TRE ENKLE MEN MEGET GODE IDEER TIL LEGEPLADSEN
Rejsekuffert på hjul Børnene synes, den er sjov og spændende at trække med ud på ture i skoven, til søerne eller andre fantastiske steder i nærområdet. Eller på legepladsen til en aktivitet i et midlertidigt læringsmiljø. Den bliver pakket med bøger, papir, bogstaver, insektdug, eller materialer til ’naturmatematik’ og leg. Mulighederne er uendelige. En oplagt måde at komme omkring de 6 lærerplanstemaer på en ny og spændende måde. Vi oplever, at kufferten og dens indhold er med til at udvikle børnenes interesse og fastholde deres glæde ved leg og læring.
AT ARBEJDE PÆDAGOGISK MED BÆREDYGTIGHED
Allerede for ti år siden arbejdede dagtilbud med bæredygtighed. Som en del af et internationalt projekt, iværksat af OMEP, blev for eksempel dengang 170 danske 4-5 årige børn spurgt om, hvad billedet til venstre illustrerer. inspireret af blandt andet FN’s 17 verdensmål, både er indskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan og kommer til udtryk i den levede pædagogik. De havde mange svar, men de kredsede alle om, at børnene passer på jordkloden. Typiske svar var: ”De renser jordkloden” ”De vasker jorden, fordi den er fyldt med skrald” ”De samler skrald, det har jeg også gjort med min mor.” Dengang brugte børnene ikke begrebet bæredygtighed. Men i dag, bare 10 år senere, er det blevet et begreb, rigtig mange børn forstår og anvender. Dels fordi de hele tiden hører om det, dels fordi mange familier har gjort det til et hverdagsemne i forbindelse med for eksempel affaldsindsamling og affaldssortering eller fornuftig brug af vand og lys. Hvilket også er fænomener, børnene møder i institutionen!1. Eksempler som affaldsindsamling-og sortering kan ses som de første skridt i en pædagogik for bæredygtighed.
FILOSOFISKE SAMTALER MED BØRNENE DANNER RAMME FOR UDFORSKNING AF NATUREN
“Hvorfor bor billen under stenen?” De fleste pædagoger kender godt det der med, at turen ned til diget udløser en endeløs strøm af spørgsmål fra børnene. Børn er født med en naturlig nysgerrighed og trang til at forstå verden omkring sig. Den skal erobres og udforskes gennem sanserne – og tillægges mening med hjælp fra pædagogen. I vores iver for at hjælpe dem på vej kommer vi hurtigt til at levere svarene og f.eks. fortælle, hvorfor billen bor under stenen og ikke ovenpå. Det er der ikke noget forkert i, hvis målet er faktuel viden eller konkrete færdigheder, men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis vi ønsker at understøtte børnene i at erfare, eksperimentere med og analysere deres omgivelser, og derigennem blive klogere på sig selv og verdenen - jf. Børne og Undervisningsministeriets formål med læreplanstemaet Natur, udeliv og science.
NÆRVÆRENDE ØJEBLIKKE PÅ LEGEPLADSEN ER GULD VÆRD
”Et barn (X) havde fundet en cykel frem og derfor spurgte jeg, om vi skulle lege benzintank … Vi havde to mælkekasser, nogle plastikforme, grene, blade og en skovl. Jeg var tankpasseren og spurgte kunderne i bil (:cykler), om, hvad jeg kunne hjælpe dem med. Vi deler gårdsplads med en anden børnehave og nogle børn derfra deltog også i legen. X skulle have benzin og noget mad og han sagde, at han var en racerkører. Der var kø til at få benzin og købe ting i kiosken. X kom forbi to gange mere, før han kom hen til mig og ville være den, der gav benzin”. (Observation af Sidsel Lykke Christensen, pædagogstuderende, 3.praktik). I Sidsels eksperiment blev hendes deltagelse i legen gennem samtale central, og de nærværende øjeblikke opstod. ”Jeg spurgte stadig ind til kundernes behov og sendte dem videre til barn X, når de skulle have benzin. Et barn inde fra tanken begyndte at lukke tanken ved at sætte et skilt (bræt) op. Derfor måtte jeg sige, at så åbner vi igen i morgen kl. 10. Et andet barn siger så, hun vil male på tanken.” Den voksne griber ”nuet” sammen med et barn, og senere flere
NYSGERRIGHEDEN I NATUREN
Livet i skoven og årets gang Lige bag børnehaven er der også en skov, hvor vi har en aftale med ejeren af skoven om, at vi må bruge den året rundt. Vi skal kun blive væk i de perioder, hvor han ringer og siger, at nu er der jagt. At have sådan en skov giver fantastiske muligheder. Vi har sat et net og reb op i nogle træer, til fysisk udfoldelse, vi har snittesteder, hvor man kan fordybe sig med en pind og en dolk, vi har lavet en hule af pinde. Og det fedeste af det hele er, at det skal være på børnenes præmisser. Så hvis der ikke er nogle børn som bruger hulen i et stykke tid, så kan vi sagtens pille hulen ned og se, hvad de finder på efterfølgende. Og der er noget rigtig rart i at vide, at jeg har 12 børn med i skoven, men jeg sidder kun med to. For så ved jeg, at de andre ti er ude og undersøge livet i skovbunden og leger det hele ind.
