1. Vi skulle indkøbe to nye legeredskabertil legepladsen 2. Jeg besluttede, at vi skulle spørgebørnene til råds om dette 3. Vi iværksatte da en afstemning blandtbørnene i de enkelte teams om, hvilkelegeredskaber vi skulle anskaffe Vi skal nemlig ikke bare selv bestemme alting som voksne, men vi skal faktisk spørge børnene. Dét siger jeg også ud fra Dagtilbudsloven og ud fra vores kommunes beslutninger om at øge graden af børneperspektiv og børneinddragelse. Det skal ikke altid være det, vi voksne nu synes kunne være ’rigtig godt’ til børnene. Som i øvrigt langt fra altid er det samme som det, børnene selv har lyst til at lege med!

Vi er en del af det tyske mindretal i Danmark og består af tre integrerede dagtilbud og to SFOér i Tønder Kommune. Participation er et ord, vi nu bruger meget i vores pædagogiske dagligdag. Ordet stammer fra det latinske ord ”particaps”, som betyder deltagende. I den pædagogiske kontekst oversættes dette til deltagelse, medindflydelse og medvirken. Inspireret af Tyskland, hvor en del dagtilbud er gået over til at arbejde med et åbent koncept, startede vi i 2021 på en pædagogisk weekend med at alle medarbejdere blev inddraget i visionen om en forandret kurs, der skulle starte efter sommerferien 2022.

Vi sidder rundt om bordet. Vi er tre erfarne og en nyuddannet pædagog, to studerende samt to undervisere fra pædagoguddannelsen. Frugt, småkager, vand og kaffe fylder på bordet sammen med pc’er og en masse papirer. Stemningen er forventningsfuld, nu skal vi endelig i gang med den første professionscirkel og samtalerne om det pædagogiske arbejde med børns medbestemmelse. Vi er samlet omkring ”Medbestemmelse i praksis”, et udviklingsprojekt ved UCSYD, med det formål at blive klogere på, hvordan vi kan forstå medbestemmelse, og hvordan arbejdet med det i praksis kan se ud. Projektet er tilrettelagt som tre professionscirkler, der afvikles med ca. en måneds mellemrum.

”Hvad er det vigtigste, vi kan give børnene med på deres vej ud i livet?” Spørgsmålet stiller jeg i egenskab af projektleder på det første møde i Daginstitutionen Filosoffen, hvor institutionens ledelse, medarbejdere samt to undervisere fra VIA University Holstebro er samlet for at udvikle det forestående projekt.

Det første der slår mig er, at der ikke engang er antydning af skubben og råben og ’mig først’, men nærmere en form for modulopbygning, styret af børnene selv. Der er en voksen i området, men en som netop kun er til rådighed og som kun blander sig i børnenes aktiviteter, hvis der er et særligt behov for det. Dernæst lægger jeg mærke til, at der er en del gensidig hjælp. Man tager ikke blot sin egen madpakke og smutter væk, men flere af dem hjælper de andre med at finde den rigtige madpakke og række den videre til rette vedkommende.

Latter og oplevelser af sjov er helt centrale for børn og deres velbefindende. Når vi griner sammen, mødes vi som mennesker, vi mødes i fælles forståelse og opmærksomhed. Selvom vi ikke altid er enige om, hvad der er sjovt, kender vi alle den frydefulde oplevelse af et fælles, godt grin. Når vi har det sjovt sammen, fokuserer vi på noget uden for os selv og er derfor ikke optaget af os selv. Sjov er en af de vigtigste kilder til lys og lys og glæde i hverdagen – og er en lige vej til medbestemmelse, eftersom man er nødt til at slippe kontrollen og lade sig glide med, når man griner sammen!

I Frederik d. VI’s Asyl, en integreret institution i indre by i København, er vi, som så mange andre, optaget af at få børnenes medbestemmelse inddraget i dagligdagen. Vi har en hverdag, der i højere grad er præget af børnenes medbestemmelse end af pædagogiske planlagte aktiviteter. Faktisk planlægges en pædagogisk aktivitet sjældent, men opstår ofte i samtale eller i samarbejde med børnene. Det kan være gennem observationer af børnene, deres interesser og lege, at medbestemmelsen opstår.

Det er morgen og Sofus ankommer med sin mor. Han løber hen til pædagogen på stuen, og med en glad stemme spørger han: ’Er puderummet fri?’ Ja, siger hun og Lukas er allerede derinde. ’Kunne du også tænke dig at lege derinde?’ Der lyder et begejstret ’Jaaaah’ og Sofus er allerede på vej derind, han har knapt nok tid til at vinke til mor. Det er unikt mødeøjeblik mellem pædagogen og barnet, vi her oplever – hvor barnet oplever sig set og hørt samt en tryg tilknytning til pædagogen – og en høj grad af medbestemmelse.

Det er tirsdag formiddag og Alfred, Ella, Sia og Alba samles til akvarelmaling rundt om bordet sammen med pædagogen Anja. Dagen i forvejen har Anja lagt akvarelpapir i blød, for i dag skal børnene male 'vådt i vådt' med naturlige akvarelfarver. Mens de maler, synger Anja de 'malesange', som de også sang sidste uge. Det er med til at skabe en stemning for børnene og samspillet i aktiviteten. Børnene kommer på skift og i mindre grupper ned til Anja, der er en rolig og nærværende stemning.