Uddrag: Mens jeg spadserer rundt i Børnehuset med Mette, hæfter vi os specielt ved, hvad det er, hun, dagtilbudslederen, en pædagog og en forælder har haft indflydelse på. Og de fik faktisk næsten alle deres ønsker igennem, både mindre og større ting! Hun udpeger eksempler på dette undervejs og hun understreger, at der har været et meget flot samarbejde om det mellem de involverede faggrupper. Grundstrukturen giver små, sammenhængende enheder ”Det er jo en stor institution, og derfor var vi meget opmærksomme på at få den brudt op i mindre enheder. Hver stue har så at sige sin egen ’afdeling’ med egne toiletter, garderober, og så videre. Samtidig er det lavet sådan, at børn og forældre går direkte fra det sted på P-pladsen, hvor deres ’afdeling’ er og ind i garderoben – hvorfra der er fem meter til deres stue. Det er nemt, overskueligt og du har egentlig ikke indtryk af stor daginstitution.”..