Legepladsens nøgne halvtage skulle omdannes til grønne oaser med blade, urter, frugter, mos, flis og træstubbe, med flere naturoplevelser i en lille baggård. Det gav nye pædagogiske muligheder, men også nye pædagogiske perspektiver. To børn kigger på hinanden hen over en spand mudder. Der mangler noget. Præcis hvad ved de ikke, men de er sikre på, at der mangler noget. Uden et ord sætter de begge i løb mod den skæve port til den grønne oase. Der mangler blade! De går ind med deres mudderspand til alt det lækre: mynteblade, citronmelisseblade, basilikumblade, blomster. De plukker hurtigt og i store håndfulde, og de nærmest kaster høsten ned i mudderspanden. Hele oasen dufter eventyrligt, deres fingre dufter, og de skiftevis propper spanden og munden med urter og blomster. De griner til hinanden, da der har sneget sig en håndfuld purløg ind, som de dramatisk spytter ud i opkastbevægelser.

Overskriften er en ’tør’ konstatering fra lederen i ’Albert’ - som er et dagtilbud, der laver en bunke aktiviteter. Læs her om en masse sjove, lærerige, udviklende ideer. De tre skåle … handler om, at da kommunen for cirka 7 år siden indførte affald sortering, var der straks enighed i personalet om, at børnene selv skulle være aktive og at det skulle være en sortering, det var enkelt og nemt at gå til. Tre skåle pr. bord blev anskaffet og indført til de tre daglige ’måltidssamlinger’ – den grønne skål til madaffald, den hvide til metal/plastik og den sorte til restaffald. Efterhånden er selv de mindste blevet rigtig gode til at finde ud af dette og det indgår som noget helt naturligt i måltidet.

Jeg er overbevist om at: • Leg udvikler barnets hjerne – det er barnets måde at lære på • Leg er grundlæggende for børns følelsesmæssige udvikling • Leg lærer barnet at være sammen med andre • Leg lærer også barnet ’at blive sig selv’ • Leg er forløber for dannelse af relationer og for at kunne indgå i samarbejde Derfor er det meget vigtigt, ja afgørende, at alle børn lærer at lege. Og for mange børn med udviklingsforstyrrelser er det at lege ikke noget, som bare kommer af sig selv. Ofte forstår de i det hele taget ikke, hvad der foregår i sociale sammenhænge. De oplever mange nederlag, som kan indebære, at de trækker sig fra samværet med andre. Det gør så igen, at de ikke får den nødvendige træning. Det er en ond cirkel, som man kan bryde ved at tilbyde barnet legetræning.

De seks legetyper: • Undersøgende og udforskende leg • Rolleleg • Fantasileg • Konstruktionsleg • Fysisk leg/tumleleg • Regelleg Modellen bygger på den grundtese, at når børn har viden og færdigheder til at lege alsidigt, med mange legetyper aktiveret, giver dette dem flere muligheder for at være legende, bedre adgang til flere (lege) fællesskaber og bedre betingelser for at lære og udvikle sig både kropsligt, socialt, kognitivt og sprogligt.

Kun fantasien sætter grænser, bliver ofte sagt som startskud til en leg, et billedarbejde, eller andre æstetiske aktiviteter. Udsagnet skal ligesom understrege, at nu er alle muligheder åbne. Et herligt udgangspunkt, som desværre let kan slå om i sin modsætning. Vores mangel på fantasi sætter netop grænser, og det sker ofte hurtigt. Vi leger familie, dramatiserer De tre bukke bruse, synger Mariehønen Evigglad, tegner en et hus og fortæller en historie om en prins og en prinsesse. Igen og igen gentager vi fantasiløst, hvad andre har gjort før os, vi laver kulturel reproduktion. Det kan være meningsfyldt, men fantasifuldt er er det ikke.

I efteråret oplevede personalet i børnehaven, at der var mange konflikter på legepladsen. Børnene havde svært ved at få legen til at fungere, selvom legepladsen byder på mange muligheder. De voksne talte om middagsstunden som en krævende tid på dagen og om lege, som ikke var hensigtsmæssige. Den daglige leder foreslog, at personalet lavede en minianalyse af legemiljøet på legepladsen, og det førte til aha-oplevelser og nye opmærksomheder - både på børnenes og de voksnes adfærd

Man kan ikke bestemme, at nogle skal være venner. Men pædagogen kan både lægge til rette for og deltage i leg - som måske kan udvikle sig til venskaber. Et forskningsprojekt. ”I dette dagtilbud skal alle børn have mindst én ven. Vi har venskabsgaranti“ Flere dagtilbud i Norge har opereret med sådanne ”venskabsgarantier“, som imidler-tid er umulige at opfylde, fordi venskab er en gensidig, frivillig relation. Dét betyder, at man ikke kan bestemme, at nogen skal være venner eller skal få en ven. Der vil således altid være en risiko for, at nogen børn i dagtilbuddet ikke får venner dér. Risikoen for at nogen børn ikke fin-der en ven i sit dagtilbud medfører, at pædagogerne måske bør lade være med at snakke så meget med børnene om venskab. Hvis der bliver (for) meget snak om, hvem der er venner og hvor fint det er at have en ven, kan dette blive en ekstra byrde for de børn, som mærker, at dette ikke gælder dem.

Legen er menneskets forudsætning for læring. Gennem leg lærer børn både sig selv bedre at kende og at forstå verden. I legen dannes sociale relationer, men de sættes også ofte på prøve. Barnet oplever gradvist, at dets individuelle personlighed adskiller sig fra de andres og herigennem udvikler barnet sit eget selvbillede, selvtillid og selvbevidsthed. Den menneskelige leg starter ved fødslen og forbliver igennem hele tilværelsen menneskets vigtigste og mest succesfulde læringsaktivitet.

De yngste børn har bondegårdstema i denne måned. De har et hjørne af deres grupperum indrettet med tøjdyr, og et par gange om ugen bliver det fyldt med rigtig halm fra en bondegård, så børnene kan lege i det med tøjdyrene. Vi laver også et minibondegårds-miljø i bunden af et vandkar, som giver den fordel, at det kan flyttes fra rum til rum. Her har børnene fået rigtige majs i, som de kan putte i en silo (en mælkekarton). Hos de ældste børn er et andet bondegårdsmiljø gjort klart til leg med eksempelvis en ged på nogle træstubbe, trillebøre, foder, indhegning og forskellige dyrehold. Vi øver os i at italesætte, at vi gør klar til ny leg, frem for at vi skal rydde op.

Der sidder fire børn og leger med klodser. De griner og bliver mere højrøstede. Pludselig – som et lyn fra en klar himmel – er der det ét af børnene, der bider et andet barn, vælter klodserne og løber væk. Hvorfor det? Jo – det barn, der bed og løb væk, var et musebarn. De tre andre var kattebørn. Det kræver en forklaring. Hæng på de næste to sider, så bliver det klart, hvorfor musebarnet var et musebarn, og hvad det betyder.