Børnehuset Egekrattet skal bygges til børn og derfor skulle dé inddrages fra start. Børnene fra Vuggestuen Isbjergparken og Børnehaven Lysningen, som skulle bo i det nye Børnehus, var følgelig med på råd. De har blandt andet ønsket sig store sandkasser til at grave løs i, en masse legehuse, trampoliner til at hoppe højt på og hængekøjer til at slappe af i.
KR: ”Mange er optaget af, om vi risikerer at presse for meget på hos de 1-6 årige – hvad kan de overhovedet magte og hvordan undgår vi, at de bliver mere usikre og at de bliver bange?” KDM: ”Det vi har mødt i vores forskningsprojekter, og som anden forskning også peger på, er, at man i dansk og nordisk pædagogisk tænkning ofte knytter barndommen til et bekymringsfrit liv. Der er en frygt for at gøre børnene bekymrede, men det vi ser i vores projekter er, at det ofte mere er en frygt hos pædagogerne og forældrene end hos børnene. Undersøgelser viser faktisk, at børn både véd mere om disse emner og at de er mere interesserede i dem, end hvad vi voksne ofte tror! Såh, det er jo en diskussion om, hvorvidt vi skal skåne børnene eller om de har ret til at deltage i noget, der vedrører deres egen fremtid? Om det ikke er en demokratisk ret at blive involveret i noget, der får så stor betydning for én selv og den verden man lever i? – men naturligvis en involvering på en alderssvarende måde.”
Her gengiver to af dem deres erfaringer og giver (mindst) 13 ideer og muligheder videre til andre – om vandforbrug, kolonihaver, høns/æg, genbrug, skraldudstillinger, og meget andet ”Hvis vi sammenligner med for 10-15 år siden, så er der sket et ret markant skred over mod det bæredygtige! Ikke som noget pligtbetonet men som noget alle de ansatte i dagtilbuddet er vilde med og synes er meget vigtigt. Perspektivet er jo, at der skal være en klode til både vores børn her og nu og ikke mindst til deres børn!” Vi sidder bænket om kaffen, da dén udtalelse falder. Egentlig er de flere om at stykke meningen sammen; de er i hvert tilfælde helt enige og de er med i en form for arbejdsfællesskab i de 15 daginstitutioner, der udgør en ramme for deres arbejde. Femten! I blot ét område i én kommune! Perspektivrigt!
De yngste børn har bondegårdstema i denne måned. De har et hjørne af deres grupperum indrettet med tøjdyr, og et par gange om ugen bliver det fyldt med rigtig halm fra en bondegård, så børnene kan lege i det med tøjdyrene. Vi laver også et minibondegårds-miljø i bunden af et vandkar, som giver den fordel, at det kan flyttes fra rum til rum. Her har børnene fået rigtige majs i, som de kan putte i en silo (en mælkekarton). Hos de ældste børn er et andet bondegårdsmiljø gjort klart til leg med eksempelvis en ged på nogle træstubbe, trillebøre, foder, indhegning og forskellige dyrehold. Vi øver os i at italesætte, at vi gør klar til ny leg, frem for at vi skal rydde op.
Indretningen skal gøre det nemmere for alle børn at blive en del af fællesskabet Vi er i vores konsulentarbejde optaget af, hvor meget de fysiske rammer påvirker og former de pædagogiske miljøer. Når vi er på besøg i daginstitutioner, som i eksemplet ovenfor, ser vi tydeligt, hvordan de professionelle og børnenes adfærd formes af de fysiske rammer. Vores oplevelse fra rigtig mange besøg er, at hvis man er meget bevidst om dette, kan man med sin indretning fremme børnenes muligheder for at orientere sig, anvende de pædagogiske muligheder bedre – og fremme trivslen for det enkelte barn. Denne trivsel ved vi er meget betinget af, at børnene føler, de er en del af fællesskabet. Dét betinges igen af, at børnene kan finde ud af rummet og dets muligheder – at de er trygge ved rummet og dets muligheder for at være sammen med andre børn. Mange børn er følsomme overfor at blive ’presset sammen’ og ikke kunne bruge hele rummet eller lege i ro i mindre grupper. Disse børn har netop meget brug for ’ro’ og overskuelighed i de lokaler, de færdes i. Men det er samtidig vores tese, inspireret af Nest pædagogikken, som vi har arbejdet med i flere år, at det som
om at have opdelte lege-og læringsrum til de 2-3 årige De har i dag en meget velordnet og overskuelig stue, delt op i en række lege-og læringskroge. Normalt er der kun to børn ad gangen hvert sted og de andre børn respekterer deres ’legezone’. Pædagog Vivi Larsen fortæller om at skabe ro, hygge og udvikling i børnegruppen Daginstitutionen Møllen Faxe Kommune ”Billedet af vores dukkehus på stuen er et godt eksempel at starte med. Grundreglen hos er, at det skal børnene kunne lege alt det de vil med, men der må kun være to ad gangen – hér som i alle andre lege-og læringskroge på stuen. Dukkehuset er i øvrigt lavet sådan, at på den ene side er det et ganske almindeligt dukkehus, hvor man kan lege sammen, men på den anden side… … har vi lagt nogle puslespil og forskellige legesager, som man kan tage med hen og sidde og lege med ved nogle væghængte borde, og så beder man om at få et bord slået ned til sin leg. Der skal være orden og det skal være overskueligt for børnene Før i tiden havde vi det mere traditionelle med en masse forskellige legesager spredt i hele rummet og børn der legede
