Allerede for ti år siden arbejdede dagtilbud med bæredygtighed. Som en del af et internationalt projekt, iværksat af OMEP, blev for eksempel dengang 170 danske 4-5 årige børn spurgt om, hvad billedet til venstre illustrerer. inspireret af blandt andet FN’s 17 verdensmål, både er indskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan og kommer til udtryk i den levede pædagogik. De havde mange svar, men de kredsede alle om, at børnene passer på jordkloden. Typiske svar var: ”De renser jordkloden” ”De vasker jorden, fordi den er fyldt med skrald” ”De samler skrald, det har jeg også gjort med min mor.” Dengang brugte børnene ikke begrebet bæredygtighed. Men i dag, bare 10 år senere, er det blevet et begreb, rigtig mange børn forstår og anvender. Dels fordi de hele tiden hører om det, dels fordi mange familier har gjort det til et hverdagsemne i forbindelse med for eksempel affaldsindsamling og affaldssortering eller fornuftig brug af vand og lys. Hvilket også er fænomener, børnene møder i institutionen!1. Eksempler som affaldsindsamling-og sortering kan ses som de første skridt i en pædagogik for bæredygtighed.

”Et barn (X) havde fundet en cykel frem og derfor spurgte jeg, om vi skulle lege benzintank … Vi havde to mælkekasser, nogle plastikforme, grene, blade og en skovl. Jeg var tankpasseren og spurgte kunderne i bil (:cykler), om, hvad jeg kunne hjælpe dem med. Vi deler gårdsplads med en anden børnehave og nogle børn derfra deltog også i legen. X skulle have benzin og noget mad og han sagde, at han var en racerkører. Der var kø til at få benzin og købe ting i kiosken. X kom forbi to gange mere, før han kom hen til mig og ville være den, der gav benzin”. (Observation af Sidsel Lykke Christensen, pædagogstuderende, 3.praktik). I Sidsels eksperiment blev hendes deltagelse i legen gennem samtale central, og de nærværende øjeblikke opstod. ”Jeg spurgte stadig ind til kundernes behov og sendte dem videre til barn X, når de skulle have benzin. Et barn inde fra tanken begyndte at lukke tanken ved at sætte et skilt (bræt) op. Derfor måtte jeg sige, at så åbner vi igen i morgen kl. 10. Et andet barn siger så, hun vil male på tanken.” Den voksne griber ”nuet” sammen med et barn, og senere flere

Projektets resultater - 2. Hvad kan kroppen? - Motorik i skoven Børn bruger deres krop mere alsidigt og kroppen udfordres af skovens forskelligartede muligheder for udvikling af motoriske færdigheder. ”Hov, det her kan jeg faktisk. Jeg er bare kommet for langt ud her. Jeg bakker lige bagud.” (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 3. Fordybelse og fantasi Skoven åbner for fantasien, hvorimod legepladsens faste regler og rutiner omvendt kan virke hæmmende for fantasien og kropslige udfordringer. ”Herude er det jo ens fantasi, der sætter grænser. Derhjemme bliver børnene tit hæmmet”. (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 4. Pædagogen som kropslig deltager Pædagogernes egen aktive og kropslige deltagelse har positiv betydning for børnenes deltagelse og motivation for at afprøve nye, kropslige udfordringer i det risikofyldte legeunivers. Til forskel fra legepladsens kendte rutiner. ”Altså jeg bliver jo meget mere legebarn og tager del i skoven. Jeg klatrer selv. Jeg laver også de udfordringer, børnene gør” (pædagog fra projektet).

