Det er onsdag morgen i Børnehuset Provstejorden, og lyset er dæmpet i alrummet. Ved bordet sidder Lone og laver puslespil med tre børn, nede på gulvet sidder Eva og leger med Duplo sammen med to børn. Døren fra garderoben går op, og ind kommer Rebecca og hendes far. ”Godmorgen med jer”, siger Eva og kigger smilende på Rebecca. Rebecca har været syg de sidste to dage og vil gerne være tæt på far. Da de har vasket hænder, sætter de sig ned ved bordet, og Lone spørger ind til de sidste to dage. Mens far og Lone taler, begynder Rebecca at lave et puslespil ved bordet. På samme tid kommer Alfred løbende ind ad døren, og løber lige i favnen på Eva, mens de siger godmorgen til hinanden. Oppe ved bordet er Rebeccas far klar til at tage på arbejde, men Rebecca har fortsat brug for en voksen, så Lone siger med smilende øjne og åbne arme: ”Kom du over til mig, Rebecca, så hjælper jeg dig.” Rebecca bliver ked af det, da far går, og Lone krammer hende og gentager, at hun nok skal hjælpe hende.

Det er december og rundturens start i garderoben har da også et juleindslag. Natten før har de fastboende nisser været på spil og har trukket mine-strimler rundt i hele huset. Den historie løber børnene lige ind i, når de ankommer med mor eller far og mystikken er stor: Hvad har nisserne nu gang i? Torben fortæller, hvordan børnene ’næsten ikke kan være i deres egen krop for latter og spænding’ og for mig er det tydeligt, at han selv morer sig mindst lige så godt. Han elsker at skabe spænding og latter hos børnene. Og hans ansigt flækker helt, da han peger på et sæt blå underbukser, der hænger på en af strimlerne. De skyldes, at han mangler netop blå underbukser og dem har nisserne jo været med som julegave til ham! Forestil jer børnenes øjne når de hører dén forklaring! ”’Har du husket dine blå underbukser, spørger de med store grin, når jeg går ud ad døren.”

Børnehuset Egekrattet skal bygges til børn og derfor skulle dé inddrages fra start. Børnene fra Vuggestuen Isbjergparken og Børnehaven Lysningen, som skulle bo i det nye Børnehus, var følgelig med på råd. De har blandt andet ønsket sig store sandkasser til at grave løs i, en masse legehuse, trampoliner til at hoppe højt på og hængekøjer til at slappe af i.

KR: ”Mange er optaget af, om vi risikerer at presse for meget på hos de 1-6 årige – hvad kan de overhovedet magte og hvordan undgår vi, at de bliver mere usikre og at de bliver bange?” KDM: ”Det vi har mødt i vores forskningsprojekter, og som anden forskning også peger på, er, at man i dansk og nordisk pædagogisk tænkning ofte knytter barndommen til et bekymringsfrit liv. Der er en frygt for at gøre børnene bekymrede, men det vi ser i vores projekter er, at det ofte mere er en frygt hos pædagogerne og forældrene end hos børnene. Undersøgelser viser faktisk, at børn både véd mere om disse emner og at de er mere interesserede i dem, end hvad vi voksne ofte tror! Såh, det er jo en diskussion om, hvorvidt vi skal skåne børnene eller om de har ret til at deltage i noget, der vedrører deres egen fremtid? Om det ikke er en demokratisk ret at blive involveret i noget, der får så stor betydning for én selv og den verden man lever i? – men naturligvis en involvering på en alderssvarende måde.”

3/2023 Her gengiver to af dem deres erfaringer og giver (mindst) 13 ideer og muligheder videre til andre – om vandforbrug, kolonihaver, høns/æg, genbrug, skraldudstillinger, og meget andet ”Hvis vi sammenligner med for 10-15 år siden, så er der sket et ret markant skred over mod det bæredygtige! Ikke som noget pligtbetonet men som noget alle de ansatte i dagtilbuddet er vilde med og synes er meget vigtigt. Perspektivet er jo, at der skal være en klode til både vores børn her og nu og ikke mindst til deres børn!” Vi sidder bænket om kaffen, da dén udtalelse falder. Egentlig er de flere om at stykke meningen sammen; de er i hvert tilfælde helt enige og de er med i en form for arbejdsfællesskab i de 15 daginstitutioner, der udgør en ramme for deres arbejde. Femten! I blot ét område i én kommune! Perspektivrigt!

De yngste børn har bondegårdstema i denne måned. De har et hjørne af deres grupperum indrettet med tøjdyr, og et par gange om ugen bliver det fyldt med rigtig halm fra en bondegård, så børnene kan lege i det med tøjdyrene. Vi laver også et minibondegårds-miljø i bunden af et vandkar, som giver den fordel, at det kan flyttes fra rum til rum. Her har børnene fået rigtige majs i, som de kan putte i en silo (en mælkekarton). Hos de ældste børn er et andet bondegårdsmiljø gjort klart til leg med eksempelvis en ged på nogle træstubbe, trillebøre, foder, indhegning og forskellige dyrehold. Vi øver os i at italesætte, at vi gør klar til ny leg, frem for at vi skal rydde op.

