De tænker kreativt, når de skal forme grundlaget for deres læringsmiljøer – og det fører til mange meget spændende løsninger, som har én ting til fælles: Børnene er vilde med dem! Det blev en hektisk men meget spændende dag, jeg tilbragte i Viborg Kommune. Tre besøg, tre sæt fotos, mange samtaler. Fra det ene til det andet, via gåben og bil. Jeg besøgte tre institutioner, med tre ledere, der hver især er meget bevidste på, hvad de gerne vil med deres institution og som i tæt samarbejde med personalet udvikler mange og meget forskellige læringsmiljøer.

1990’erne og starten af 2000-tallet arbejder man i dagtilbud ud fra rammeplaner, en slags forløbere for de første læreplaner. 2004 vedtager Folketinget at gøre det obligatorisk for alle dagtilbud at udarbejde en pædagogisk læreplan, som skal beskrive og dokumentere arbejdet med børnenes læring og udvikling. 2018 vedtager Folketinget En styrket pædagogisk læreplan. Skal være implementeret 1.juli 20201 til at implementere den (hvordan man så end definerer det at ’være færdig’?). At arbejde ud fra pædagogiske læreplaner har gennem årene fået flere positive evalueringer fra pædagogernes side. Men der har også været en debat om, hvor tidligt og hvordan børns læring skal sættes i system. Og om hvorvidt det overhovedet skal sættes i system for de yngste.

Allerede for ti år siden arbejdede dagtilbud med bæredygtighed. Som en del af et internationalt projekt, iværksat af OMEP, blev for eksempel dengang 170 danske 4-5 årige børn spurgt om, hvad billedet til venstre illustrerer. inspireret af blandt andet FN’s 17 verdensmål, både er indskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan og kommer til udtryk i den levede pædagogik. De havde mange svar, men de kredsede alle om, at børnene passer på jordkloden. Typiske svar var: ”De renser jordkloden” ”De vasker jorden, fordi den er fyldt med skrald” ”De samler skrald, det har jeg også gjort med min mor.” Dengang brugte børnene ikke begrebet bæredygtighed. Men i dag, bare 10 år senere, er det blevet et begreb, rigtig mange børn forstår og anvender. Dels fordi de hele tiden hører om det, dels fordi mange familier har gjort det til et hverdagsemne i forbindelse med for eksempel affaldsindsamling og affaldssortering eller fornuftig brug af vand og lys. Hvilket også er fænomener, børnene møder i institutionen!1. Eksempler som affaldsindsamling-og sortering kan ses som de første skridt i en pædagogik for bæredygtighed.

Livet i skoven og årets gang Lige bag børnehaven er der også en skov, hvor vi har en aftale med ejeren af skoven om, at vi må bruge den året rundt. Vi skal kun blive væk i de perioder, hvor han ringer og siger, at nu er der jagt. At have sådan en skov giver fantastiske muligheder. Vi har sat et net og reb op i nogle træer, til fysisk udfoldelse, vi har snittesteder, hvor man kan fordybe sig med en pind og en dolk, vi har lavet en hule af pinde. Og det fedeste af det hele er, at det skal være på børnenes præmisser. Så hvis der ikke er nogle børn som bruger hulen i et stykke tid, så kan vi sagtens pille hulen ned og se, hvad de finder på efterfølgende. Og der er noget rigtig rart i at vide, at jeg har 12 børn med i skoven, men jeg sidder kun med to. For så ved jeg, at de andre ti er ude og undersøge livet i skovbunden og leger det hele ind.

Projektets resultater - 2. Hvad kan kroppen? - Motorik i skoven Børn bruger deres krop mere alsidigt og kroppen udfordres af skovens forskelligartede muligheder for udvikling af motoriske færdigheder. ”Hov, det her kan jeg faktisk. Jeg er bare kommet for langt ud her. Jeg bakker lige bagud.” (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 3. Fordybelse og fantasi Skoven åbner for fantasien, hvorimod legepladsens faste regler og rutiner omvendt kan virke hæmmende for fantasien og kropslige udfordringer. ”Herude er det jo ens fantasi, der sætter grænser. Derhjemme bliver børnene tit hæmmet”. (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 4. Pædagogen som kropslig deltager Pædagogernes egen aktive og kropslige deltagelse har positiv betydning for børnenes deltagelse og motivation for at afprøve nye, kropslige udfordringer i det risikofyldte legeunivers. Til forskel fra legepladsens kendte rutiner. ”Altså jeg bliver jo meget mere legebarn og tager del i skoven. Jeg klatrer selv. Jeg laver også de udfordringer, børnene gør” (pædagog fra projektet).

