1/18 – INDRETNING AF LEGE OG LÆRINGSMILJØER
Dét var en lang overskrift! Dén ville man formentlig ryge direkte ud af Journalistuddannelsen på. Men til gengæld dækker den meget fint, hvad dette temanummer af 0-14 handler om. Vi har nemlig fået pædagoger fra en række daginstitutioner til at give deres erfaringer videre med at indrette lege-og læringsmiljøer og dermed sætte ’kød’ på de begreber, der er gennemgående i de foreløbige skitser til indholdet i de nye, styrkede læreplaner, som det hedder. Desuden nogle fremtrædende forskere der har studeret emnerne nærmere og/eller lavet aktionsforskning om dem - sammen med pædagoger og dagtilbud. Her får du Inspiration. Ideer. Begejstring. Eksempler. Resultater. God læselyst.