7 GODE VANER – som et forløb for børn
Vane 1: ’Vær proaktiv’ - tag selv et initiativ i stedet for altid at afvente, andre gør det. Det kan Eddie Egern lære børnene noget om – via oplæsning og kreativ bearbejdning. Og så mangler der kun 6 gode vaner … Af Mette Hansen, pædagog, SFO leder v. Hejnsvig SFO , Indskolingsleder Billund Kommune En fredag samles alle børnene i Hejnsvig SFO til børnemøde. Jeg tager en bog op fra tasken og slår op på 1. historie. Børnene venter opmærksomme og spændte. Vi er i gang med én af aktiviteterne i vores projekt: ’7 Gode Vaner’, og de skal i dag høre første historie om de 7 gode venner. Historien starter med: KEDER MIG KEDER MIG KEDER MIG… Eddie Egern keder sig – helt vildt. Han har da en forventning om, at når han møder sine kammerater og fortæller dem om det, så hjælper de ham med at finde på noget. Det gør vennerne faktisk også. Men det er ikke noget, Eddie gider, så han siger ’nej tak!’. Det ender med, at han går forbi Osse-mig-Milles hus og møder hendes mormor. Hun fortæller ham, at det jo er hans eget ansvar ikke at kede sig. Han bestemmer selv, om dagen skal være kedelig eller om det
”Sprogplanen … jo, jeg synes, jeg har hørt om den engang …”
En artikel om fund fra en undersøgelse og med tre bud på, hvordan man kan arbejde med at styrke den sprogpædagogiske praksis og dermed hjælpe børnene fra børnehaven til 0.klasse! Af Lene Bejer Damgaard, lektor ved Pædagoguddannelsen i Viborg, VIA University College og Line Thingholm, adjunkt ved Efter- og videreuddannelsen, VIA University College. I de to kommuner vi har foretaget vores undersøgelser i, findes der faktisk en sprogpolicy og vejledninger til, hvordan der skal arbejdes med sprog og med overgangen mellem børnehave og skole. Alligevel møder vi nogle steder fagprofessionelle, der ikke kender planen, og vi møder pædagoger og børnehaveklasseledere, der fortæller os, at planen ikke bruges i det daglige arbejde og samarbejde. En pædagog fortæller eksempelvis: ”Jeg var lige inde og finde den frem, inden du kom. Men det er ikke noget, vi bruger slavisk”. En anden siger: ”Helt ærligt … det gør jeg ikke … eller det tror jeg ikke, jeg gør”. I vores forskning har vi, som det fremgår, været optaget af at undersøge, hvordan udvalgte fagprofessionelle i to kommuner arbejder med at sikre kontinuitet i den sprogpædagogiske praksis i overgangen mellem børnehave og 0. klasse, og hvordan de bruger den sprogpolicy, der er udarbejdet i deres kommune til at rammesætte
Det er altafgørende at få den bedste oplevelse af overgang, modtagelse og start på et nyt og langt skoleliv – via mini-SFO!
De har meget positive erfaringer med at lade børnene starte 1.marts. Her kan de langsomt forberede dem på ’de stores SFO’ og introducere dem til skolen i det hele taget. Af Janet Nikolajsen, pædagog og SFO-Leder, Otterup Realskole Nordfyns Kommune Otterup Realskole er en privatskole på Nordfyn. I 2009 bød vi vores 1. årgang af Mini-SFO ’er velkommen. De har til huse i SFO’en, sammen med 0. og 1. årgang i SFO-regi. Introduktions-aften. Inden den første dag har alle børn og deres forældre været på introducerende besøg en aften. Forældrene modtager praktiske oplysninger, imens børnene præsenteres for SFO’en, for hinanden og laver nogle små opgaver, sammen med 2 pædagoger. Ved afhentning er det børnenes opgave at vise deres forældre rundt i SFO’en. Første dag. Den første hverdag i marts inviteres alle børn og forældre til fælles morgenbrød og hygge. Alle ansatte tager rigtig godt imod hvert enkelt barn og deres forældre. Når vi har sagt på gensyn til alle forældre, samles vi og øver navne og spørger ind til, hvilken børnehave hvert barn kommer fra, spiser madpakker, leger og hygger. Så er vi i gang! Masser af leg, nye relationer – og en bus. Der er samling hver eftermiddag, hvor vi også indgår i fællesskabet og
E-sport og gaming på Fritidscenter Sofiendal, Aalborg Kommune Målgruppe og beskrivelse af tilbuddet
Det er primært børn og unge fra 10-18 år, med behov for specifik forebyggende indsats, som benytter fritidscentret. Det vil sige børn og unge med sociale, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse, adfærdsmæssige reaktioner, børn og unge der har svært ved at skabe relationer, børn og unge med risiko for begyndende marginalisering. Det er denne målgruppe, som fritidscentret har opbygget særlige kompetencer i forhold til. Selvom den primære pædagogiske indsats, retter sig mod børn og unge med behov for en specifik forebyggende indsats tilstræbes det, at aktiviteterne tilrettelægges således, at det forsat er attraktivt for de øvrige børn og unge at komme i fritidscentret. Vi lægger således vægt på, at børnene og de unge kan spejle sig i hinanden. Når Gaming og E-sport er vejen til sociale kompetencer Af Jacob Balling Centerleder Fritidscenter Sofiendal, Aalborg Kommune. På fritidscentret Sofiendal tilrettelægger vi meningsfulde aktiviteter, der bidrager til at vores børn og unge er aktivt deltagende i sociale praksisfællesskaber. En af vores aktiviteter er Gaming og E-sport. Gennem målrettede, gruppebaserede aktiviteter, skaber vi mulighed for, at vores børn og unge kan udvikle en række forskellige kompetencer – ikke mindst de sociale. Derfor tilbyder vi læringsfremmende miljøer, hvor børn og unge inviteres til medansvar og får mulighed for at deltage
”Vi skal ville noget med vores aktiviteter!”