Vi er et nyåbnet børnehus, Børnehuset Vingesus, som ligger midt i et lokalhistorisk område på den gamle Værløse flyvestation. Vi åbnede 1. december 2020 og er startet op med to vuggestuegrupper og en børnehavegruppe. På sigt bliver vi et stort børnehus med 150 børn – fordelt med fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Med tanke på at vi netop er helt nyåbnet, kan vi ikke trække på en lang række af traditioner i vores børnehus. Til gengæld kan vi i fælleskab skabe fundamentet til den pædagogiske praksis, som vi ønsker skal være omdrejningspunktet for vores børnehus i Vingesus. Her kommer blandt andet den bæredygtige tænkning ind samt tænkningen om, hvordan vi gerne vil vække børnenes nysgerrighed omkring naturen og miljøet omkring dem, samt inddrage dem i lokalområdet.

I heksekrogen ligger Klara og Viggo på maven og kigger på små edderkopper i det høje græs. Nogle meter derfra sidder pædagogen Anni sammen med en gruppe børn og løfter på en af grenbunkerne. Til syne kommer flere bænkebidere, en løbebille, en edderkop og en flot skolopender. Sylvester tager edderkoppen op i hånden og kigger interesseret på den. Desværre er dette ikke almindelige oplevelser for børnene ret mange steder. Legepladserne i de danske institutioner levner sjældent plads til ”vild” natur og børnenes legeunivers bærer ofte præg af velplejede udearealer samt funktionsopdelte og stationære legeinstallationer. Opdelinger hvor for eksempel krat, ”ukrudt”, højt græs, gren- og stenbunker sjældent prioriteres i institutionens pædagogik og hvor muligheden for små daglige naturoplevelser har dårlige kår. Men ved at gøre jeres legeplads mere ”vild” kan I faktisk gøre en forskel, som både er til gavn for børnenes fantasi, kreativitet, nysgerrighed, naturforståelse og samtidig kan skabe et bedre grundlag for biodiversiteten på legepladsen. Denne artikel giver ideer til, hvordan I selv kan komme i gang og samtidig kommer den med perspektiver på, hvordan en legeplads med mere natur kan understøtte børns fantasi, kreativitet, nysgerrighed og ikke mindst deres naturforståelse.

Onsdag morgen holder bussen som altid foran børnehuset, den venter på 15 forventningsfulde børn og deres pædagoger. Børnene går forbi mit vindue og vinker ind til mig på kontoret. Jeg kan høre, at de snakker om bussen, skoven, hvem de skal holde i hånd og madpakken, de alle har fået i rygsækken sammen med deres drikkedunk. Pædagogen spørger børnene: ”Kan I huske, hvad vi skal huske, når vi går hen til bussen?” Men børnene er alt for optaget af at snakke og vinke. Gruppen er på vej ud til naturbasen ”Knasten”, der ligger i nationalpark Thy. Hver onsdag er Stjernegruppen afsted, det er vores kommende skolebørn. I år har gruppen holdt deres afslutning i skoven. De spillede ”Guldlok og de tre bjørne”, som de havde øvet sig på i lang tid, ude midt i skoven. Pædagogerne delte diplomer ud, og det hele blev live-streamet til forældrene, da vi pga. corona ikke kunne holde afslutningen, som vi plejede. Vores børnehus ligger midt i Thisted by. Vi er et børnehus med mere end 40 års historie. Vi er en flok bestående af 30 vuggestuebørn, 50 børnehavebørn og 22 ansatte.

Børnehusets legepladser er indbydende indrettet og bære præg af pædagogiske overvejelser. Pædagogmedhjælper Hanna fortæller: “For nogle år siden deltog vi i et projekt omkring fysiske læringsmiljøer, hvor legepladsen blev det område, vi arbejdede ind i, projektet afsluttes med, at vi byggede vores drøm om en legeplads i lego, disse elementer ses i indretningen af legepladsen”. På legepladsen er der forskelligt kuperet terræn og forskelligt underlag, som er med til at udfordre børnenes motorik og bevægelse. Vi har bakker, de kan løbe op af og trille ned af. Fra jord til bord Vi arbejder også med konceptet “fra jord til bord”. De grøntsager, som vi sammen med børnene har plantet i vores urtehave på legepladsen, tager vi med ind og bruger, når vi laver mad – som en del af den bæredygtige udvikling. Børnene har været involveret og medbestemmende og deltagende i processen omkring planlægning af, hvad der skulle plantes i haven. Desuden har vi lavet en sansehave til børnene, her kan børnene gå på opdagelse og få udfordret deres sanser. Vi taler ofte med børnene om de krydderurter, vi har plantet, om hvordan de dufter og smager i forbindelse med madlavning over bål, da vi er meget ude i vores

