Bullerbos ambition i forhold til forældresamarbejdet er, at forældrene altid er velkommen til at deltage i hverdagen, i samlinger, til at tage med på ture m.m. Det betød at vi med sundhedsstyrelsens restriktioner skulle gentænke vores forældresamarbejde. Under nødpasningen havde de voksne i Bullerbo derfor særlig travlt, med at holde kontakten til alle børn og deres familier, men med et særlig fokus på børn i udsatte positioner. Vi lavede derfor en strategi for, hvordan vi ville sikre vores gode forældresamarbejde: · Alle familier fik en telefonopringning, hvor en pædagog fra gruppen snakkede med forældre og børn · Familier i udsatte positioner fik to opringninger og tilbud om nødpasning · Alle børn fik bogen ”Kan en hund grine” med introduktion til, hvordan forældrene kunne læse bogen med deres børn (billedbog) · Alle børnehavebørn fik et legekatalog med forslag til, hvad man kunne lave med børnene

Det hele startede for os i uge 9, hvor flere børn og voksne var syge med influenzalignende symptomer. Samtidig hørte vi om Covid 19 og så billeder fra blandt andet Kina, som skræmte os. I Roskilde kom flere hjem fra skiferier med symptomer, og nogle blev også testet positiv. Bølgen var over os. tiltag. Her orienterede jeg løbende om nyt oppefra, samt nyt fra ledelsen og fra personalet. Forældrene skrev også beskeder, nyheder m.m. til mig, til personalet og til hinanden. Nedlukningen Den 11. marts lukkede Mette Frederiksen Danmark ned. Det var en meget mærkelig dag i institutionen. Børnene var upåvirkede og legede og hyggede sig, mens vi voksne begyndte at lukke ned. Forældre kom og hentede. De udtrykte forvirring og bekymring over situationen og havde også travlt med at tømme garderober, kasser og samle børnenes ting sammen. Stemningen var denne eftermiddag trykket. Jeg forlod stedet som den sidste og hængte et skilt på døren, hvor der stod: ”Lukket på grund af corona” Fra live til online Ledelsen i område Nordøst, som børnehuset Freja er en del af, arbejdede tæt sammen i hele hjemsendelsesperioden. Vi holdt møder sammen, men hver for sig, på en helt ny måde – skypemøder. I

Det er onsdag eftermiddag. Lederen Susanne sidder for bordenden af det ellipseformede bord i mødelokalet. Hun byder velkommen til Fridas forældre, til PPR-konsulenten og to af pædagogerne fra Fridas stue. Susanne forklarer kort, at formålet med mødet er at tale om, hvordan Frida bedst støttes i at indgå i de aktiviteter og fællesskaber, der er i børnehaven. Susanne siger efterfølgende, at hun gerne vil indlede mødet med en runde, hvor alle rundt om bordet kort fortæller om deres oplevelse af Frida med fokus på, hvad der er lige præcis Fridas styrker og udfordringer i forhold til at trives i hverdagen. Langt de fleste, der har tilknytning til enten vuggestuer, børnehaver eller skoler, kan nok genkende ovenstående situation. I Danmark samarbejder pædagoger og lærere med forældrene om at understøtte børnenes trivsel – og heldigvis trives langt de fleste af vores børn og unge (Ottosen et al. 2022

“Anton1 er ikke rigtigt i trivsel”, sagde vi til hinanden. Hans pædagog havde tidligt kunnet fornemme, at han ikke var helt så glad som ellers. Han kom oftere i skænderi med de andre børn, sommetider endte det også med slag fra Antons side. De andre børn begyndte at bruge sætninger som “Anton har slået igen”, “Anton slår altid”. Sommetider kunne vi opleve, at Anton fik skylden uden at have været i nærheden. Hans rolle i legen blev en anden – eller han blev ofte slet ikke en del af legen. Når vi siger, et barn ikke trives, tænker vi måske, at så ved vi alle, hvad dét betyder. Men gør vi det? – eller har vi i virkeligheden brug for at få flere vinkler og fortællinger frem, så det giver mere mening?