Historien om et musiklokale og et sportsstævne med fairplay Af Jens Ove Bay, pædagog og klubleder, Sengeløse Fritids- & Ungdomsklub Aktiviteter er en af kerneopgaverne i klubarbejdet, men hvis klubberne skal have en berettigelse, så kræver det at hovedparten af aktiviteterne har et pædagogisk formål. At jeg skriver hovedparten skyldes, at min kollega Jan Tomzak har et fint slogan: ”Det må godt være sjovt at gå i klub”, så i nogle (få) tilfælde er underholdningsværdien nok i sig selv. Men oftest må der en målsætning til. Jeg har valgt her at beskrive to aktiviteter, der via deres opbygning er forskellige i forhold til, hvad de udvikler hos vores medlemmer. Et musiklokale skal bruges til noget sjovt og lærerigt! Vores musiklokale har faciliteter, der egner sig til ’Bands’ med 3-7 deltagere. Vi har desuden medarbejdere, der kan undervise i de almindeligste instrumenter – og vi har mulighed for at deltage på flere musikfestivals hvert år, for eksempel Ålborgfestivalen og altid ved den lokale byfest. Vi har altså rammerne og mulighederne for at sætte mål, der er forståelige og motiverende for medlemmerne. Og når vi i det hele taget prioriterer musikaktiviteten, er det fordi, vi kan danne en lille gruppe, hvor vi kan skabe et fælles tredje. Vi
Vi skal lade de unge tage medansvar for klubbens tilbud
Af Jannie Schiødt Thomsen, Pædagog, Fritids-og Ungdomsklubben ’Trillingeklubberne’ Om bordrollespilsklubben – startet og drevet af de unge selv! ”Efter at I gik hjem sidste gang, skød Emma Oliver i foden med en pil, bjørnen slog Oliver bevidstløs, Emma stjal alle Olivers penge og I måtte opgive at slå bjørnen ihjel og i stedet flygte fra den. I befinder jer nu i landsbyen. Hvad vil I gøre nu?” Kasper sidder i stolen for enden af sofabordet i ”Grotten” og opsummerer kort for en pædagog og 5 medlemmer, hvor langt de er kommet i historien. Han er almindeligt medlem, men han er også ansvarlig for klubbens bordrollespilsklub, som han selv har været med til at starte. Her i Grotten er det hver fredag eftermiddag Kasper, der styrer slagets gang. Her er det ligegyldigt, om du er nybegynder eller erfaren bordrollespiller. Du skal blot have lysten og tålmodigheden til i fællesskab at skabe et fantasiunivers, mens du drikker te i sofaerne med de andre. Alder og køn er underordnet, når alles argumenter og handlinger tages alvorligt, diskuteres og har konsekvenser for spillet. Er der forståelsesproblemer, guides du ivrigt og omsorgsfuldt af Kasper og de mere erfarne spillere. ’Klubben i klubben’ blev etableret, da Kasper en dag sad fordybet
Dannelsesbroen – fra daginstitution til skole med historien i hånden
Af Marie Bonde Olesen, adjunkt, lærerudannelsen i Jelling og HistorieLab, og Lars Kjær Larsen, lektor og master i Sundhedspædagogik, pædagoguddannelsen i Jelling og HistorieLab. Et samarbejde mellem kulturinstitutioner, skoler, daginstitutioner i Vejle Kommune og HistorieLab, har resulteret i projektet Dannelsesbroen. Projektet åbner for en helt ny overgang mellem dagtilbud og skole. Projektet involverer fire kulturinstitutioner, fire skoler og flere børnehaver. De fire samarbejdsklynger er: Skibet Børnehus, Skibet Skole og Jernaldermiljøet i Vingsted, VejleMuseerne – se artiklen s. XX.Bredagerskole og forskellige daginstitutioner i Jelling i samarbejde med Kongernes Jelling/Nationalmuseet.Søndermarkens Børnehus, Børnehuset Søndervang, Firkløverskolen og Give-Egnens Museum.Institutionen Solsikken/Tusindfryd, Egtved Skole og Egtvedpigens Grav, VejleMuseerne. Projektet ledes af HistorieLab, der har til huse i UCL Jelling i samarbejde med Vejle Kommune. Dannelsesbroens formål, mål og begreb: Forløbets overordnede formål er at skabe velfungerende bæredygtige og lærende samarbejder, hvorudfra en samarbejdsmodel kan udvikles. Det er et mål at udvikle den pædagogiske og didaktiske praksis hos partnerklyngens tre typer institutioner med henblik på at styrke børns overgang fra daginstitution til skolen ved inddragelse af kulturinstitutioner. ”Dannelsesbroen” kan altså forstås på flere måder, både med målet at styrke overgangen (eller broen) mellem dagtilbud og indskoling, hvor samskabelsen – eller broen – mellem forskellige professioner og institutioner, både bidrager til disses og børnenes
