Fire to-årige børn begynder at galoppere rundt i deres stue. De har en sjov leg og de griner højt og glade. En af drengene fører an, mens de tre andre børn spejler sig i, hvad han gør, og gør det samme. En voksen viser dem lidt efter ud til gangen, hvor der er bedre plads til at løbe. Al den bevægelse smitter af på de andre børn på stuen, og den voksne går nu i gang med at ombygge stuen med motorikmøbler, bobles, balanceplader og balancebræt. I vores vuggestue skal der være plads til at bruge kroppen! · Plads til at udfordre sin motorik, sanser og balance. · Plads til at gribe børnenes initiativer og lege med. Vi er vuggestue-delen i et Gazellebørnehus for børn i alderen 0-6 år, med pt. 76 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn, hvoraf de 10 vuggestuebørn er 2-3 år. Et Gazellebørnehus i Svendborg Kommune har et særligt fokus på fysisk aktivitet som pædagogisk redskab. Krop, sanser og bevægelse indtænkes i arbejdet med alle læreplanstemaer. Det hele indgår i et større 3-årigt forskningsprojekt: Aktive børn i dagtilbud - sundere, gladere og klogere børn. For at være Gazellebørnehus skal vores pædagogiske arbejde organiseres

Det mindede mig i den grad om det mirakuløst egenartede ved disse børn. Ved alle børn. De har på den ene side en utrolig grad af glad nysgerrighed på andre børn, voksne, legetøj, genstande, rum. De er i en tilsyneladende evig søgen efter sansemæssige oplevelser og efter noget, man skal være i den alder for helt at forstå, tror jeg. Samtidig er de i udgangspunktet sociale og, ja, megasøde. Jeg fik mange ’henvendelser’ og ’små venner’ på ret kort tid. Dejligt. På den anden side har de fleste også en skrøbelighed over sig. De er ind i mellem usikre på alt – bevæger sig usikkert, strejfer i stedet for at søge, er utrygge ved andre, søger ind i sig selv, bliver skiftevist glade og kede af det med sekunders mellemrum. Sådan er det at være i 1 års alderen, tænker jeg. En glad, tryg, nysgerrig 1 årig er et under at iagttage. En ked af det, utryg, lukket 1 årig kan være hjerteskærende. De er meget. Hele tiden. Og vi skal passe så godt på dem.

De har fået en del omtale, både før og efter de officielt trådte i kraft den 1. juli 2018. Nu har dagtilbuddene så 2 år til at implementere dem. Altså deadline den 1. juli 2020. Mange er imidlertid allerede i gang. Ja, nogle er faktisk færdige allerede her i november 2018. Og minsandten var enkelte, både dagtilbud og kommuner, allerede på plads for flere måneder siden. 0-14 i 2018 Nr. 1: Indretning af lege-og læringsmiljøer Vi fra 0-14 påstår helt ubeskedent, at dette nummer af 0-14 er et af de allerbedste redskaber, man kan anvende i processen, uanset hvor man er i den. Hvorfor det? Fordi det på én gang indeholder … · Artikler med korte, læsevenlige introduktioner til de vigtigste dele af rammerne for den nye læreplan (’det nødvendige’) · Artikler fra dagtilbud om deres arbejde med at udforme de nye læreplaner – og hvor de giver praktiske erfaringer videre til andre · Artikler fra kommuner der er i arbejdstøjet – og også gerne deler ud af gode råd · Artikler med gengivelser af konkrete forløb indenfor de seks læreplans-temaer

Egentlig er den titel da vist ikke det, man kalder en kioskbasker? Faktisk er den tung som 25 store blylodder. Den ville dumpe med et brag ved eksamen på Journalisthøjskolen. Men dens indhold er utroligt vigtigt. Helt afgørende. Omsorg er det helt uundværlige fundament for alt pædagogisk arbejde. Dannelse er det ’nye’ begreb i dagtilbuds-pædagogikken. Tilsammen – og de hører sammen, mener jeg - er de en stærk akse i ethvert dagtilbud.

Jeg husker frøken Winther så tydeligt, som var det i går, skønt det reelt er snesevis af år siden. Hun var min lærer i 1.klasse. Vi havde også andre lærere, men det er hende, jeg husker først, når jeg tænker tilbage. Hun så mig. Ikke blot så hun mig men jeg oplevede, at hun så lige igennem mig. At hun så mig som jeg var. Og – at hun anerkendte mig som jeg var (før begrebet ’anerkendelse’ overhovedet var rykket ind i den pædagogiske sprogbrug). Holdt af mig – ligesom hun holdt af hvert enkelt barn i klassen. Vi var en broget flok. 25 (så vidt jeg husker) skæve, sjove, levende, læresultne, ivrige og søde (naturligvis) børn. Med vidt forskellige forudsætninger. Hun formåede med sin empati og sine smil til hver enkelt af os at få os til at føle os udvalgte og som en gruppe. Vi hørte alle til. Ingen var for skæve til at blive holdt af, i timerne. Og hun dukkede også ofte op i frikvarterne for at se, om alle havde det godt og var med i legen. Hvis ikke det hun stod for, er anerkendelse, og hvis ikke det er inklusion – så ved jeg

