Jeg husker frøken Winther så tydeligt, som var det i går, skønt det reelt er snesevis af år siden. Hun var min lærer i 1.klasse. Vi havde også andre lærere, men det er hende, jeg husker først, når jeg tænker tilbage. Hun så mig. Ikke blot så hun mig men jeg oplevede, at hun så lige igennem mig. At hun så mig som jeg var. Og – at hun anerkendte mig som jeg var (før begrebet ’anerkendelse’ overhovedet var rykket ind i den pædagogiske sprogbrug). Holdt af mig – ligesom hun holdt af hvert enkelt barn i klassen. Vi var en broget flok. 25 (så vidt jeg husker) skæve, sjove, levende, læresultne, ivrige og søde (naturligvis) børn. Med vidt forskellige forudsætninger. Hun formåede med sin empati og sine smil til hver enkelt af os at få os til at føle os udvalgte og som en gruppe. Vi hørte alle til. Ingen var for skæve til at blive holdt af, i timerne. Og hun dukkede også ofte op i frikvarterne for at se, om alle havde det godt og var med i legen. Hvis ikke det hun stod for, er anerkendelse, og hvis ikke det er inklusion – så ved jeg

Dét var en lang overskrift! Dén ville man formentlig ryge direkte ud af Journalistuddannelsen på. Men til gengæld dækker den meget fint, hvad dette temanummer af 0-14 handler om. Vi har nemlig fået pædagoger fra en række daginstitutioner til at give deres erfaringer videre med at indrette lege-og læringsmiljøer og dermed sætte ’kød’ på de begreber, der er gennemgående i de foreløbige skitser til indholdet i de nye, styrkede læreplaner, som det hedder. Desuden nogle fremtrædende forskere der har studeret emnerne nærmere og/eller lavet aktionsforskning om dem - sammen med pædagoger og dagtilbud. Her får du Inspiration. Ideer. Begejstring. Eksempler. Resultater. God læselyst.

Et utroligt spændende tema at lave tidsskrift om. Egentlig betyder ’æstetik’, sådan ordbogsmæssigt, sansning og det skønne eller smukke. Men når man arbejder med det i pædagogisk sammenhæng viser det sig at have mange andre betydninger og dække over meget forskelligt i daglig praksis. Fra børnenes skabende og kreative arbejde over indretning med møbler og farver til en lang række ’faglige’ discipliner som for eksempel kunst, rollespil, teater, musik. Vi har prøvet at komme omkring det meste. Dét er blevet til mange inspirerende og tankevækkende og flotte artikler.

Det her nummer af 0-14 synes jeg kommer ’lige til tiden’! Fordi: • Venskab og fællesskab er afsindigt vigtige for børn. • Det fylder meget i pædagogisk arbejde og har gjort det i snart en del år. • Rigtig mange pædagoger arbejder kvalificeret med dem. • De nye, styrkede pædagogiske læreplaner har ’børnefællesskab’ som en afgørende krumtap.1 Du kan læse, få inspiration og få på plads med dette nummer: • Mange inspirerende artikler fra institutioner, der fortæller om deres arbejde med disse emner. • Ide efter ide til det daglige, pædagogiske arbejde. • Artikler med begrebs-afklaringer: Hvad er en ven? Hvad siger børnene selv? Hvilke fællesskaber kan vi have? Hvad er forskellen på en ven og en kammerat? Eksempler på fængende artikler: • Det startede med en dreng, som bare ikke kunne ”makke ret”. I kender typen, ikke? • Hvordan kan pædagoger skabe samlinger, som børn gider deltage i? • Fast gruppe på ’Grøn Stue’ er gammeldags. Vi arbejder i stedet med mange ’rullegrupper’.

Det her kan du glæde dig til som læser! Du får tre slags vedkommende og spændende artikler: 1. Med beretninger fra institutioner der laver hammergodt pædagogisk arbejde – og hvor både børn, forældre og pædagoger i den grad er glade for at være delagtige. 2. Med advarende opråb: Vi skal – SKAL – have gode ressourcer til dette arbejde! - ellers kan ’gå ud over børnenes hjerner’! Og det er rent galimatias ikke at investere i børn og institutioner med kvalitet. 3. Med 11 forskere ’samlet’ af 0-14 der træder frem og med støtte i forskning og undersøgelser dels beskriver hvor meget godt pædagoger og institutioner kan bidrage med til børnene – dels hvor galt det kan gå, hvis ressourcerne mangler! Beretningerne er tilsammen levende, morsomme, glade, bidende, illustrerende, dokumenterende, provokerende, berigende, advarende. Vigtig læsning! God fornøjelse.

