De tre læringsrum
Det er onsdag formiddag i vuggestueafdelingen, og der sidder otte børn i alderen 1,5 til 2,2 år under en faldskærm og gemmer sig. De er helt stille, næsten da, for en lille pige fniser af spænding. Tre voksne sidder rundt om faldskærmen og holder fast i den. En lille dreng løfter faldskærmen, så hans hoved titter ud, og han griner til den ene voksen, som smiler tilbage og gemmer ham væk igen, mens hun hvisker til ham: ”du skal gemme dig”. De voksne synger ”børnene er blevet væk … Hvor er de?” i 1. vers, hvorefter de synger 2. vers ”Vi må lede efter dem … Hvor er de?” mens de mærker på alle børnene gennem faldskærmen, der griner, da det tydeligvis kilder på dem. De voksne tæller højt ”1-2-3” og så løfter de faldskærmen op over børnenes hoveder, så de kommer til syne og siger ”Bøhh… Der er I jo!” Børnene hviner af glæde. Legen gentages flere gange med lige stor jubel hver gang.
Kære Pædagog: Kom og leg med os! – Du vil elske det …
Læs lige de første linier af artiklen – historien om en leg med forfatteren og 10 børn i en daginstitution. Så ved du, hvad hun vil dig: De voksne skal lege meget med børnene, for derved lærer både de og børnene en masse om hinanden - alle børn kommer med – og alle får det sjovt! Jeg er så glad og afslappet. Jeg har netop leget med 10 børn i en daginstitution i Rødovre. Egentlig var det mig, der skulle bestemme, hvad vi skulle lave, men det fik børnene lige lavet om på. …. Vi sad på gulvet og ventede på de sidste børn, som skulle på toilettet. Pludselig begynder to af børnene at løbe rundt om mig og de andre ventende børn. Hurtigt følger flere børn efter og til sidst løber de alle! Rundt og rundt, grinende og hvinende som travheste på deres første forårstur. Jeg sidder der i midten og smiler og bliver smittet af børnenes glæde og iver. Jeg begynder kravlende at ’angribe’ børnene som en sulten bjørn og lader som om, jeg fanger dem. Hvinene bliver endnu højere og øjnene lyser. Der er fare på færde – jeg gør mig umage for ikke at være alt for
Børns stemme betyder noget, når et legemiljø skal indrettes!
Tre børnehaver fortæller om, hvordan børnene dagligt udfolder sig i de særlige legeområder, som børn og personale sammen har udviklet og designet i en længere samskabelsesproces sat i gang af et DCUM-projekt En ridder kommer løbende med svær og skjold igennem fællesrummet, målet er ”Borgen”, hvor prinsessen venter og eventyrfigurerne er fundet frem. Der kigges ind i borgen ude fra legepladsen, og smilene breder sig. ”Borgen” er fyldt med børn, men roen spreder sig, og fordybelsen og legen er i gang. Før var rummet en tom dukkekrog, med dårlig akustik og uden dukker. ”Det er ikke særligt sjovt at lege i dukkekrogen, når der ikke er noget legetøj” – pige 4 år, Andedammen. Nu er det en borg med riddere, prinsesser og enhjørninger.
”WOW, DET ER BARE SÅ SJOVT DET HER, DET KILDER HELT I MAVEN!!”
Et rør kommer rullende med fuld fart ned af den meget ujævne ca. 4 meter høje bakke i børnehaven Troldhøj! Det er med at flytte sig, så man ikke bliver tromlet ned af røret! ”WUUUUUUUU HUUU, DET ER BARE SÅ SJOVVVVVVT DET HER!” lyder det inde fra røret. Det er Olga på 3 år som prøver blot en af de mange aktiviteter som børnehaven laver i forhold til risikofyldt leg. Billedet med Rasmus og røret sættes ind på første opslag Et barn drønende på løbecykel ned af bakkerne i børnehaven. ”WOW, det er bare så sjovt det her, det kilder helt i maven”. Sådan lyder det, ofte når børnene cykler i børnehaven. Børnene kan selv bestemme, hvilken højde samt hvilken fart cykelturen skal have. Vi bruger børnehavens bakker, samt en nærtliggende mountainbikebane til at cykle på.
”Hold kæft, det er spændende, Iben!’
Drengens øjne lyste af præcis den spænding, der bor på grænsen mellem Farlig-by og Sjov-strup. Og drengen havde ret: Det er fandme spændende at være den dyrepasser, der har til opgave at kaste en skovlfuld kage ind til de farlige tigre i indhegningen, så de ikke kravler hen over mælkekasserne og fanger os. Det er også sindssygt spændende at være farlige tigre. Og svært. For hvordan er en tiger i flyverdragt farlig nok til at give os sus i maven men ikke så farlig (eller voldsom), at spændingen bliver til frygt, så alle dyrepasserne tudbrøler, og legen går i stykker? Og hvordan holder vi sammen rytmen i en leg, der består af mange gentagelser: Tigrene får kage – tigrene er glade – dyrepasserne griner lettede sammen – tigrene bliver sultne igen og knurrer og viser klør – dyrepasserne hviner og griner og råber ’Kast kagen, Oliver!’ – Oliver kaster kagen – repeat, repeat, repeat. Sådan at legens farlige element får modspil af genkendeligheden?
2/23 – Den vidunderlige leg
2/23 – Den vidunderlige leg I dette temanummer får man en lang række konkrete ideer til mere leg fra pædagoger i andre dagtilbud. Lige til at blive inspirerede af! Men også bud på, hvorfor leg og legegrupper er så afgørende for børn og deres udvikling. Og – at ikke alle børn altid har lige nemt ved at lege. Det bliver en super årgang med meget aktuelle emner – med meget konkret inspiration til pædagogiske aktiviteter – med meget stof til refleksion!
