4/24 – PRÆSENTATION AF NYERE UNDERSØGELSER OM BØRN, UDVIKLING, PÆDAGOGIK, DAGTILBUD
Baggrunden for temanummeret er, at vores pædagogik som basis må bygge på det, vi ved fra egne erfaringer og fra flere dygtige forskere med kendskab til området. I nogle af projekterne har pædagoger forsøgt sig frem med nye tilgange, forståelser og aktiviteter. Det er altså spændende og vi bør lære af deres erfaringer. Dette handler også om den enkelte pædagogs faglighed! Jeg har som redaktør af 0-14 besøgt rigtig mange dagtilbud i mange år og jeg har altid noteret mig, at de pædagoger der enten har medvirket i projekter eller har tilegnet sig viden fra disse ofte virker meget fagligt bevidste og mere tilfredse med – og stolte af deres job. Hvilket vi har hårdt brug for i mange sammenhænge!
3/24 – LEDELSE OG LEDERE I UDVIKLING
Måske har du været leder af et dagtilbud i årtier. Du er veteran. Måske blev du leder for 1-2-3 år siden. Du er en coming up. Måske er du ikke leder men du vil – måske – gerne være det en dag. Du er potentiale. Uanset hvilken af de tre grupperinger du hører til, så er jeg meget sikker på, at du vil finde stof af interesse i dette nummer om at være leder af et dagtilbud. Nummeret består af tre dele: 1. 11 ledere fortæller om: Hvorfor de blev ledere – Hvad de ville med jobbet, visionerne -Hvordan det så gik med det – Hvad de har lært om jobbet – Hvad de eventuelt har af gode råd om, hvad én leder bør gøre – og om det en leder ikke bør gøre. Side 6-69. 2. En sammenfatning af hvad der er det gennemgående hos de 11. Side 70. 3. En forskerartikel om: Et projekt om at udvikle en uddannelse af daginstitutionsledere til faglige ledere. – En bevidst provokerende artikel om: Drop den gamle lederstil og erstat den med fuld tillid til dine medarbejdere og byg op ud fra dine medarbejderes kompetencer (også belyst ud fra praktiske eksempler) plus
2/24 – Udepædagogik – ideer, erfaringer, inspiration
(Ka’ fisk svømme baglæns?*) Da den gl. redaktør gik i skole i sin tid (det var meget sjældent, nogle gik i dagin - stitution dengang), var jeg en halvvild knægt, der elskede at strejfe rundt i skoven, ro i båd, lave bål og den slags, og ofte også lege de steder med mine kammerater. Sådan lærte jeg naturen at kende, selv om det ikke var det formulerede mål. Derimod husker jeg kun få og spredte initiativer til naturkendskab fra skolens side. Hvor er jeg dog misundelig på de børn, man kan læse om i dette nummer af 0-14. De går i dagtilbud, hvor udendørs liv og leg, på legeplads, i skoven, ved havet, er daglige muligheder. De tumler sig, de bruger kroppen, de får tilfredsstillet deres nys - gerrighed, de tilegner sig viden om, hvad naturen er og samtidig hvorfor vi skal passe så godt på den. Det er ikke skole – og det skal det heller ikke være, om man spørger mig - men det er aktive og engagerede pædagoger og pædagogmedhjælpere, der tager super initia - tiver, mest ud fra børnenes egen undren og spørgsmål. Sikke nogle herlige forløb og eksempler fra daglig praksis man kan læse om på de næste sider. Det har været både morsomt og interessant at læse og redigere, Jeg kan kun sige: Hvis I
1/24 – GLÆDEN OG OMSORGEN SOM HJØRNESTENE I PÆDAGOGIKKEN
Vi går ind i en række dagtilbud og får beretninger om deres arbejde med de daglige ’rutiner’ og hvordan man prøver at sikre, at børnene er glade, føler sig set og hørt og er trygge. Herunder dagsrytmen fra 7 til 17 og fordelingen af personaletsressourcer.
4/23 – Mere medbestemmelse til børnene
Mere medbestemmelse til børnene I dette temanummer får man masser af inspiration til både overvejelser og konkrete pædagogiske aktiviteter, der kan fremme børns indsigt i og medbestemmelse over deres egen hverdag. Samt til at udvikle en god balance mellem medbestemmelse og at blive passet på. Det bliver en super årgang med meget aktuelle emner – med meget konkret inspiration til pædagogiske aktiviteter – med meget stof til refleksion!
