Midt i det himmerlandske landskab, nærmere betegnet i Vesthimmerlands kommune ligger Lille Madsens Hus. På den store legeplads løber børnene rundt, og de leger. Fordelt på legepladsen er børn og pædagoger fuldt optaget af forskellige aktiviteter, der alle taler til børnenes sociale, motoriske, sproglige og naturfaglige kompetencer. Og det er ikke tilfældigt, hvad pædagogerne laver, det er nemlig valgt nøje ud fra deres meget fine og vel gennemarbejdede læreplaner. Lille Madsens Hus er en integreret daginstitution, der er bygget i 2018, 138 børn er indmeldte, og 32 ansatte er tilknyttet. Huset er bygget op om fortællingen om Lille Madsen, skrevet af Jakob Martin Strid, og han lever i bedste velgående i husets hverdag, selv om ingen egentlig har set ham sådan rigtig. Han lever igennem de mange fortællinger som pædagogerne fortæller børnene. Lille Madsen er lille og rund mand, der bærer briller, som altid sidder på hans næsetip. Han er også manden, som passer på institutionen, når ikke der er nogen tilstede. Han passer på huset og udstikker regler, som alle forsøger at efterleve. Og der er meget at efterleve i en pædagogisk hverdag, blandt andet de lovpligtige læreplaner.

I Vivaldi oplevede pædagogerne, at mange børn især ved skift eller ved ’krav’ kunne blive voldsomt vrede eller meget kede af det. Og nogle kunne i legen komme så højt op i gear, at de havde svært ved at komme ned igen. Børnehaven har haft ergocterapeuter inde over arbejdet med nogle børn, og her ser vi ofte, at det især er selvregulering, mange børn har svært ved. Disse børn kommer hurtigt meget højt op i arousal (:et udtryk for hjernens aktivitetsniveau). Når man er højt oppe i arousal stiger pulsen, blodtilførslen øges, musklerne er spændte og hjernen kører på højtryk. Det er en form for stresstilstand, og det er vigtigt, man kan komme ned igen – hvilket førte os til, at low arousal aktiviteter kunne hjælpe børnene. Vi besluttede derfor, at vores pædagogiske læreplan skulle indeholde både høj arousal og lav arousal. Denne artikel indeholder mange eksempler fra lav.

”Vi har nu haft vores datter Alberte i Gummerup Vuggestue siden medio februar 2012. At Alberte skulle starte sit første kapitel i livet i Gummerup vuggestue, er den bedste beslutning vi længe har truffet!! I den hyggelige vuggestue er der altid smil og glade mennesker at spore. Varme, tryghed, nærvær og omsorg. Alt det som vores små poder har mest brug for, for at få en dejlig og god start på livet. Alt dette gives af kompetent og engageret personalegruppe - som forstår vigtigheden i børnenes forskellighed samt behov. Kontakten til os forældre er også utrolig god. Der vises en gensidig respekt, som alle har brug for. Vi kan kun varmt anbefale Gummerup Vuggestue til alle småbørns forældre. Venlig hilsen Nicolaj Hansson & Lotte Uldal (forældre til Alberte 11 mdr.)”

Det er tirsdag morgen klokken er 8.10, og jeg står på Ullasvej i Rønne. Jeg hedder Kasper og er faglig pædagogisk leder i Klemensker Børnehus. En integreret institution med aldersopdelte grupper, der i alt tæller ca. 60 børn. Da jeg tiltrådte stillingen for snart et år siden, havde jeg ingen ledelsesmæssig erfaring, og jeg opfatter stadig mig selv som forholdsvis ”grøn” i rollen. Om lidt træder jeg ind ad døren til vores månedlige lederforumsmøde. Her samles de øvrige børnehusledere samt lederen af Dagtilbud Bornholm for at drøfte emnerne på en dagsorden, der rummer punkter som: ”Arbejdsmiljø”, ”Samarbejde med jobcenter”, Økonomi- sparekatalog”, ”procedure i forhold til ansættelser” m.m. Alle er relevante emner, som kræver tid og opmærksomhed for en velfungerende organisation. Det springer mig dog i øjnene, hvor lidt tid og hvor få punkter, der direkte omhandler vores kerneopgave – at skabe de nødvendige rammer for pædagogiks arbejde af høj kvalitet.

Det projekt vi beskriver i denne artikel hviler på nogle bestemte forudsætninger: • Det gode samspil er særligt vigtigt i vuggestuen, hvor barnet er mest afhængigt af den voksne. • Ifølge Den styrkede pædagogiske læreplan skal personalet skabe et omsorgsfuldt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø1 i hverdagslivets rutiner, planlagte aktiviteter, den spontane leg og samværet i det hele taget. • Fra den internationale forskning ved vi, at kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn, er den mest betydningsfulde enkeltfaktor mht. barnets læring og udvikling2. • Vores forskningsprojekt gik ud på at følge to dygtige pædagoger fra to forskellige institutioner for at se, hvordan de konkret løste disse opgaver. De er af deres kolleger og/eller ledere kendte for at lykkes særligt godt med samspillet. De er blevet interviewet og observeret over flere dage.

