Uddrag: Dette nummer af 0-14 er lavet i dyb respekt for, og sympati med, det store arbejde mange ledere af dagtilbud udfører dag efter dag og året rundt i dagtilbuddene. Jeg kender naturligvis ikke alle. Men jeg har mødt og jeg har talt med flere hundreder af dem gennem de mange år for 0-14 og Dansk Pædagogisk Forum. Og derfor er det ud fra personligt/praktisk kendskab, jeg skriver, som jeg gør. Intentionen med dette nummer er da at lade flere af dem komme til orde og give deres oplevelser og erfaringer som ledere videre til andre og yderligere er der den intention at skabe endnu mere gang i udviklingen af faget ledelse – det er nemlig en ’overbygning’ på det at være en dygtig pædagog. Derfor er der artikler om emner som at lede processer frem mod nye pædagogiske (lære)planer, at lade det at være menneske indgå i det at være leder, forslag til metoder for at finde nye bearbejdningsformer til sit personale, blive endnu skarpere på at se de pædagogiske muligheder samt skabe et godt arbejdsmiljø, også for sig selv, og mange andre delemner. Men det er ikke kun artikler ’med strømmen’, det er også artikler om at være under pres som leder, undgå eller bearbejde stress, være leder af en institution med lav kvalitet og hvad gør man så? Nummeret indeholder spørgsmål og ’arbejdsopgaver’ til læseren, man kan lade sig inspirere af. Den gode leder er i en vis forstand den leder, der aldrig er færdig med at blive en god leder. Den leder der tør stille sig selv gode spørgsmål og se svarene i øjnene – som inspiration til at komme videre. Dét giver dette nummer af 0-14 dig mange muligheder for!..
Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.
Tilføj kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.