Vi sidder rundt om bordet. Vi er tre erfarne og en nyuddannet pædagog, to studerende samt to undervisere fra pædagoguddannelsen. Frugt, småkager, vand og kaffe fylder på bordet sammen med pc’er og en masse papirer. Stemningen er forventningsfuld, nu skal vi endelig i gang med den første professionscirkel og samtalerne om det pædagogiske arbejde med børns medbestemmelse. Vi er samlet omkring ”Medbestemmelse i praksis”, et udviklingsprojekt ved UCSYD, med det formål at blive klogere på, hvordan vi kan forstå medbestemmelse, og hvordan arbejdet med det i praksis kan se ud. Projektet er tilrettelagt som tre professionscirkler, der afvikles med ca. en måneds mellemrum.

”Hvad er det vigtigste, vi kan give børnene med på deres vej ud i livet?” Spørgsmålet stiller jeg i egenskab af projektleder på det første møde i Daginstitutionen Filosoffen, hvor institutionens ledelse, medarbejdere samt to undervisere fra VIA University Holstebro er samlet for at udvikle det forestående projekt.

Her gengiver to af dem deres erfaringer og giver (mindst) 13 ideer og muligheder videre til andre – om vandforbrug, kolonihaver, høns/æg, genbrug, skraldudstillinger, og meget andet ”Hvis vi sammenligner med for 10-15 år siden, så er der sket et ret markant skred over mod det bæredygtige! Ikke som noget pligtbetonet men som noget alle de ansatte i dagtilbuddet er vilde med og synes er meget vigtigt. Perspektivet er jo, at der skal være en klode til både vores børn her og nu og ikke mindst til deres børn!” Vi sidder bænket om kaffen, da dén udtalelse falder. Egentlig er de flere om at stykke meningen sammen; de er i hvert tilfælde helt enige og de er med i en form for arbejdsfællesskab i de 15 daginstitutioner, der udgør en ramme for deres arbejde. Femten! I blot ét område i én kommune! Perspektivrigt!

Vi går op i, at det, vi skriver i vores Læreplan, også er det, alle kan se i vores daglige pædagogiske praksis. Derfor har vi på vores hjemmeside både et dokument med læreplanen på skrift og videoer for flere pædagogiske grundlag og temaer. Vi har vist videoer til forældre, kollegaer, Dagtilbudsbestyrelse m.fl., og alle har taget godt imod dem. De følgende afsnit beskrives filmede sekvenser, som vi har brugt til at beskrive vores læreplan. Man vil således kunne dykke direkte ned i praksis hos os og få det begrundet med tekst fra vores læreplan. Klippene er tilgængelige på https://egeskovbh-viborg.aula.dk/laereplan-i-billeder

”Sofie og Matilde er kommet ind fra legepladsen. Sofie er 3 år og er lige startet i børnehaven. Hun har svært ved at kommet af tøjet. Den voksne opfordrer Matilde til at hjælpe. Matilde hjælper med først at tage støvlerne af og derefter lyne Sofies flyverdragt ned.” Begge piger oplever sig set og hørt. Matilde får lov til at sætte sine kompetencer i spil, Sofie oplever sig forstået og set. Børnene opfordres til at klare alt det, de selv magter. Der er altid en voksen, der hjælper og guider barnet, når det skal tilegne sig nye færdigheder. Børnene lærer at mestre eget liv ud fra de forudsætninger, der er dem givet, og udvikler derved livsduelige kompetencer. (Fra Pædagogisk læreplan for Århusbakken-Midtbyen og Specialområdet, 2021).

