at dele deres ting med andre, men også fordi tøj eller legetøj som børn er vokset fra i et hjem sagtens kan genbruges og være interessant i et andet hjem.” Olivers far: ”Det er faktisk en rigtig stor hjælp, at I har lavet en genbrugscentral, for som studerende og jobsøgende er vi er økonomisk pressede for tiden. Både til jul og fødselsdag har vi fundet ting, der blev pakket fint ind og kunne bruges som gaver, og som gjorde at vi sparede penge. Vi er også glade for det tøj, vi finder, og så har vi selvfølgelig også selv lagt nogle ting på reolen, som andre kan få glæde af. Det er et rigtig godt initiativ, som man jo kunne gøre mange steder rundt omkring i børnehaver, skoler og på arbejdspladser.”