Fra SFO-liv til forenings-liv
De har børn fra 35 forskellige nationaliteter. 35. Og de vil have dem alle i bevægelse og have dem med i det lokale foreningsliv. Resultaterne er forrygende. Af Lars Korsgaard, pædagog i SFO, Brændgårdskolen Herning Kommune Brændgårdskolen er en midtbyskole i Herning Kommune med cirka 35 nationaliteter. SFO’en har som sit ’motto’, at børnene skal være i bevægelse så meget, som det kan passe ind i hverdagen. I SFO´en går vi forrest med et bredt tilbud af aktiviteter, hvor fodbold, cykling, gymnastik har en særlig plads - i samarbejde med de omkring liggende lokale sportsforeninger og andre. Det er tirsdag og jeg er i skolegården i kl.10 frikvarteret. Flere børn kommer hen til mig og siger indtrængende: ’Vi har FC Brændgård i dag!’ Vi snakker om, hvorvidt de har husket fodboldtøjet og om at vi på mandag skal spille kamp mod en anden SFO. De glæder sig og en af drengene spørger mig, om hans far og lillebror må komme og se kampen. Et par andre drenge spørger, om vi skal have vores FC Brændgård fodboldtøj på. Nogle drenge kommer til og spørger, om de ikke må komme og se os træne i dag. Dette er et typisk frikvarter. Jeg bruger altid mindst et frikvarter hver dag
Det gode samarbejde: fra trætte indskolingsbørn til pædagogisk bånd
Af Stina Rosenborg Pædagog, souschef i SFO Lovsøen, i skoleledelsen på Skælskør Skole, talentklassekoordinator Op til skolereformens start havde vi på Skælskør Skole en ambition om at styrke samarbejdet mellem pædagoger og lærere blandt andet til glæde for vores fælles kerneopgave – eleverne. I ledelsen igangsatte vi en proces med alle medarbejdere omkring vores nye hverdag. Det kom der mange gode ideer ud af: mere samarbejde mellem lærere og pædagoger, men ikke mindst det skemalagte ”bånd”. For det første skemalagde vi alle teammøder med en time ugentligt. Dette gav tid til planlægningen af det værdifulde samarbejde. Desuden vidste vi af erfaring, at ”frivillige” møder har det med at løbe ud i sandet eller blive nedprioriteret i en travl hverdag. Både pædagoger og lærere udtrykker stor tilfredshed med de skemalagte møder. Der efterlyses endnu mere tid sammen, men det har vi ikke kunnet realisere. For det andet lavede vi lektionerne om til klokketimer, så der var større mulighed for at skabe flow i undervisningen. Både elever og undervisere er rigtig glade for klokketimer, da der ikke er helt så mange afbrydelser og spildtid som tidligere. Vejen til ”båndet” Pædagogerne varetog bevægelsestimerne og den understøttende undervisning, da reformen startede. Vi oplevede nogle rigtig trætte indskolingsbørn efter kl. 12,
Fra Storbørnsgruppen i børnehaven -> til 0.klasse -> til 1.klasse
5-6 årige har brug for deres eget rum i børnehaven. Pædagogerne arbejder på relationer og på tidlig læsetræning/leg – i samarbejde med børnehaveklasselederen – som også samarbejder med 1.klasse! Af Pernille Mandal Vilsgaard (PM), pædagog og børnehaveklasseleder på Parkskolen og Vivi Rokkjær (VR), pædagog og institutionsleder, Vestbyens Dagtilbud. Struer Kommune PM: ”Når de møder op i vores storbørnsgruppe, er der først en periode hvor vi arbejder og leger med at lære hinandens navne og hvorfor også ting har et navn! Så møder de tidligt skibet på væggen, og de får et brev fra en gammel sørøver, Kaptajn Karlsen, der blandt andet spørger børnene: ”Vil I hjælpe mig med at passe på mine dyr?” Om de vil! Næste gang kommer en af vores ledere og hilser på storbørnsgruppen, og hun har en kæmpestor pakke med, som de hjælper hinanden med at pakke op. Inde i den er der en stor kuffert og inde i dén er der en mindre kuffert, og i dén bor der et dyr, som er sendt afsted af en Kaptajn Karlsen. Inde i kufferten bor der forskellige dyr, som er sendt fra Sørøverkaptajnen. OBS. Hvis du vil se mere om forløbet, så gå ind på www.paedagogiskforum.dk og se under 0-14 nr. 4-2019 Én gang