De skal ud på legepladsen. Mira, Tora, Ali og Albert er først i tøjet og bliver en smule utålmodige. De begynder at hoppe lidt rundt, og selvom de voksne forsøger at få dem til at vente, smutter de alligevel afsted, da en passerende voksen fra en anden gruppe åbner døren ind til garderoben. De løber ud i den store gang og bliver her mødt af naturvejlederen, som skal lave et kortere forløb med dem. De kigger undersøgende på de ting, som naturvejlederen har med til dem. ”Hvad skal vi med alt det der, du har med der?” – ”Det skal jeg vise jer om lidt, når vi er samlet ude på legepladsen!” Temaet for perioden er begrebet ’luft’, hvor udgangspunktet er fugle. Forløbet er på fire dage, og børnene kommer omkring flere ting, der er relateret til fugle og luft. Det afspejler sig i mange af de lege, som de leger både på legepladsen og inde i huset i den efterfølgende tid. Samtidig så får ordsproget ’Når man taler om solen, så skinner den’ her sin berettigelse, da vi flere gange finder elementer, som man skulle tro var placeret letf indige steder på legepladsen, fordi vi nu havde om

Børnehuset Jægergårdsgade er en integreret institution i Aarhus C, hvor børnehavegruppen mandag til torsdag kører med bus til Peter Sabroes Minde i Marselisskoven og er der i tiden 9-15. Siden genåbning af dagtilbud i april 2020 har vi dog været afsted alle ugens dage for at kunne leve op til krav om afstand og mere udeliv. Vi har ikke rammerne til dette i Jægergårdsgade. Børnehavebørnene er ude i hele vores åbningstid 6.30-17. I mine eksempler tager jeg afsæt i børnehavegruppen og et enkelt eksempel fra overgangen mellem vuggestue og børnehave. Overgang fra vuggestuen sker i skoven Vi ved, vi er privilegerede ved at kunne tilbyde disse dejlige fysiske rammer midt i naturen, og det har bestemt været en stor hjælp i forhold til opdelingen af børn i grupper, både når det gælder vores vuggestuebørn og vores børnehavebørn.

Corona og COVID-19 medførte en gennemgribende ændring af vores samfund – og af vores hverdagsliv på Holmeå Børnecenter. Der er blevet gjort en kæmpe stor indsats for at udvikle alternative handlemuligheder indenfor pædagogikken overalt i Børnecentret. Her vil jeg imidlertid behandle et ganske bestemt område, nemlig de tosprogede børn og deres læringsmiljø. Formålet med at beskrive netop dette område er, at vi kan uddrage læring, der kan have betydning for det fremtidige arbejde indenfor netop dette felt. Den regionale og nationale indsats i forhold til corona har motiveret en tosprogsvejleder på Holmeå Børnecenter til at sætte sig nye mål for arbejdet omkring de tosprogede. Vejen kommune havde netop i 2020 et politisk mål om at arbejde med læringsmiljøerne, og temaet fylder i den styrkede pædagogiske læreplan. Restriktioner på ukrainsk Holmeå Børnecenter består af flere matrikler, og denne artikel tager udgangspunkt i det arbejde, der er foregået i Børnehaven i Hovborg. Første gennemgribende forandring i Børnecenteret kom, da Statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned den 11. marts 2020. Siden åbnede vi igen, men med mange forskellige restriktioner, som påvirker det pædagogiske arbejde i institutionen. I forhold til arbejdet med de tosprogede børn og deres familie var det et tilbageskridt ikke at

Vi er to pædagoger, Lars og Ulla, og to undervisere fra pædagoguddannelsen, Anna og Hjørdis, der har haft otte børn med i teatret og se forestillingen ”Lille Myr”. Herefter er vi gået i børnehavens værksted for at give børnene mulighed for at fortolke og male deres oplevelser. Efter vi har malet, vil flere af børnene gerne ud at lege, men inden da, vil de voksne lige spørge dem om noget. Anna rejser sig og fortæller, at hun og Hjørdis kommer på besøg i børnehaven igen i morgen, og derfor vil de spørge børnene, hvad de har lyst til, at vi sammen skal lave? De siger: “I dag har vi set Lille Myr og malet, hvordan vil I gerne lege videre med Lille Myr i morgen?” Børnene er stille lidt og tænker sig om. Flere af dem kigger lidt undrende på Anna. Også de voksne er stille. Pludselig udbryder en pige: ”Vi kan lave vores egen Lille Myr – af ispinde”. ”Ja”, siger Anna, ”det kan vi gøre”. ”Så kan vi lave vores eget teater”, fortsætter pigen. De andre børn istemmer – det vil de gerne være med til.

Forestil dig at komme fra storbyens støjende, hektiske og livlige mylder ind i en have, som emmer af ro, med et ydre rum af frugttræer der giver naturlig skygge. Børnene deltager, når for eksempel bladene skal samles, fliserne fejes, jorden vendes, ukrudtet skal gives til hønsene eller bruges i maden. Vi voksne er centrum og barnet kan vælge at være deltagende eller lege i periferien. Voksenbordet giver inspiration til leg og vores aktive tilgang skaber virkelyst hos børnene. Vores udgangspunkt er, at barnet er ét stort sanseorgan, som smager, lugter, lytter, mærker og føler på alt, hvad det kan komme i nærheden af, og vi erfarer, at barnet har brug for stimulering af de taktile sanser – i et sansevæld i trygge omgivelser!