Det er eftermiddag hos Spilopperne1, og der er højt humør. Stemmerne runger, klodserne flyver, dinosaurerne raser, og der er kamp om gulerødderne i legekøkkenet. Der er brug for lidt ro, tænker jeg, griber en tusch og sætter de første streger på stuens whiteboard-tavle, hvor blandt andet portrætter af de enkelt børn hænger. Jo flere streger der bliver tegnet, jo flere børn kommer til og kigger mig over skulderen. ’’Hvad er det, du laver?’’ ’’Jeg tegner et træ. Spiloppernes træ. Så kan vi se, hvem der gror herinde på stuen.’’ ’’Jamen, det er jo legepladsen!’’ ’’Jamen, hvad er der egentlig på en legeplads?’’ ’’En trampolin!’’

Det er Danmarks Første Idræts Vuggestue, vi er i1. Ikke nødvendigvis den eneste, men den første certificerede. Og hvad er så den grundlæggende ide i det? Anne Mette: ”Vi øver tingene med kroppen først, så det giver mening for hjernen til sidst. Vores lege er bygget op ud fra pædagogisk idræt, som har 4 fokuspunkter: fysisk, psykisk, socialt og kognitivt. Hver aktivitet er mere målrettet ét af fokuspunkterne, end de andre. Grundlæggende for det hele er det at give børnene bevægelsesglæde allerede nu, så de kan have det med sig videre i livet. Når vi siger ’idræt’, er det i øvrigt ikke konkurrence på nogen måde, vi tænker på, men det er ’pædagogisk idræt’

Som pædagog og som læringskonsulent for pædagoger har jeg brugt flere forskellige slags IT-teknologier som pædagogiske redskaber. Jeg har i den forbindelse hørt mange kritiske røster om sammenhængen mellem børn og teknologi. For, hvorfor skal børn udsættes for teknologi i deres tid i dagtilbud? De skal jo ud at lege. Og ja, det skal de, men man kan faktisk kombinere disse to ting med hinanden. Og så udelukker det ene ikke det andet.

Allerede for ti år siden arbejdede dagtilbud med bæredygtighed. Som en del af et internationalt projekt, iværksat af OMEP, blev for eksempel dengang 170 danske 4-5 årige børn spurgt om, hvad billedet til venstre illustrerer. inspireret af blandt andet FN’s 17 verdensmål, både er indskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan og kommer til udtryk i den levede pædagogik. De havde mange svar, men de kredsede alle om, at børnene passer på jordkloden. Typiske svar var: ”De renser jordkloden” ”De vasker jorden, fordi den er fyldt med skrald” ”De samler skrald, det har jeg også gjort med min mor.” Dengang brugte børnene ikke begrebet bæredygtighed. Men i dag, bare 10 år senere, er det blevet et begreb, rigtig mange børn forstår og anvender. Dels fordi de hele tiden hører om det, dels fordi mange familier har gjort det til et hverdagsemne i forbindelse med for eksempel affaldsindsamling og affaldssortering eller fornuftig brug af vand og lys. Hvilket også er fænomener, børnene møder i institutionen!1. Eksempler som affaldsindsamling-og sortering kan ses som de første skridt i en pædagogik for bæredygtighed.

”Et barn (X) havde fundet en cykel frem og derfor spurgte jeg, om vi skulle lege benzintank … Vi havde to mælkekasser, nogle plastikforme, grene, blade og en skovl. Jeg var tankpasseren og spurgte kunderne i bil (:cykler), om, hvad jeg kunne hjælpe dem med. Vi deler gårdsplads med en anden børnehave og nogle børn derfra deltog også i legen. X skulle have benzin og noget mad og han sagde, at han var en racerkører. Der var kø til at få benzin og købe ting i kiosken. X kom forbi to gange mere, før han kom hen til mig og ville være den, der gav benzin”. (Observation af Sidsel Lykke Christensen, pædagogstuderende, 3.praktik). I Sidsels eksperiment blev hendes deltagelse i legen gennem samtale central, og de nærværende øjeblikke opstod. ”Jeg spurgte stadig ind til kundernes behov og sendte dem videre til barn X, når de skulle have benzin. Et barn inde fra tanken begyndte at lukke tanken ved at sætte et skilt (bræt) op. Derfor måtte jeg sige, at så åbner vi igen i morgen kl. 10. Et andet barn siger så, hun vil male på tanken.” Den voksne griber ”nuet” sammen med et barn, og senere flere

Projektets resultater - 2. Hvad kan kroppen? - Motorik i skoven Børn bruger deres krop mere alsidigt og kroppen udfordres af skovens forskelligartede muligheder for udvikling af motoriske færdigheder. ”Hov, det her kan jeg faktisk. Jeg er bare kommet for langt ud her. Jeg bakker lige bagud.” (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 3. Fordybelse og fantasi Skoven åbner for fantasien, hvorimod legepladsens faste regler og rutiner omvendt kan virke hæmmende for fantasien og kropslige udfordringer. ”Herude er det jo ens fantasi, der sætter grænser. Derhjemme bliver børnene tit hæmmet”. (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 4. Pædagogen som kropslig deltager Pædagogernes egen aktive og kropslige deltagelse har positiv betydning for børnenes deltagelse og motivation for at afprøve nye, kropslige udfordringer i det risikofyldte legeunivers. Til forskel fra legepladsens kendte rutiner. ”Altså jeg bliver jo meget mere legebarn og tager del i skoven. Jeg klatrer selv. Jeg laver også de udfordringer, børnene gør” (pædagog fra projektet).