Anna skal starte i vuggestue, men det er ikke kun Anna der skal starte i vuggestuen, det skal hendes forældre også. Ved forældrenes allerførste møde med vuggestuens personale starter det vigtige samarbejde. Det er vigtigt, at personalet kender Anna og hendes forældre godt, inden de starter i vuggestuen. Derfor er en opstartssamtale bygget op om et samtaleskema, der både belyser barnets og familiens ressourcer og eventuelle udfordringer. I fællesskab tales der om Anna og hendes forældre, så der sikres et nuanceret blik på både ressourcer og behov.

”Jeg ved ikke altid hvad jeg skal gøre med mig selv. Når jeg henter min datter på stuen, er det nogle gange svært at vide, hvad jeg skal. Skal jeg sætte mig, eller skal vi bare gå? Det er først når jeg kommer ud i garderoben, at jeg slapper af og bliver lidt mere mig selv.” Sådan bød en mor ind til debatten på et forældremøde. Forældremødet handlede om, hvordan forældrene er medskabende af børnenes fællesskab og rollemodeller for både eget barn og de andre børn. Børnene tænker helt naturligt forældrene som en del af fællesskabet, og derfor er dét forældrene siger og gør, når de er i dagtilbuddet, med til at lade børnene vide, hvordan man står ved sig selv og er sammen med andre. Og her stod moderen i barnets vigtige fællesskab og i et læringsmiljø, der hver dag hjalp datteren i at øve sig på at stå ved sig selv og famlede sig igennem en afhentning.

Forældrene er altid velkomne og må være der alt det, de vil • Personalet opfordrer dem ligefrem til det • Forældrene har endog nøgle til bygningerne til brug ved familie-og forældrearrangementer, hvor pædagogerne ikke deltager • Forældrene kan være og er ofte ’vikarer’ • Forældrene forstyrrer ikke børnehavens pædagogik; de er en del af den… Det er stærke principper. Nogle vil sige, at de er sympatiske men problematiske. Nogle kender nemlig til børnehaver, hvor man som ansat af og til tænker: ’Ja, ja, gå nu’, eller: ’Han holder op med at græde, så snart du er gået’. Oftest sagt i den bedste mening men jo udtryk for en noget anden tilgang end de fem principper, der gælder i børnehaven på Roskilde Lille Skole.

I Bøgely skovbørnehave har vi et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Vi er en institution med 40 børn i alderen 2,10 måneder og frem til skolestart, og vi er en institution placeret langt ude i skoven. Det er vigtigt for os, at forældre føler sig mødt og budt velkomne, så de får tillid til, at vi kan varetage opgaven med at passe på deres dejlige børn. Det begynder allerede ved de tidlige besøg, hvor der er rundvisninger, men vi gør faktisk også en dyd ud af at lade børn og forældre gå på opdagelse selv og se, hvad det er for et sted, de er havnet. Det at undre sig og opdage ting sammen er en god måde at blive kendt med børnehaven.

Coachingen giver forældrene et indblik i deres egen forældrerolle og hvad denne konkret kan betyde for deres barns udvikling, og de får konkrete handlemuligheder til at ændre en adfærd. Det faktum at jeg jo kender deres barn har stor betydning for forældrene, da vi taler ud fra deres konkrete virkelighed og ikke generelt. Mange af dem fortæller, at de har været til coach før eller psykolog uden den store effekt, men hos os kommer der handlinger på deres udfordringer. Den daglige kontakt hvor jeg eller personalet kan følge op betyder, at vi kan stille de svære spørgsmål, og det giver forældrene det rum, de har brug for.

Ryet Børnehus består af 54 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn. Vi har børn, der kun har brug for dansk i deres hverdag, og børn, der har brug for mere end et sprog. Vi har en høj andel med socioøkonomiske udfordringer, men også en stor andel børn, der kommer fra familier med en stærk forældreevne. Vi har en grundlæggende tro på, at forældre gør deres bedste, men at de nogle gange har brug for hjælp/guidning/viden for at gøre det bedre.