Nogle af os havde godt set den af og til. Blot et kort glimt af en blågrå ryg, når den – akkompagneret af småfuglenes vrede og skræmte advarselskald - i lynsnar flugt kom strygende mellem buske og træer og forsvandt lige så hurtigt, som den var kommet. Men en dag blev spurvehøgens tilstedeværelse mere synlig, da Oscar fandt en lille bunke friske solsortefjer spredt i udkanten af kvasbunken. Oscar gjorde mig opmærksom på sit fund, og vi syntes begge to, at det var vældig spændende. Snart kom flere interesserede børn til, som også ville se beviserne på dette naturens drama. Den var nemlig god nok – de sorte fjer var resterne af høgens måltid. Men hvorfor havde vi ikke set høgen? Var solsorten død, hvorfor var der ikke noget blod og havde høgen virkelig spist både benene og næbbet? Spørgsmålene var mange, og det hele var en smule abstrakt, fordi ingen af børnene havde set spurvehøgen som andet end en flygtig skygge på legepladsen. Til alt held har vi et udstoppet eksemplar hængende på gangen inde i børnehaven, og da vi kiggede på dens spidse næb og kløer, blev sagens sammenhæng lidt nemmere at forstå.

Vi skulle på et tidspunkt beskrive vores legeplads og udemiljø.1 Hvis I selv har prøvet det, ved I, at det kan være svært at få alle nuancer og stemninger med i sådan en tekst og derfor spurgte vi en bekendt, Marie, om hun ville tegne vores legeplads. Men først bad vi børnene om selv at vise og fortælle om deres yndlingssteder. Vi tog så billeder af alt det, de pegede på og sendte dem til Marie. Resultatet er derfor: 1. ”Børnenes legeplads i Åhaven” Legepladsen bærer tydeligt præg af, at ”hér må der leges!”. Vi voksne har ikke lavet mange regler, men vi ser børnenes nysgerrighed og fantasi som udtryk for god udvikling og trivsel for barnet. Det er så vigtigt, at vi kan lege og eksperimentere for at udvikle os. Derfor er det for eksempel efterhånden blevet en legeplads med mange store og små huller - det er altid populært at grave huller, hælde vand i og lave vandkanaler lige dér, hvor den store vandpyt ligger ved siden af. Måske er det midt på legepladsen, at vi kan grave gamle rør ned eller måske er det henne ved den store sten, vi kan finde insekter, orme og biller. Og

Verden er både fantastisk og grum: Klimakrise, terror og coronavirus. Børn er en del af verden og verden en del af børn. Det er umuligt i det moderne informationssamfund at afskærme børn fra ubehageligheder selv fra forhold, de ikke har forudsætninger for at forstå. Børn søger at skabe mening i informationsflowet og egne oplevelser – gribe og begribe – og leg er vigtigste bearbejdningsform. Uden voksnes støtte og udfordrende hjælp er der dog risiko for fejlslutninger og angstskabende forestillinger om abstrakte problematikker som corona. Men leg kan anvendes som støtte og udfordring til forståelse af det umiddelbart uforståelige. Man kan hjælpe børn til at bearbejde ud fra en mere realistisk videnstilgang. Leg er inspirerende for dialog, hvor den voksne kan støtte og udfordre. Grundlæggende lægger corona og sygdommen COVID-19 op til samme pædagogiske indsats, som andre alvorlige emner omkring os gør. Pandemien er lidt anderledes, for situationen påvirker os meget praktisk og direkte. Vi er sammen i det og skal nok komme godt ud af det sammen, men vi skal også komme godt gennem det, mens det foregår.