Indretningen skal gøre det nemmere for alle børn at blive en del af fællesskabet Vi er i vores konsulentarbejde optaget af, hvor meget de fysiske rammer påvirker og former de pædagogiske miljøer. Når vi er på besøg i daginstitutioner, som i eksemplet ovenfor, ser vi tydeligt, hvordan de professionelle og børnenes adfærd formes af de fysiske rammer. Vores oplevelse fra rigtig mange besøg er, at hvis man er meget bevidst om dette, kan man med sin indretning fremme børnenes muligheder for at orientere sig, anvende de pædagogiske muligheder bedre – og fremme trivslen for det enkelte barn. Denne trivsel ved vi er meget betinget af, at børnene føler, de er en del af fællesskabet. Dét betinges igen af, at børnene kan finde ud af rummet og dets muligheder – at de er trygge ved rummet og dets muligheder for at være sammen med andre børn. Mange børn er følsomme overfor at blive ’presset sammen’ og ikke kunne bruge hele rummet eller lege i ro i mindre grupper. Disse børn har netop meget brug for ’ro’ og overskuelighed i de lokaler, de færdes i. Men det er samtidig vores tese, inspireret af Nest pædagogikken, som vi har arbejdet med i flere år, at det som

om at have opdelte lege-og læringsrum til de 2-3 årige De har i dag en meget velordnet og overskuelig stue, delt op i en række lege-og læringskroge. Normalt er der kun to børn ad gangen hvert sted og de andre børn respekterer deres ’legezone’. Pædagog Vivi Larsen fortæller om at skabe ro, hygge og udvikling i børnegruppen                                                                                                 Daginstitutionen Møllen                                                                                                 Faxe Kommune ”Billedet af vores dukkehus på stuen er et godt eksempel at starte med. Grundreglen hos er, at det skal børnene kunne lege alt det de vil med, men der må kun være to ad gangen – hér som i alle andre lege-og læringskroge på stuen. Dukkehuset er i øvrigt lavet sådan, at på den ene side er det et ganske almindeligt dukkehus, hvor man kan lege sammen, men på den anden side… … har vi lagt nogle puslespil og forskellige legesager, som man kan tage med hen og sidde og lege med ved nogle væghængte borde, og så beder man om at få et bord slået ned til sin leg. Der skal være orden og det skal være overskueligt for børnene Før i tiden havde vi det mere traditionelle med en masse forskellige legesager spredt i hele rummet og børn der legede

Der står bevægelse henover deres pædagogik med de store i vuggestuen: Indretningen lægger op til det og dagligdagen er fyldt med ’bevægende’ aktiviteter. Dét giver robuste børn (og voksne)! Af Dorthe Bristow, pædagog, leder                                                                                                                                                         Den integrerede institution Adelgården                                                                                                                                                          Københavns Kommune Jeg kommer ind for at sige godmorgen på én af de 3 stuer i vuggestuen og bliver mødt af en dejlig energi på stuen, hvor de største af børnene har gang i en rigtig god leg. De løber glade og smilende i en lang kæde rundt  om de opstillede borde i det lille rum, hen omkring trælegebilen i det store rum - og tilbage til det lille rum igen. En til runde og en til

Fokus for arbejdet med de 2-3 årige er: Krop, bevægelse, udeliv, natur, dyrehold, madordning og garderoben som læringsmiljøer i hverdagen. Samt masser af nærvær i øjenhøjde med børnene! Af Pernille Ann Hansen, Pædagog i vuggestuen og Tove Hedegaard Rasmussen, Pædagogisk teamleder                                                                                                              Kirkeby Børnehus                                                                                                              Svendborg Kommune Fire to-årige børn begynder at galoppere rundt i deres stue. De har en sjov leg og de griner højt og glade.    En af drengene fører an, mens de tre andre børn spejler sig i, hvad han gør, og gør det samme. En voksen viser dem lidt efter ud til gangen, hvor der er bedre plads til at løbe.      Al den bevægelse smitter af på de andre børn på stuen, og den voksne går nu i gang med at ombygge stuen med motorikmøbler, bobles, balanceplader og balancebræt. I vores vuggestue skal der være plads til at bruge kroppen! Plads til at udfordre sin motorik, sanser og balance.Plads til at gribe børnenes initiativer og lege med. Vi er vuggestue-delen i et Gazellebørnehus for børn i alderen 0-6 år, med pt. 76 børnehavebørn  og 14 vuggestuebørn, hvoraf de 10 vuggestuebørn  er 2-3 år.       Et Gazellebørnehus i Svendborg Kommune har et særligt fokus på fysisk aktivitet som pædagogisk redskab. Krop, sanser og bevægelse