Det er et grundtema, som har fyldt rigtig meget i rigtig mange pædagogiske institutioner i de seneste 10-15 år. Derfor tænkte vi, der var grund til at gøre en form for status. Dét er der kommet dette temanummer ud af og det er fyldt med både de positive historier fra mange dagtilbud og SFO og med de udfordringer, der stadig findes. Det positive er for eksempel, at man arbejder meget med at få alle børn med ind i børnefællesskaber. Det handler både om planlagte aktiviteter og om at personalet ser og støtter de enkelte børn i lege og spontane aktiviteter. Samt om både at have øje for det individuelle barn og for det kollektive, fælles. Og det handler også om, at alle arbejder ud fra et inkluderende grundsyn. Udfordringerne – de er flere men kan forenklet sammenfattes i to vigtige faktorer: Børn med diagnoser. Ressourcer. Gode viljer og engageret personale er utroligt vigtige men uden ressourcer, ikke mindst til at gøre noget positivt for børn med diagnose – går det ikke, eller går i det mindste ikke godt nok. Men det handler også om at blive mere sikker på begreberne og deres betydning – læs for eksempel Bent Madsens opsummerende

Det er ikke et tilfældigt tema og det er ikke et tilfældigt tidspunkt, at lige dét tema er på 0-14 dagsordenen. Nye rammer for styrkede pædagogiske læreplaner er på vej1. 0-14 indeholder derfor artikler… … fra dagtilbud der har arbejdet spændende og godt med at praktisere deres læreplan og som giver inspiration videre til os andre … om mangler ved de nuværende rammer for læreplanerne – for eksempel at ’køn’ er helt fraværende… med en foreløbig indføring i de styrkede læreplaner – som formentlig træder i kraft engang i 2017 Ja, ja – det er store emner, og vigtige. Og der er også artiklen med lederen, som fik bragt sygemeldingerne drastisk ned og annullerede læreplanerne i en kaos-periode. Og en artikel med en anonym gruppe af SFO-pædagoger, der oplever, det er svært og risikabelt at være kritisk og i øvrigt gerne vil have en læreplan til SFO’en, som den man har i dagtilbud!

Enkelte har måske fået den halve rugbrød galt i halsen ved læsning af titlen på dette temanummer af 0-14. ”Nu rabler det da helt for dem i den redaktion … ro i dagtilbuddet … skal vi have den gammeldags, autoritære pædagogik tilbage på stuerne???”. Nej, dét skal vi ikke. Men det er dels sådan, mener jeg, at børn faktisk godt kan lide den gode ro – i hvert tilfælde som gennemgående fænomen – og at en del børn har det ret skidt med megen uro, støj og uforudsigelighed omkring sig. Derfor stiller en række robuste pædagoger op og leverer artikler om, hvad de har gjort i deres dagtilbud for at skaffe mere af denne gode ro. Og det er inspirerende læsning! Glæd dig. Ideerne står i kø og de er efterprøvede! Lige fra indretningen af lokalerne over en levende ro-skabende pædagogik og til særlige foranstaltninger som børneyoga og mindfulness. Med masser af fotos fra stederne til at illustrere. Læs og bliv inspireret.

Titlen på dette temanummer er egentlig et citat fra professor Bente Jensen. Jeg husker ikke længere, om det var noget, hun sagde til mig eller om det er noget, hun har skrevet – men det er en dejlig optimistisk sætning og den er sagt/skrevet af én, der kender undersøgelserne og praksis fra mange steder. Det nytter! – sådan kan man også formulere det. Og at dét har sin rigtighed kan man læse ud af artiklerne i dette temanummer. Pædagoger, ledere, konsulenter, børneneurologer – alle bringer beretninger om, at ved en dygtig og engageret indsats kan alle børn løftes; også dem der skal løftes mere end én gang. Det er god læsning. Om institutioner der arbejder med forudsigelighed for børnene, med små børnegrupper, med en lang række inkluderende tiltag. De får resultater = gladere børn og mere velfungerende børn. God fornøjelse med læsningen – der er meget at hente til egen praksis og til egne refleksioner!

Det har været hårdt men godt. Da vi startede på at udarbejde dette temanummer, var vi ikke bevidste om, at der alene i Danmark var tæt på 100 (!) forskningsprojekter, og det alene ’nyere fra de sidste cirka 5 år’ (!), der kunne komme på tale. Det er altså mange. Og så har vi endda også taget enkelte norske og svenske med i nummeret. Men samtidig med at det har været hårdt, har det været afsindigt spændende at arbejde med og skulle formidle til 0-14’s læsere. Sikke mange ting vi i dag ved med en vis sikkerhed om børn, udvikling, pædagogik, daginstitutioner.1 Med dette nummer af 0-14 har du en samlet oversigt. Naturligvis vil der komme nye projekter til i samme øjeblik, vi sender nummeret i trykken, men du vil trods alt i lang tid have en samlet oversigt over og introduktion til langt størsteparten af de tilgængelige projekter. Vi har sikkert ikke fået alle med, men næsten, er vi sikre på. Desuden vil du også i kommende numre af 0-14 blive opdateret – plus hvis du følger os på https://www.facebook.com/paedforum/ hvor vi løbende bringer nye projekter. Læs nogle af de enkelte, spændende artikler om forsknings-resultater og brug dette temanummer som opslagsbog til at skaffe dig overblik