Dét var en lang overskrift! Dén ville man formentlig ryge direkte ud af Journalistuddannelsen på. Men til gengæld dækker den meget fint, hvad dette temanummer af 0-14 handler om. Vi har nemlig fået pædagoger fra en række daginstitutioner til at give deres erfaringer videre med at indrette lege-og læringsmiljøer og dermed sætte ’kød’ på de begreber, der er gennemgående i de foreløbige skitser til indholdet i de nye, styrkede læreplaner, som det hedder. Desuden nogle fremtrædende forskere der har studeret emnerne nærmere og/eller lavet aktionsforskning om dem - sammen med pædagoger og dagtilbud. Her får du Inspiration. Ideer. Begejstring. Eksempler. Resultater. God læselyst.

Et utroligt spændende tema at lave tidsskrift om. Egentlig betyder ’æstetik’, sådan ordbogsmæssigt, sansning og det skønne eller smukke. Men når man arbejder med det i pædagogisk sammenhæng viser det sig at have mange andre betydninger og dække over meget forskelligt i daglig praksis. Fra børnenes skabende og kreative arbejde over indretning med møbler og farver til en lang række ’faglige’ discipliner som for eksempel kunst, rollespil, teater, musik. Vi har prøvet at komme omkring det meste. Dét er blevet til mange inspirerende og tankevækkende og flotte artikler.

Det her nummer af 0-14 synes jeg kommer ’lige til tiden’! Fordi: • Venskab og fællesskab er afsindigt vigtige for børn. • Det fylder meget i pædagogisk arbejde og har gjort det i snart en del år. • Rigtig mange pædagoger arbejder kvalificeret med dem. • De nye, styrkede pædagogiske læreplaner har ’børnefællesskab’ som en afgørende krumtap.1 Du kan læse, få inspiration og få på plads med dette nummer: • Mange inspirerende artikler fra institutioner, der fortæller om deres arbejde med disse emner. • Ide efter ide til det daglige, pædagogiske arbejde. • Artikler med begrebs-afklaringer: Hvad er en ven? Hvad siger børnene selv? Hvilke fællesskaber kan vi have? Hvad er forskellen på en ven og en kammerat? Eksempler på fængende artikler: • Det startede med en dreng, som bare ikke kunne ”makke ret”. I kender typen, ikke? • Hvordan kan pædagoger skabe samlinger, som børn gider deltage i? • Fast gruppe på ’Grøn Stue’ er gammeldags. Vi arbejder i stedet med mange ’rullegrupper’.

Det her kan du glæde dig til som læser! Du får tre slags vedkommende og spændende artikler: 1. Med beretninger fra institutioner der laver hammergodt pædagogisk arbejde – og hvor både børn, forældre og pædagoger i den grad er glade for at være delagtige. 2. Med advarende opråb: Vi skal – SKAL – have gode ressourcer til dette arbejde! - ellers kan ’gå ud over børnenes hjerner’! Og det er rent galimatias ikke at investere i børn og institutioner med kvalitet. 3. Med 11 forskere ’samlet’ af 0-14 der træder frem og med støtte i forskning og undersøgelser dels beskriver hvor meget godt pædagoger og institutioner kan bidrage med til børnene – dels hvor galt det kan gå, hvis ressourcerne mangler! Beretningerne er tilsammen levende, morsomme, glade, bidende, illustrerende, dokumenterende, provokerende, berigende, advarende. Vigtig læsning! God fornøjelse.

Det er et grundtema, som har fyldt rigtig meget i rigtig mange pædagogiske institutioner i de seneste 10-15 år. Derfor tænkte vi, der var grund til at gøre en form for status. Dét er der kommet dette temanummer ud af og det er fyldt med både de positive historier fra mange dagtilbud og SFO og med de udfordringer, der stadig findes. Det positive er for eksempel, at man arbejder meget med at få alle børn med ind i børnefællesskaber. Det handler både om planlagte aktiviteter og om at personalet ser og støtter de enkelte børn i lege og spontane aktiviteter. Samt om både at have øje for det individuelle barn og for det kollektive, fælles. Og det handler også om, at alle arbejder ud fra et inkluderende grundsyn. Udfordringerne – de er flere men kan forenklet sammenfattes i to vigtige faktorer: Børn med diagnoser. Ressourcer. Gode viljer og engageret personale er utroligt vigtige men uden ressourcer, ikke mindst til at gøre noget positivt for børn med diagnose – går det ikke, eller går i det mindste ikke godt nok. Men det handler også om at blive mere sikker på begreberne og deres betydning – læs for eksempel Bent Madsens opsummerende