Hjulene på bussen drejer … ud i naturen
Fuglene synger en tidlig sommermorgen i Børnehuset, og i dag er der bustur på programmet for en gruppe på 20 børn. Madpakker, drikkedunke og skiftetøj er pakket i rygsække. Børnene glæder sig til at komme afsted. Klokken 8.30 ankommer Jette med Naturbussen, der tisses af, børnene sætter sig forventningsfulde til rette og vi kører afsted. Turen går til Kalø Slotsruin, hvor vi skal møde Anita Søholm, som er Lektor i Biologi. Hun er et sprudlende naturmenneske og underviser blandt andet på VIA University College. Hun hjælper os pædagoger i Børnehuset med at få øjnene op for de naturlige læringsmiljøer, der er i naturen og til at forme ´øvebaner´ for, hvordan ture i naturen planlægges. Samtidig hvordan vi overbringer værdifuld viden til resten af kollegagruppen ved hjælp af sidemandsoplæring.
Træstubben udvikler legen og bænkebideren nysgerrigheden
I Natur- og Skovbørnehusets vuggestue, har vi de sidste 6 måneder, været en del af projektet NAVADA. I den forbindelse har vi set ind i vores hverdag i vuggestuen og set på, hvordan vi kunne forbedre vores leg – og læringsmiljø. I vores vuggestue er vi delt op i to børnegrupper, de yngste børn og de ældste børn. I projektet deltager én voksen fra hver gruppe. Vi havde i en periode før NAVADA været undrende overfor, at vi, når vi var udenfor på legepladsen eller i skoven, oplevede, at flere af børnene ofte stod og ventede på, at der blev sat en vokseninitieret aktivitet i gang. Vi savnede, at børnene var mere naturfrimodige. Derfor kiggede vi nærmere på, hvordan vi som voksne kunne gå mere bagved og ved siden af børnene fremfor altid at gå foran børnene. Vi er et team af pædagoger, som er glade for at sætte ting i gang og som gerne vil lave meget forskelligt med børnene. Det var derfor en prøvelse, at vi skulle til at træde mere til side. Vi skulle til at planlægge ikke at planlægge – og det var svært.
I Nøkken er der fast 4 daglige timer udendørs og rytme i dagen
Forestil dig at komme fra storbyens støjende, hektiske og livlige mylder ind i en have, som emmer af ro, med et ydre rum af frugttræer der giver naturlig skygge. Børnene deltager, når for eksempel bladene skal samles, fliserne fejes, jorden vendes, ukrudtet skal gives til hønsene eller bruges i maden. Vi voksne er centrum og barnet kan vælge at være deltagende eller lege i periferien. Voksenbordet giver inspiration til leg og vores aktive tilgang skaber virkelyst hos børnene. Vores udgangspunkt er, at barnet er ét stort sanseorgan, som smager, lugter, lytter, mærker og føler på alt, hvad det kan komme i nærheden af, og vi erfarer, at barnet har brug for stimulering af de taktile sanser – i et sansevæld i trygge omgivelser!
Hvad ville en orm kunne fortælle
Velkommen til vores Udflytter, hvor naturen er vores læringsrum, og hvor nysgerrighed er vores kompas. Her i midten af Østskoven, omgivet af træer, lyden af fuglesang og suset af vinden, udfolder vores børn deres fantasi og lærer gennem leg og opdagelse. En ganske almindelig tirsdag, lige efter påske, ankommer 13 spændte børn til det, der for nogen er deres første møde med udflytteren. De er kørt de 7 km. fra deres dagtilbud Nygaardsvej inde i centrum af Esbjerg til Østskoven. Regnen siler ned - som den har gjort det meste af et år! - og der er skabt mange store vandpytter. Efter at børnene har spist en formiddagsmad, går de ud for at møde naturen. De første børn ser straks de store vandpytter, og de skal selvfølgelig undersøges ved at løbe og hoppe i vandet, så det springer og sprøjter op ad flyverdragten.
Vrik som en larve, flyv som en flue
Umiddelbart synes skoven ikke af meget, blot en lille håndfuld træer og buske, men når vi kommer ned i barnets højde, er det en stor skov, som lukker sig tæt over hovedet. Børnene og jeg bevæger os igennem den lille skov i udkanten af Vuggestuens legeplads. Vi hører fuglekvidder, ser en rede i træet, solen skinner gennem grenene over os, og indimellem rammes vi af små dråber vand, som falder af bladene over os. Dette kunne være en beskrivelse af en helt almindelig forårsdag på Vuggestuen legeplads. Et levende læringsrum Den lille skov på legepladsen er et levende læringsrum, hvor hvert barn har en meningsfuld opgave og deltager aktivt i børnefællesskabet. I dag er vi sammen nysgerrige på de små kriblekrabledyr i skovbunden. Et barn holder bakken med de små dyr, vi allerede har fundet, et andet barn leder os på vej og viser, hvor den næste træstub er. I fællesskab skubber og aser børnene for at få tippet træstammen, gladeligt kommer der flere til og hjælper.