3/23 – Bæredygtighed i dagtilbud
3/23 – Bæredygtighed i dagtilbud Mange dagtilbud har arbejdet med deres mad, indretning, materialer, økonomi for at blive mere bæredygtige. Nummeret har også flere artikler om at medinddrage børnene i affaldssortering, genbrug, jord til bord, give dem viden og bevidsthed om naturen og meget mere. Det bliver en super årgang med meget aktuelle emner – med meget konkret inspiration til pædagogiske aktiviteter – med meget stof til refleksion!
2/23 – Den vidunderlige leg
2/23 – Den vidunderlige leg I dette temanummer får man en lang række konkrete ideer til mere leg fra pædagoger i andre dagtilbud. Lige til at blive inspirerede af! Men også bud på, hvorfor leg og legegrupper er så afgørende for børn og deres udvikling. Og – at ikke alle børn altid har lige nemt ved at lege. Det bliver en super årgang med meget aktuelle emner – med meget konkret inspiration til pædagogiske aktiviteter – med meget stof til refleksion!
1/23 – Når børn ikke trives …
Når børn ikke trives … … vil ensomhed og mangelfulde relationer til andre være fremtrædende. I dette temanummer beskrives årsagerne nærmere og samtidig giver flere forskellige dagtilbud bud på initiativer, de har taget for at fremme de gode relationer, venskaberne, kontakterne, varmen, omsorgen. Det bliver en super årgang med meget aktuelle emner – med meget konkret inspiration til pædagogiske aktiviteter – med meget stof til refleksion!
4/22 – Nye ideer og ny inspiration til de pædagogiske læreplaner
Alle dagtilbud har i dag pædagogiske læreplaner. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om alle nu også har skrevet dem helt og totalt færdige eller om alle nu også bruger dem aktivt hele tiden. Men gennem kontakt til og besøg i rigtig mange af dem, suppleret med de data der nu foreligger, og af artikler i dette nummer, har jeg alligevel samlet mig et indtryk af, hvad der er vigtigt i brugen af dem. Det kan sammenfattes i disse fem korte punkter: Det er vigtigt, at alle har haft en hånd med i udarbejdelsen af dem. Har ejerskab til dem, som man siger på nudansk. Det er vigtigt, at alle ansatte har et rimeligt grundigt indtryk af, hvad der står i dem og ikke mindst hvad den bagvedliggende intention er med de enkelte dele. Det er afgørende, at man har et proaktivt (:et moderne nudansk ord) forhold til sin læreplan. Det vil sige: At man ikke betragter den som de i yderliggående trossamfund betragter biblen. Men at man i stedet ser sin læreplan som et fleksibelt værktøj under konstant forandring og fortolkning. Det udtrykker intentioner og planer, men hverdagen i et dansk dagtilbud kan ikke altid være som en ret linje – vilkårene ændrer
3/22 – Nye ideer og ny inspiration til lederens arbejde
Dette nummer af 0-14 er lavet i dyb respekt for, og sympati med, det store arbejde mange ledere af dagtilbud udfører dag efter dag og året rundt i dagtilbuddene. Jeg kender naturligvis ikke alle. Men jeg har mødt og jeg har talt med flere hundreder af dem gennem de mange år for 0-14 og Dansk Pædagogisk Forum. Og derfor er det ud fra personligt/praktisk kendskab, jeg skriver, som jeg gør. Intentionen med dette nummer er da at lade flere af dem komme til orde og give deres oplevelser og erfaringer som ledere videre til andre og yderligere er der den intention at skabe endnu mere gang i udviklingen af faget ledelse – det er nemlig en ’overbygning’ på det at være en dygtig pædagog. Derfor er der artikler om emner som at lede processer frem mod nye pædagogiske (lære)planer, at lade det at være menneske indgå i det at være leder, forslag til metoder for at finde nye bearbejdningsformer til sit personale, blive endnu skarpere på at se de pædagogiske muligheder samt skabe et godt arbejdsmiljø, også for sig selv, og mange andre delemner. Men det er ikke kun artikler ’med strømmen’, det er også artikler om at være under pres som leder, undgå