SKOVBØRNEHAVER – ER ET SUNDERE VALG
Projektets resultater - 2. Hvad kan kroppen? - Motorik i skoven Børn bruger deres krop mere alsidigt og kroppen udfordres af skovens forskelligartede muligheder for udvikling af motoriske færdigheder. ”Hov, det her kan jeg faktisk. Jeg er bare kommet for langt ud her. Jeg bakker lige bagud.” (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 3. Fordybelse og fantasi Skoven åbner for fantasien, hvorimod legepladsens faste regler og rutiner omvendt kan virke hæmmende for fantasien og kropslige udfordringer. ”Herude er det jo ens fantasi, der sætter grænser. Derhjemme bliver børnene tit hæmmet”. (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 4. Pædagogen som kropslig deltager Pædagogernes egen aktive og kropslige deltagelse har positiv betydning for børnenes deltagelse og motivation for at afprøve nye, kropslige udfordringer i det risikofyldte legeunivers. Til forskel fra legepladsens kendte rutiner. ”Altså jeg bliver jo meget mere legebarn og tager del i skoven. Jeg klatrer selv. Jeg laver også de udfordringer, børnene gør” (pædagog fra projektet).
FRA BETON TIL NATUR
De skal ud på legepladsen. Mira, Tora, Ali og Albert er først i tøjet og bliver en smule utålmodige. De begynder at hoppe lidt rundt, og selvom de voksne forsøger at få dem til at vente, smutter de alligevel afsted, da en passerende voksen fra en anden gruppe åbner døren ind til garderoben. De løber ud i den store gang og bliver her mødt af naturvejlederen, som skal lave et kortere forløb med dem. De kigger undersøgende på de ting, som naturvejlederen har med til dem. ”Hvad skal vi med alt det der, du har med der?” – ”Det skal jeg vise jer om lidt, når vi er samlet ude på legepladsen!” Temaet for perioden er begrebet ’luft’, hvor udgangspunktet er fugle. Forløbet er på fire dage, og børnene kommer omkring flere ting, der er relateret til fugle og luft. Det afspejler sig i mange af de lege, som de leger både på legepladsen og inde i huset i den efterfølgende tid. Samtidig så får ordsproget ’Når man taler om solen, så skinner den’ her sin berettigelse, da vi flere gange finder elementer, som man skulle tro var placeret letf indige steder på legepladsen, fordi vi nu havde om
NYSTARTET OG PÅ OPDAGELSE PÅ FLYVEPLADSEN
Vi er et nyåbnet børnehus, Børnehuset Vingesus, som ligger midt i et lokalhistorisk område på den gamle Værløse flyvestation. Vi åbnede 1. december 2020 og er startet op med to vuggestuegrupper og en børnehavegruppe. På sigt bliver vi et stort børnehus med 150 børn – fordelt med fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Med tanke på at vi netop er helt nyåbnet, kan vi ikke trække på en lang række af traditioner i vores børnehus. Til gengæld kan vi i fælleskab skabe fundamentet til den pædagogiske praksis, som vi ønsker skal være omdrejningspunktet for vores børnehus i Vingesus. Her kommer blandt andet den bæredygtige tænkning ind samt tænkningen om, hvordan vi gerne vil vække børnenes nysgerrighed omkring naturen og miljøet omkring dem, samt inddrage dem i lokalområdet.
BØRN LEGER MED LANDSKABET OG/ELLER LANDSKABET LEGER MED BØRNENE
Børn leger ud fra og med landskabet Fjortofts pointe er, at børn opfatter og tolker et landskab efter de funktioner, landskabet tilbyder. Børn så at sige leger med landskabet og/eller landskabet leger med børnene. Hun er af den opfattelse, at hvis pædagoger benytter begreber fra landsskabsøkologien og omsætter dem i praksis, for eksempel på legepladsen, vil de i højere grad kunne se de muligheder, landskabet tilbyder i relation til den udepædagogiske praksis. ’Standardlegepladser’ – er der for mange af Mange legepladser er i dag meget ensartede og traditionelle i deres opbygning og indretning. Børn oplever i store træk, uanset hvor gamle de er, og hvor de end befinder sig, de samme præfabrikerede legeredskaber. I daginstitutioner, på skoler, på offentlige legepladser og parker, i boligområder, på færger, i lufthavne er der noget, de kan gå op af, henad og rutsje ad, de velkendte psykosehøns samt en mindre sandkasse og nogle traditionelle gynger.
DEN ”VILDE” LEGEPLADS
I heksekrogen ligger Klara og Viggo på maven og kigger på små edderkopper i det høje græs. Nogle meter derfra sidder pædagogen Anni sammen med en gruppe børn og løfter på en af grenbunkerne. Til syne kommer flere bænkebidere, en løbebille, en edderkop og en flot skolopender. Sylvester tager edderkoppen op i hånden og kigger interesseret på den. Desværre er dette ikke almindelige oplevelser for børnene ret mange steder. Legepladserne i de danske institutioner levner sjældent plads til ”vild” natur og børnenes legeunivers bærer ofte præg af velplejede udearealer samt funktionsopdelte og stationære legeinstallationer. Opdelinger hvor for eksempel krat, ”ukrudt”, højt græs, gren- og stenbunker sjældent prioriteres i institutionens pædagogik og hvor muligheden for små daglige naturoplevelser har dårlige kår. Men ved at gøre jeres legeplads mere ”vild” kan I faktisk gøre en forskel, som både er til gavn for børnenes fantasi, kreativitet, nysgerrighed, naturforståelse og samtidig kan skabe et bedre grundlag for biodiversiteten på legepladsen. Denne artikel giver ideer til, hvordan I selv kan komme i gang og samtidig kommer den med perspektiver på, hvordan en legeplads med mere natur kan understøtte børns fantasi, kreativitet, nysgerrighed og ikke mindst deres naturforståelse.
