PÆDAGOGISKE AKTIVITETER ER SJÆLDENT PLANLAGTE
I Frederik d. VI’s Asyl, en integreret institution i indre by i København, er vi, som så mange andre, optaget af at få børnenes medbestemmelse inddraget i dagligdagen. Vi har en hverdag, der i højere grad er præget af børnenes medbestemmelse end af pædagogiske planlagte aktiviteter. Faktisk planlægges en pædagogisk aktivitet sjældent, men opstår ofte i samtale eller i samarbejde med børnene. Det kan være gennem observationer af børnene, deres interesser og lege, at medbestemmelsen opstår.
BARNET SKAL SES, HØRES – OG INDDRAGES
Det er morgen og Sofus ankommer med sin mor. Han løber hen til pædagogen på stuen, og med en glad stemme spørger han: ’Er puderummet fri?’ Ja, siger hun og Lukas er allerede derinde. ’Kunne du også tænke dig at lege derinde?’ Der lyder et begejstret ’Jaaaah’ og Sofus er allerede på vej derind, han har knapt nok tid til at vinke til mor. Det er unikt mødeøjeblik mellem pædagogen og barnet, vi her oplever – hvor barnet oplever sig set og hørt samt en tryg tilknytning til pædagogen – og en høj grad af medbestemmelse.
STEMMEBOKS OG VALGURNE – EN AFSTEMNING OM ÆLDSTEGRUPPENS NAVN
”Vi må ikke skubbe ved trappen,” siger Jonas. Klokken er 9 torsdag formiddag på en kold januardag i Børnehaven Emilie, ældstegruppen er lige blevet færdig med deres formiddagsmad og er på vej ned i kælderen. Alle er meget spændte. Det er i dag, ældstegruppen skal vælge deres nye navn til deres nyetablerede stue. Det er en dag, børnene har set frem til siden slutningen af sidste år. De ved, hvad der skal foregå, for de har set den forrige ældstegruppe gøre det samme. Nu er det dem. Det er dem, som selv skal vælge, hvad de vil hedde, helt indtil de skal stoppe i børnehaven og starte på skolen.
BØRN VED SELV BEDST, HVAD DER ER VIGTIGT FOR DEM AT BLIVE KLOGERE PÅ
De spørger børnene selv, hvad de gerne vil blive klogere på – og så prøver de sammen at finde svarene.
Et værdigt børneliv er et liv med en oplevelse af at blive lyttet til og taget seriøst
Børnene skal opleve at kunne indgå i et ligeværdigt fællesskab, hvor vi alle har noget på hjerte og hvor det vi siger er lige vigtigt. Det handler nemlig ikke om at være korrekt, det handler om at lære at bruge sin stemme og om at erfare, at man som barn har muligheden for at påvirke eget liv. Pædagogernes opgave er at få reageret på børnenes stemmer, så det bliver tydeligt for børnene, at vi ikke blot anerkender deres ønsker og behov, men at vi også efterlever dem, når det overhovedet er muligt.
Den druknede mobiltelefon
Vi tog ud til vandet, hvor vi fandt en masse plastic, dåser, pap, cigaret skodder, og meget andet forurenende. Hjemme pyntede vi stuerne med affald og lavede collager. Vi talte om, hvordan fiskene mon havde det. Vi lavede fisk, der så glade ud, fordi vandet var sundt, og fisk der så triste ud, hvor der var forurenet og vandet var mørkt og dyster. Vi så film om de danske have, der er forurenede; vi lavede akvarium med fisk, der har det godt og fisk, der har det dårligt på grund af forurening; vi læste bøger om emnerne; vi lavede rim om affald.
Med hjertet forandrer vi verden
To børn arbejder dybt koncentreret. Der er små svedperler på panden af det ene barn og den anden har tungen i mundvigen. ”Det bliver mega godt det her!” Drengene er ved at bygge en bil til den hjemmelavede bilbane, og lige nu er det hjulene, der bliver savet ud af et gammelt juletræ. Genbrug er bæredygtigt guld. I TitiBo er der fokus på bæredygtighed i børnehøjde, og vi arbejder på at implementere bæredygtigheden i alt, hvad vi foretager os. Vi vil gerne øge børnenes evne til at være bevidste om sig selv og andre, samt deres evne til at være nærværende og handle ansvarligt over for både hinanden og verden. Vi ønsker at børnene får værktøjer, der giver mulighed for at handle og navigere ud fra bæredygtige etiske overvejelser.
Et nyt Børnehus bestående af genbrugsmaterialer og børneønsker
Børnehuset Egekrattet skal bygges til børn og derfor skulle dé inddrages fra start. Børnene fra Vuggestuen Isbjergparken og Børnehaven Lysningen, som skulle bo i det nye Børnehus, var følgelig med på råd. De har blandt andet ønsket sig store sandkasser til at grave løs i, en masse legehuse, trampoliner til at hoppe højt på og hængekøjer til at slappe af i.
Mere fokus på bæredygtighed i dagtilbud
På pædagoguddannelsen i Aarhus2 ønsker både undervisere og ledelse at være med til at kvalificere kommende pædagoger til at kunne skabe rammer for, at børn kan opleve naturen, lære om den og øve sig i at tage vare på den. Derfor underviser vi vores studerende i, hvad man kan foretage sig sammen med børn i naturen og hvordan man kan indføre bæredygtige elementer i det pædagogiske arbejde med børn.
Verdensomsorg i dagtilbud
”Louis på 3½ ser en regnorm sno sig i græsset ved hækken. Han samler den op og bærer den målrettet hen mod insekthotellet, som børnene netop har bygget færdigt. Pædagogmedhjælper Thomas, der hjalp med byggeriet, smiler til Louis, der placerer ormen i en hulning øverst i hotellet. Stuepædagog Hanne kommer til og kigger interesseret og spørger: ”Kan ormen mon lide at bo så højt oppe?” Et lidt ærgerligt udtryk glider over Thomas’ ansigt. Hanne bemærker det og siger: ”Hvor gør I det godt, begge to! Nu kan vi jo undersøge hvor orme kan lide at bo og finde mad!” Efter en lille samtale bliver de enige om at flytte ormen hen i skyggen under hækken.” Eksemplet er inspireret af en praksisfortælling fra et af de dagtilbud i Fredensborg kommune, som deltager i projekt Verdensomsorg. Projektet udvikler og undersøger muligheder og udfordringer for en bæredygtighedspædagogik baseret på verdensomsorg forstået som gennemgående omsorg for liv og naturfænomener i hverdagens praksis, aktiviteter og vaner.