Vi er et nyåbnet børnehus, Børnehuset Vingesus, som ligger midt i et lokalhistorisk område på den gamle Værløse flyvestation. Vi åbnede 1. december 2020 og er startet op med to vuggestuegrupper og en børnehavegruppe. På sigt bliver vi et stort børnehus med 150 børn – fordelt med fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Med tanke på at vi netop er helt nyåbnet, kan vi ikke trække på en lang række af traditioner i vores børnehus. Til gengæld kan vi i fælleskab skabe fundamentet til den pædagogiske praksis, som vi ønsker skal være omdrejningspunktet for vores børnehus i Vingesus. Her kommer blandt andet den bæredygtige tænkning ind samt tænkningen om, hvordan vi gerne vil vække børnenes nysgerrighed omkring naturen og miljøet omkring dem, samt inddrage dem i lokalområdet.

I heksekrogen ligger Klara og Viggo på maven og kigger på små edderkopper i det høje græs. Nogle meter derfra sidder pædagogen Anni sammen med en gruppe børn og løfter på en af grenbunkerne. Til syne kommer flere bænkebidere, en løbebille, en edderkop og en flot skolopender. Sylvester tager edderkoppen op i hånden og kigger interesseret på den. Desværre er dette ikke almindelige oplevelser for børnene ret mange steder. Legepladserne i de danske institutioner levner sjældent plads til ”vild” natur og børnenes legeunivers bærer ofte præg af velplejede udearealer samt funktionsopdelte og stationære legeinstallationer. Opdelinger hvor for eksempel krat, ”ukrudt”, højt græs, gren- og stenbunker sjældent prioriteres i institutionens pædagogik og hvor muligheden for små daglige naturoplevelser har dårlige kår. Men ved at gøre jeres legeplads mere ”vild” kan I faktisk gøre en forskel, som både er til gavn for børnenes fantasi, kreativitet, nysgerrighed, naturforståelse og samtidig kan skabe et bedre grundlag for biodiversiteten på legepladsen. Denne artikel giver ideer til, hvordan I selv kan komme i gang og samtidig kommer den med perspektiver på, hvordan en legeplads med mere natur kan understøtte børns fantasi, kreativitet, nysgerrighed og ikke mindst deres naturforståelse.

Onsdag morgen holder bussen som altid foran børnehuset, den venter på 15 forventningsfulde børn og deres pædagoger. Børnene går forbi mit vindue og vinker ind til mig på kontoret. Jeg kan høre, at de snakker om bussen, skoven, hvem de skal holde i hånd og madpakken, de alle har fået i rygsækken sammen med deres drikkedunk. Pædagogen spørger børnene: ”Kan I huske, hvad vi skal huske, når vi går hen til bussen?” Men børnene er alt for optaget af at snakke og vinke. Gruppen er på vej ud til naturbasen ”Knasten”, der ligger i nationalpark Thy. Hver onsdag er Stjernegruppen afsted, det er vores kommende skolebørn. I år har gruppen holdt deres afslutning i skoven. De spillede ”Guldlok og de tre bjørne”, som de havde øvet sig på i lang tid, ude midt i skoven. Pædagogerne delte diplomer ud, og det hele blev live-streamet til forældrene, da vi pga. corona ikke kunne holde afslutningen, som vi plejede. Vores børnehus ligger midt i Thisted by. Vi er et børnehus med mere end 40 års historie. Vi er en flok bestående af 30 vuggestuebørn, 50 børnehavebørn og 22 ansatte.

Børnehusets legepladser er indbydende indrettet og bære præg af pædagogiske overvejelser. Pædagogmedhjælper Hanna fortæller: “For nogle år siden deltog vi i et projekt omkring fysiske læringsmiljøer, hvor legepladsen blev det område, vi arbejdede ind i, projektet afsluttes med, at vi byggede vores drøm om en legeplads i lego, disse elementer ses i indretningen af legepladsen”. På legepladsen er der forskelligt kuperet terræn og forskelligt underlag, som er med til at udfordre børnenes motorik og bevægelse. Vi har bakker, de kan løbe op af og trille ned af. Fra jord til bord Vi arbejder også med konceptet “fra jord til bord”. De grøntsager, som vi sammen med børnene har plantet i vores urtehave på legepladsen, tager vi med ind og bruger, når vi laver mad – som en del af den bæredygtige udvikling. Børnene har været involveret og medbestemmende og deltagende i processen omkring planlægning af, hvad der skulle plantes i haven. Desuden har vi lavet en sansehave til børnene, her kan børnene gå på opdagelse og få udfordret deres sanser. Vi taler ofte med børnene om de krydderurter, vi har plantet, om hvordan de dufter og smager i forbindelse med madlavning over bål, da vi er meget ude i vores