Kong Stinkefod bor egentlig i skoven, og han er en stor grum trold, der lugter fælt af bussemænd og sure tæer. Faktisk blev han udnævnt til konge over troldene, fordi han er den trold, der har de mest stinkende fødder. Han gør alt det, man ikke må: Taler grimt og vredt til andre, gør grin med andre, slår andre, griner hvis nogen slår sig, han nægter at hjælpe andre og han gør disse ting, og mange andre, på en tydelig og ekstrem måde. Vi har vores egen måde at bruge læreplanen på. Vi arbejder således ikke ’isoleret’ med et enkelt tema ad gangen men mere med nogle samlede forløb/aktiviteter/oplevelser, hvorigennem vi undervejs rammer ind i de forskellige læreplanstemaer.

Faglig ledelse er topscorer – 70% har styr på det! Evalueringskulturen – halter! EVA har gennemført forskellige undersøgelser for at afdække, om den styrkede pædagogiske læreplan så i praksis har ført til ændringer i dagtilbuddene.1 Et spørgeskema blev sendt ud til samtlige dagtilbudschefer i Danmark, med supplerende stikprøver blandt dagtilbudsledere og dagplejepædagoger samt gennemførsel af 20 case-undersøgelser og studier i henholdsvis dagpleje, vuggestue og børnehave. Det korte svar er, at den styrkede udgave af den pædagogiske læreplan i stigende grad har fået indflydelse på det pædagogiske arbejde i - og ledelse af - dagtilbud i Danmark. Tættest på en fuld realisering af målene er ”faglig ledelse”, som hele 70% af dagtilbuddene vurderes at have styr på.

Børnehuset Immerkær er en sammenlagt 0-6 års institution i Hvidovre Kommune. Vi har de sidste 3-4 år arbejdet på en naturprofil. Vi har Det Grønne Spirer Flag og er pt. i gang med en friluftscertificering via Skovskolen. Vi har 52 vuggestuebørn og gennemsnitligt 80 børnehavebørn. Vi er ca. 36 ansatte. Da masteren for den nye Styrket pædagogiske læreplan blev præsenteret, blev vi enige om, at nu havde vi chancen for at for at starte på en frisk. Indtil nu havde læreplanen ikke givet mening. Den var noget, der skulle ligge på nettet, men vi formåede ikke at sætte den i spil i hverdagen. Vi satte os et mål om, at læreplanen skulle blive en ramme for vores pædagogik, noget der var synligt i hverdagen, og noget der var brugbart og ikke mindst gav mening for os alle. Læreplanen skulle være en vi kunne diskutere ud fra, en man kunne orientere sig i som ny medarbejder – og som forældre. Vigtigst af alt, personalet skulle kunne se sig selv og deres hverdag i læreplanen, læreplanen skulle ikke bare være en god historie.

Suz.: ”Lav kvalitet i offentlige institutioner kommer jo nu omstunder nemmere op til overfladen og medierne afdækker med mellemrum eksempler. Vi fulgte således TV 2’s dokumentar ’Daginstitutioner bag facaden’, som, da den blev vist i 2019, vakte opsigt, blandt andet ud fra nogle skjulte optagelser af voksne der mildt sagt kommunikerede meget hårdt med et helt lille, nystartet barn, som savnede sin far (:eksemplet bliver gennemgået i ovennævnte bogs start, red.). Sammen med flere andre filmede situationer signalerede det lav kvalitet i pædagogikken og i institutionen.” Sø: ”Disse TV-udsendelser resulterede så i, at de Tilsynsrapporter, der faktisk allerede var udarbejdet om i alt 22 institutioner i kommunen, og som alle havde ret kritiske anmærkninger, nu blev offentliggjort. Dém har vi gået nøje igennem for at finde ud af, om der var nogle træk, som gik igen fra institution til institution. Vi fandt mange data frem, som alle mere eller mindre var til stede i disse institutioner og vi sammenfattede dem i 16 kendetegn på lav kvalitet.”

Af Marie Bonde Olesen, adjunkt, lærerudannelsen i Jelling og HistorieLab, og Lars Kjær Larsen, lektor og master i Sundhedspædagogik, pædagoguddannelsen i Jelling og HistorieLab. Et samarbejde mellem kulturinstitutioner, skoler, daginstitutioner i Vejle Kommune og  HistorieLab, har resulteret i projektet Dannelsesbroen. Projektet åbner for en helt ny overgang mellem dagtilbud og skole. Projektet involverer fire kulturinstitutioner, fire skoler og flere børnehaver. De fire samarbejdsklynger er: Skibet Børnehus, Skibet Skole og Jernaldermiljøet i Vingsted, VejleMuseerne – se artiklen s. XX.Bredagerskole og forskellige daginstitutioner i Jelling i samarbejde med Kongernes Jelling/Nationalmuseet.Søndermarkens Børnehus, Børnehuset Søndervang, Firkløverskolen og Give-Egnens Museum.Institutionen Solsikken/Tusindfryd, Egtved Skole og Egtvedpigens Grav, VejleMuseerne. Projektet ledes af HistorieLab, der har til huse i UCL Jelling i samarbejde med Vejle Kommune. Dannelsesbroens formål, mål og begreb: Forløbets overordnede formål er at skabe velfungerende bæredygtige og lærende samarbejder, hvorudfra en samarbejdsmodel kan udvikles. Det er et mål at udvikle den pædagogiske og didaktiske praksis hos partnerklyngens tre typer institutioner med henblik på at styrke børns overgang fra daginstitution til skolen ved inddragelse af kulturinstitutioner. ”Dannelsesbroen” kan altså forstås på flere måder, både med målet at styrke overgangen (eller broen) mellem dagtilbud og indskoling, hvor samskabelsen – eller broen – mellem forskellige professioner og institutioner, både bidrager til disses og børnenes