En høne vejer faktisk ikke så meget– et børneliv med dyr og køkkenhave
Vi drømmer om, at vores børn skal gå ud i verden med en lyst og nysgerrighed til naturen. De skal have lyst til at værne om planeten, kunne identificere forskellige typer af grøntsager og tage ansvar for, at de dyr, vi spiser, har haft et godt liv. Men vi håber også, at naturen giver noget igen til dem. At dét at være så meget i naturen, giver dem en indre ro og oplevelsen af at være en del af noget større. I en lille landsby, Dons, i den nordlige del af Kolding ligger Rødbæksgaard børnehave. Institutionen er blevet bygget i 2010, på samme sted som det oprindelige stuehus til ejernes slægtsgård lå. Gårdens have er blevet forvandlet til en legeplads, og de gamle frugttræer, nøddetræer og bærbuske står her endnu. Da ejerne, Kari og Olav Uth, gjorde sig overvejelser om at bygge en børnehave op ad stald og marker, var det med en drøm om, at børnene kunne færdes i harmoni med dyr og natur.
Kender I det …
De sidste 4 år har vi været en del af et projekt til større inddragelse af og væren i naturen. Dette har blandt andet betydet faste udflugtsdage, hvor destinationen typisk har været skov eller strand. Det startede i en periode, hvor vi oplevede rigtig mange udfordringer med en bestemt gruppe drenge. Kernen i deres konfliktmønster var kampe om positioner i gruppens hierarki, for lidt plads til bevægelse og sidst men ikke mindst en gruppe af voksne der var ved at løbe tør for handleværktøjer. I starten af forløbet så vi, at drengene ofte tog deres vanlige konfliktmønster fra hverdagslivet i institutionen med ud i naturen. Men! - i løbet af ganske kort tid begyndte der at ske en ændring i børnenes adfærd. De gik fra meget lidt overskud til hinanden til langt mere overskud og rummelighed til samvær og relationer. Denne ændring har vi i de 4 år set udfolde sig blandt alle de børnegrupper, vi har haft med i naturen.
Små børn kan være med til alting i naturen
Hønsehuset er utæt, sneen er føget ind men minihavens frivillige hønsepassere er klar til at sprede frisk strøelse og halm. Ingen vil have, at hønsene bliver syge, og midt i hønselort og flagrende vinger kravler to friske drenge ind og giver sig i kast med at sprede halmen – efter de lige har tjekket, om der er æg, de skal samle ind. Her er ingen sure miner fra forældre over et flyverdragt-ben, der er indsmurt i hønselort. Halm og savsmuld føles groft imellem fingrene - en lille flis kan snige sig ind i hånden - ”Pyt, det er de seje børn, der får knubs”. Mens vi øver ansvarlighed og dyreetik, fortæller børnene det, de ved om hønsene og snakker om æg, kyllinger, udrugning og mad. Vi har ruget egne kyllinger ud og slagter også. Børnene kan se på, hvis de har lyst og de prøver også at være med til at plukke fjer og dun af dyrene, som er en god øvelse for pincetgreb, finmotorik og sansning, især når lort og tis lugter af ammoniak.
Stjernestunder, glæde og pædagogik
Fatma er en lille pige, der netop er kommet til landet med sin familie. Hun er 2½ år og meget ængstelig ved opstarten i vuggestuen. Selvom hun har besøgt den sammen med sin mor nogle gange, er hun meget ked af det, da mor går. Pædagogen har lært sig på pigens modersmål sætningen ”Jeg passer på dig!” og den gentager hun flere gange i løbet af formiddagen, og samtidig viser hun med sin adfærd barnet omsorg. Efter nogle få timer kommer der et forsigtigt smil på Fatmas læber. Pædagogen spejler pigens smil og gentager ”Jeg passer på dig!”. Pigen tager nu pædagogen i hånden og følger hende tæt resten af dagen. Da moren henter hende, er hun optaget af en leg, og moren sender pædagogen et stort, taknemmeligt smil.
Her bliver du ansat på dit glade ansigt
”Kan du gætte, hvem jeg er? Kan du gætte, hvem jeg er? For jeg har fået maske på, misk mask maske på, kan du gætte, hvem jeg er?” Musikken flyder fra guitaren og børnene danser lystigt med, imedens de tager masker op foran ansigtet. Medarbejderen kan ikke lade være med at grine sammen med børnene, inden de synger videre. Denne smukke stund er ikke unik i Børnehuset Lille Sødal. Vi griner, og vi krammer med børnene, og alle medarbejdere ved, hvor vigtigt det er, at børnene oplever glade og kærlige voksne hver dag. Nyt Børnehus Børnehuset Lille Sødal er forholdsvis nyt. Vi har lige fejret to års fødselsdag sammen med børn og forældre. Vi er 10 medarbejdere, to vikarer, en husassistent og en daglig leder. Vi var alle nye med hinanden, da vi åbnede dørene for to år siden, og vi har arbejdet målrettet med at opbygge en varm, kærlig og faglig kultur. Vi tror på, at det værdigrundlag som Den styrkede pædagogiske læreplan er bygget på, skal skinne igennem hele dagtilbuddet fra daglig leder til medarbejderne, børnene og deres forældre.