Der står bevægelse henover deres pædagogik med de store i vuggestuen: Indretningen lægger op til det og dagligdagen er fyldt med ’bevægende’ aktiviteter. Dét giver robuste børn (og voksne)! Af Dorthe Bristow, pædagog, leder Den integrerede institution Adelgården Københavns Kommune Jeg kommer ind for at sige godmorgen på én af de 3 stuer i vuggestuen og bliver mødt af en dejlig energi på stuen, hvor de største af børnene har gang i en rigtig god leg. De løber glade og smilende i en lang kæde rundt om de opstillede borde i det lille rum, hen omkring trælegebilen i det store rum - og tilbage til det lille rum igen. En til runde og en til
Fokus for arbejdet med de 2-3 årige er: Krop, bevægelse, udeliv, natur, dyrehold, madordning og garderoben som læringsmiljøer i hverdagen. Samt masser af nærvær i øjenhøjde med børnene! Af Pernille Ann Hansen, Pædagog i vuggestuen og Tove Hedegaard Rasmussen, Pædagogisk teamleder Kirkeby Børnehus Svendborg Kommune Fire to-årige børn begynder at galoppere rundt i deres stue. De har en sjov leg og de griner højt og glade. En af drengene fører an, mens de tre andre børn spejler sig i, hvad han gør, og gør det samme. En voksen viser dem lidt efter ud til gangen, hvor der er bedre plads til at løbe. Al den bevægelse smitter af på de andre børn på stuen, og den voksne går nu i gang med at ombygge stuen med motorikmøbler, bobles, balanceplader og balancebræt. I vores vuggestue skal der være plads til at bruge kroppen! Plads til at udfordre sin motorik, sanser og balance.Plads til at gribe børnenes initiativer og lege med. Vi er vuggestue-delen i et Gazellebørnehus for børn i alderen 0-6 år, med pt. 76 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn, hvoraf de 10 vuggestuebørn er 2-3 år. Et Gazellebørnehus i Svendborg Kommune har et særligt fokus på fysisk aktivitet som pædagogisk redskab. Krop, sanser og bevægelse
De bevæger sig med de mindste over historier med fagter og lyde i frokostpauserne – over meget store projekter med musik, teater, historier, æstetik – og til et farverigt forløb om sommerfugle. Af Winnie Sophia Nielsen, pædagog og leder Lærkereden Lyngby Taarbæk Kommune Kultur - Æstetik – Fællesskab. Det er store ord og det kræver en del pædagogiske overvejelser at få det transformeret til blandt andet en 1-årigs perspektiv. Ja, men det lader sig gøre. Eller sagt på anden vis: Rigtig meget lader sig gøre. Vores beslutning var fra start: Vi skal prøve at dække så meget som muligt af disse tre, ’store’ begreber. Men - vi skal i dén proces først og fremmest finde en afgrænsning og definition, hvor børnene selv kan være aktive deltagere og hvor de har mulighed for at sanse og lege i de aktiviteter, der gennemføres. Det er et spørgsmål om at vælge, hvad vi gerne vil lære børnene, hvilke oplevelser vi gerne vil give dem og derudfra komme med gode ideer til forløb, der passer præcis til den børnegruppe, vi står med her og nu. Og med denne artikel fokuserer jeg så specielt på de mindste, de cirka 1 årige. Vi vil satse meget på 6. læreplanstema Eks. 1: Hver
Dreng der studerer sin egen og forældrenes logbog. Fotos i artiklen v. Pia Schellerup Eksempler på hvordan man kan opbygge et samarbejde ved at inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde med de yngste vuggestuebørn. Af Rikke Gaard, pædagog og leder Børnehuset Nordmarksvej 22-24 Tårnby Kommune Onsdag formiddag. Carla på 11 mdr. er på for-besøg i vuggestuen med sine forældre. Dorte, primær pædagog, taler med dem om hendes trivsel, spise- og sovevaner, opmærksomheds-punkter. Forældrene fortæller om en lidt forsigtig pige, der kan virke reserveret. Hun er ikke så glad for nye mennesker, eller nye ting. Mad hun ikke har set før, skal hun se flere gange, før hun vil spise det. Dorte fortæller forældrene, at Carla vil få en blå kuffert og en logbog, som vil følge hende gennem hele hendes tid i vuggestuen. Det er vuggestuens metode til at hjælpe børnene med at skabe sammenhænge mellem deres liv i hjemmet og i vuggestuen. I logbogen vil der blive indsat små fotos og beskrivelser af pædagogiske aktiviteter, som Carla har været deltagende i, og de vil blive inddraget i vuggestuens pædagogik og aktiviteter med børnene. De aftaler til sidst, hvordan modtagelsen af Carla skal forløbe ugen efter. Vi véd, at forældresamarbejde er værdifuldt! – og at