Midt i det himmerlandske landskab, nærmere betegnet i Vesthimmerlands kommune ligger Lille Madsens Hus. På den store legeplads løber børnene rundt, og de leger. Fordelt på legepladsen er børn og pædagoger fuldt optaget af forskellige aktiviteter, der alle taler til børnenes sociale, motoriske, sproglige og naturfaglige kompetencer. Og det er ikke tilfældigt, hvad pædagogerne laver, det er nemlig valgt nøje ud fra deres meget fine og vel gennemarbejdede læreplaner. Lille Madsens Hus er en integreret daginstitution, der er bygget i 2018, 138 børn er indmeldte, og 32 ansatte er tilknyttet. Huset er bygget op om fortællingen om Lille Madsen, skrevet af Jakob Martin Strid, og han lever i bedste velgående i husets hverdag, selv om ingen egentlig har set ham sådan rigtig. Han lever igennem de mange fortællinger som pædagogerne fortæller børnene. Lille Madsen er lille og rund mand, der bærer briller, som altid sidder på hans næsetip. Han er også manden, som passer på institutionen, når ikke der er nogen tilstede. Han passer på huset og udstikker regler, som alle forsøger at efterleve. Og der er meget at efterleve i en pædagogisk hverdag, blandt andet de lovpligtige læreplaner.

Børn og filosofi Filosofi kan være et redskab og en metode til at uddybe og undersøge et emne. Når vi filosoferer, bliver vi gennem grundig refleksion mere bevidste om de små ting og kan på den måde blive klogere på os selv, og hvad der er vigtigt for os. Filosofiske spørgsmål omhandler ofte eksistentielle temaer, som vi som mennesker skal forholde os til hele livet igennem. Børn og unge kan derfor også filosofere om livet, og de oplever verden fra andre perspektiver end voksne gør. Børn og unge er nogle af de bedste filosoffer, vi har. Hvis man som pædagog arbejder i en daginstitution eller skole møder man børn og unge i forskellige aldersgrupper, som er hver deres sted i livet. De tager chancer, prøver af, reflekterer, håndterer konflikter, leger og stiller spørgsmål, på en anden måde end voksne gør, fordi det hele stadig er så nyt. Som børnenes kognitive evner udvikles, følger nye spørgsmål til eksistensen, til de sociale fællesskaber og til egen identitet. Mange af spørgsmålene følger børn og unge fra deres spæde start i livet og ind i voksenlivet. Spørgsmål om livet, identitet, karriere og kærlighed.

På vuggestuens græsareal har Sigurd stablet fem store bløde legoklodser ovenpå hinanden. Han får øje på malertape: ”Hva’ det?” spørger han. ”Malertape,” svarer jeg. ”Det,” han peger. ”Skal vi bruge det?” Han nikker. Jeg trækker tape ud, finder to rør, vi kan tape sammen, lægger de to rør op på legoklodserne, så de balancerer. Sigurd kommer med en bold, putter den ind i røret. Konstaterer bolden ikke triller i det vandrette rør. Løfter røret, så triller den ud. Sigurd griner, prøver igen. ”Du ændrer hældningen”, siger jeg, idet han løfter røret. Han gentager sin handling, og jeg gentager: ”Du ændrer hældningen. Sigurd ændrer hældningen”. Da Sigurd løfter røret og bolden triller nedad, råber han glad: ”hældniiing.”

I Vivaldi oplevede pædagogerne, at mange børn især ved skift eller ved ’krav’ kunne blive voldsomt vrede eller meget kede af det. Og nogle kunne i legen komme så højt op i gear, at de havde svært ved at komme ned igen. Børnehaven har haft ergocterapeuter inde over arbejdet med nogle børn, og her ser vi ofte, at det især er selvregulering, mange børn har svært ved. Disse børn kommer hurtigt meget højt op i arousal (:et udtryk for hjernens aktivitetsniveau). Når man er højt oppe i arousal stiger pulsen, blodtilførslen øges, musklerne er spændte og hjernen kører på højtryk. Det er en form for stresstilstand, og det er vigtigt, man kan komme ned igen – hvilket førte os til, at low arousal aktiviteter kunne hjælpe børnene. Vi besluttede derfor, at vores pædagogiske læreplan skulle indeholde både høj arousal og lav arousal. Denne artikel indeholder mange eksempler fra lav.