Forumteater kan hjælpe børnene med at lære af deres konfliktsituationer
Børnene kan bearbejde deres sociale liv og dermed trives bedre Forumteater er via leg og dramatiseringer sammen med børnene at bearbejde deres oplevelse af ikke at trives – for eksempel hvis der er mange konfliktsituationer mellem dem i deres leg. Der indgår en række ’faser’ i en sådan bearbejdelse: 1. Pædagogerne samler og beskriver for skuespillerne en række eksempler på typiske konflikter og dårlig stemning mellem børnene. 2. Skuespillerne forbereder en kort dramatisering af for eksempel én af disse typiske konflikter og fremfører den for børnene, som oftest bliver både fascinerede og morer sig. 3. Børnene kan efterfølgende komme med kommentarer og forslag til, hvordan konflikten kunne være løst og måske spiller skuespillerne så begivenheden på en anden måde, ud fra børnenes forslag. 1 Valgt ud af de i alt 7 situationer pædagogerne havde beskrevet. Eksemplet her er virkeligt nok men er egentlig flettet sammen af to eksempler fra sessionen. 4. Børnene, eller nogle af dem, kan eventuelt selv indgå med deres egen dramatisering og de kan tale indbyrdes og med de voksne om, hvad de oplever. 5. Det skal tilføjes, at der normalt er en opvarmningsleg og en afslutningsmassage for at alle kan være afslappede og føle sig godt tilpas i sessionen. Man kan til en
Man kan lægge basis for trivsel med sin indretning af rummene
Indretningen skal gøre det nemmere for alle børn at blive en del af fællesskabet Vi er i vores konsulentarbejde optaget af, hvor meget de fysiske rammer påvirker og former de pædagogiske miljøer. Når vi er på besøg i daginstitutioner, som i eksemplet ovenfor, ser vi tydeligt, hvordan de professionelle og børnenes adfærd formes af de fysiske rammer. Vores oplevelse fra rigtig mange besøg er, at hvis man er meget bevidst om dette, kan man med sin indretning fremme børnenes muligheder for at orientere sig, anvende de pædagogiske muligheder bedre – og fremme trivslen for det enkelte barn. Denne trivsel ved vi er meget betinget af, at børnene føler, de er en del af fællesskabet. Dét betinges igen af, at børnene kan finde ud af rummet og dets muligheder – at de er trygge ved rummet og dets muligheder for at være sammen med andre børn. Mange børn er følsomme overfor at blive ’presset sammen’ og ikke kunne bruge hele rummet eller lege i ro i mindre grupper. Disse børn har netop meget brug for ’ro’ og overskuelighed i de lokaler, de færdes i. Men det er samtidig vores tese, inspireret af Nest pædagogikken, som vi har arbejdet med i flere år, at det som
Trivselsudfordringer hos den brede midte af børn
Vi vil gerne sætte et trivselsfokus på den brede midte af daginstitutionsbørn. De børn som ser ud til at trives, men som alligevel rammer ind i trivselsudfordringer af kortere eller længere varighed. I alle kommuner med respekt for sig selv tales der om tidlig indsats og trivsel. Skolerne laver trivselsmålinger og alligevel har vi aldrig før haft så mange børn i folkeskolen som ikke trives. Hvad er årsagen? Det kan vi ikke svare på i denne artikel, men derimod kan vi se nogle tendenser, som vi møder i daginstitutionen. Vi ved, at hvis opstarten i en daginstitution for alvor er gået galt, fx med samarbejdet eller trygheden, så kan vi spore en mistrivsel hos barn og familie fra start, som kan fortsætte til SFO og skolestart.
Børn, der har fået en svær start, har ofte mange udfordringer
Mads på 2 år græder ved den mindste lyd. Han farer forskrækket sammen, hvis Mikkel taber en bil på gulvet ved siden af ham og er ulykkelig bagefter. Ligesom han er bange og gemmer sig, når der kommer voksne ind, han ikke kender. Cilje på 4 år kan ikke altid mærke sig selv. Selv om det er frost, kan hun været smuttet ud i strømpesokker og uden jakke. Når det er varmt, kan hun lege upåvirket videre i den tykke strikbluse, far gav hende på til den kolde morgen, selvom hun nu er helt våd af sved. Ida på 3 år vil bare ikke vil give slip på mor og far om morgenen. Hun er enormt tryghedssøgende og vil hele tiden gå med en voksen og have sin sutteklud. Måltiderne i børnehaven er helt uoverskuelige for hende. Idas psykolog udtrykker bekymring for, om Ida lider af angst.
