Uddrag: Fra marts til marts, 2020-2021, har været det mest forunderlige, foruroligende, tragiske, ind i mellem anspændende år i mit og andres liv. De mange syge og døde kalder på stor medfølelse. Pokker tage Coronaen. På det pædagogiske felt har perioden krævet meget af personale og ledere. Ofte under forhold hvor man kunne være nervøs og usikker på egne og børnenes vegne. Risikoen for smitte, de helt nye praktiske vilkår for at skabe en god og tryg hverdag i dagtilbuddet. Men det har samtidig på nogle områder været en interessant og spændende periode med en del nyskabelser på det pædagogiske område. Erfaringer med at arbejde med mindre børnegrupper, mange nye former for udendørs liv, skærpede hygiejne-regler, andre former for spisning, helt anderledes fremgangsmåder for aflevering og hentning af børn. For nu blot at nævne noget af det. For mig og os forekom det, at disse erfaringer måtte nogle holde fast i og få beskrevet. Meget af det kan nemlig bringes med over i tiden efter Coronaen. Andet kan anvendes til at påpege, nu med ny styrke, at – eksempelvis – mindre børnegrupper, som samtidig betyder bedre normeringer, indebærer en lang række pædagogiske muligheder. Læs artiklerne! Du vil ligesom jeg blive optaget af alt det, der skete i perioden! Som afslutning – ét enkelt eksempel som gjorde et stort indtryk på mig: En pige som tidligere har haft det vanskeligt med at blive ’afleveret’ (anbragt?) i sin børnehave blomstrer i høj grad op, da hun nu selv skal gå ind i Børnehaven, med rygsæk på. Hun formulerer sine oplevelser i denne sætning: ”De voksne må ikke gå med ind i børnehaven mere. Nu har vi børnehaven helt for os selv!” Der er en verden til forskel for hende. Dét skal vi lære af. Børnene skal have en tydelig oplevelse af, at det er deres børnehave. Ikke et sted hvor nogle ’anbringer’/’afleverer’ én. Dén erkendelse fik hun ’på bagsiden’ af en periode, vi ellers godt kunne have undværet...

Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.