Vi får først og fremmest et barn i trivsel ved at se på ’alt det’ omkring barnet
Vi kalder dem nogle gange børn i ’udsatte positioner’. De bliver beskrevet som enten ’for urolige’ eller ’for passive’, måske som ’udenfor pædagogisk rækkevidde’. Signe (opdigtet navn) er en forsigtig pige på knap 4 år, der aldrig taler for højt eller forstyrrer de andre børn. Hun går hellere udenom dem end ind i dem. Ved aktiviteter under samlingen viser hendes kropssprog, at hun forsøger at følge med. Når det forventes, at børnene kommer med et bestemt svar, har hun tydelig øjenkontakt med den voksne, men hun svarer ikke, når hun bliver spurgt. Når de andre børn, efter samlingen, suser ud i garderoben og på rekordtid tager overtøj på, bliver hun siddende i rundkredsen og kigger sig omkring. De voksne fortæller, at det sker hver dag. Under observationen bliver det tydeligt, at personalets tempo er tilpasset de mest modne hjerner hos børnene. Aktiviteterne bliver afviklet, som om de følger en manual og der er ikke tid til at dvæle ved noget. Signe elsker at lege med dukker og finder ofte et fredeligt hjørne.
Mulighederne for trivsel grundlægges i den tidlige barndom
De nærmeste fællesskaber: De nærmeste relationer (familie) giver tryghed. Dagligdagens fællesskaber: Arbejde, dagtilbud og andre interessefællesskaber, som inspirerer individet, fordi de har andre værdier og synsvinkler og inspirerer individet til at klare nye udfordringer i livet. Overordnede fællesskaber: De mennesker – politikere, ledere og myndigheder – der har indflydelse på grundvilkårene for ens liv.9 Forskningen har så indkredset en række faktorer, som i dette dynamiske samspil giver en øget risiko for mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn10. Nævnt kort kan de handle om forhold hos barnet selv, dels genetisk, dels via skadelige påvirkninger i fostertilstanden (fx højt alkoholforbrug og rygning hos moderen), fødselskomplikationer, kroniske somatiske helbredsproblemer hos barnet og ikke mindst psykosocialt belastede familier, hvor forældrene har psykisk sygdom eller har misbrugsproblemer. Problematisk forældre-barn relation er samtidig en meget væsentlig risikofaktor for trivsel og udvikling.
Vi ser færre børn, som er i balance
Jeg cykler afsted, og lytter til en podcast, hvor Maria Ørskov Akselvoll er gæst. Hun fortæller om ”det grænseløse forældreskab” – som også er titlen på en bog, hun har skrevet. Hun beskriver, hvordan forældre i dag er stressede i jagten på 'det gode forældreskab'. Ifølge Maria Ørskov Akselvoll bliver det gode forældreskab defineret ved forældrene kan indtage barnets perspektiv, være anerkendende og ikke skælde ud. Oven i det er der Aula, legegrupper og gymnastik, som forældre skal holde styr på, og de skal sørge for, at børnene er med til det hele. Maria Ørskov Akselvoll kigger på det fra forældrenes perspektiv, men hvordan ser det ud fra barnets perspektiv – at være barn i det samfund, som hun beskriver? At være barn i en kultur, hvor der hele tiden søges efter det rigtige, og ingen tør sige nej, af frygt for hvilken konsekvens det kan have for barnets udvikling?
Børn med lavmælte handlinger
I småbørnspædagogikken er der med dagtilbudsreformen igen fokus på arbejdet med børns perspektiver og børns ret til medbestemmelse med henvisning til FN’s Børnekonvention artikel 12. Et fokus som ifølge dagtilbudsforsker og professor Berit Bae kalder på en kritisk drøftelse af, hvordan pædagoger forstår og praktiserer børns ret til medbestemmelse. Denne artikel handler om det pædagogiske arbejde med at gøre børns perspektiver synlige i sociale sammenhænge for at kunne være medbestemmende i børnefællesskabet. Et blik herpå vil omhandle hvorvidt børn er med i legen med andre børn eller blot er ved den.
”Hvad tror du, Molly har brug for lige nu?”
Der spørges ind til bekymringer/opmærksomhed og ressourcer/undtagelser Hvad er jeres primære bekymring/opmærksomhed? Hvor ser I det? Hvor ofte sker det? Hvem er hun sammen med? Sker det lige meget sammen med alle? Er det både inde og ude? Og så videre
Mange børn kan have svært ved at rumme deres egne følelser
Børnene på Svalestuen er netop startet på madpakkerne i Børnehaven Åhaven på Fyn. Valdemar prøver at åbne sin madkasse. ”Ihhhhhh!!”, siger han. Han begynder at græde; han er frustreret. Han skubber kroppen baglæns på stolen. Winnie, der er pædagogmedhjælper, sidder lige ved siden af Valdemar og når at fange ham om ryggen. Winnie siger: ”Øøøøv, madpakken driller dig. Du bliver vred.” Winnie spejler med sin mimik og kropssprog Valdemars frustrationer. Valdemar græder og er tydeligt frustreret, men kigger op på Winnie. Winnie skaber øjenkontakt til Valdemar og siger: ”Du blev træt af madkassen. Jeg hjælper dig.” Winnie sidder et øjeblik helt tæt på Valdemar og aer ham. Han falder til ro og Winnie gentager. ”Jeg hjælper dig.” Hun hjælper Valdemars hænder op til madpakken, og de holder begge om madkassen, mens de vipper plastikklipsene ned, og madkassen går op. Valdemar kigger op på Winnie og smiler. Winnie siger med stor begejstring: ”Du kunne, Valdemar!” Valdemar smiler stort til Winnie. Winnie smiler tilbage.
