4/20 – DE NYE, STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Vi mener faktisk, vi er de første med så mange konkrete eksempler og opsamlinger på arbejdet med de nye, styrkede pædagogiske læreplaner, der blev sat i gang i 2018. Naturligvis er der skrevet en del mere alment om det, men da den egentlige evaluering er udskudt på ubestemt tid, er vi et hanefjed foran med de første, konkrete erfaringer. Dét er vi glade for og lidt stolte af. Og det er blevet til en spændende og læseværdig samling af artikler. Om leg, børneperspektiv, fællesskaber, de enkelte læreplanstemaer, evalueringen, indretning af læringsmiljøer, dannelse, og meget andet. Vi mener at kunne sige med vægt: 1. Hvis I allerede er rimeligt langt fremme med at realisere de nye læreplaner – vil dette temanummer af 0-14 være utroligt velegnet for jer til at gøre op: Er vi på ret kurs? Er der stadig ting, vi kan blive inspireret af fra andre? 2. Hvis I kun lige har sat fødderne i startklodserne – vil I få meget foræret med dette temanummer. Fremgangsmåder andre har brugt, erfaringer fra ændringer af pædagogikken over mod de bærende principper i de nye læreplaner, og så videre. Artiklerne er hver for sig og tilsammen læseværdige, interessante, og med mange konkrete forslag til nye aktiviteter og/eller til nye perspektiver på allerede kendte aktiviteter.
3/20 – LEDELSE AF INSTITUTIONER
Som ung, og nu er vi tilbage i 1970’erne, eller ’cirka deromkring’, som Kim Larsen vist synger det, var jeg meget optaget af et fænomen som kollektiv ledelse, fordi det forekom umiddelbart indlysende og rigtigt, at alle skulle have samme medbestemmelse. Dét var vi mange, der mente. I én af artiklerne i dette temanummer om ledelse læser jeg mig så til, at der i dag er cirka 10 – ti – kollektivt ledede institutioner tilbage i Danmark. Tankevækkende nok ligger de i øvrigt alle i København. Ovenstående er blot et lille tidsbillede fra før til nu. Og ’nu’ er præget af, at udviklingen af ledelsesformerne er stormet afsted over stok og sten. Idealet i dag er mere den ’stærke’ leder, som skal forvalte en større pose penge end dengang, som skal lede større institutioner, som skal være godt inde i skiftende pædagogiske læreplaner, diverse kommunale retningslinjer (dem var der ikke forfærdelig mange af dengang), cirkulærer, regler, projekter. Og ledere som i dag indgår i et ledelses-hierarki med dagtilbudsleder og områdeleder og som i det hele taget er en integreret del af det kommunale styringssystem. Alt det er der i sig selv ikke noget forkert i, og mange af ændringerne har været helt nødvendige, men det er voldsomme ændringer. Nye krav, forventninger, kompetencer. Jeg
2/20 – MØBLER, MATERIALER OG INDRETNING
Dette temanummer af 0-14 er produceret under helt specielle omstændigheder. Det er naturligvis Corona, og alt hvad der er fulgt med dén, vi taler om. I skrivende stund – medio maj – er der stadig mange uløste spørgsmål og bekymringer hos mange mennesker, som er berørt på den ene eller anden måde af denne forfærdelige pandemi. Det har blandt andet betydet, at vores dagtilbud pt. arbejder under meget anderledes vilkår, end man er vant til. Og dét har igen som en lille udløber betydet mange hindringer, der skulle overvindes for at producere 0-14. Eksempelvis var det i perioden med lukkede institutioner naturligvis ret vanskeligt at kommunikere med de dagtilbud, vi gerne ville have til at skrive til nummeret, eller som vi gerne ville besøge (forældre er for tiden ikke velkomne indendørs i dagtilbud og fremmede med mikrofoner, blokke og fotoapparater da slet ikke; helt forståeligt). Alligevel er det lykkedes at få skabt dette megaflotte nummer af 0-14, du sidder med i øjeblikket. Ved en ekstraordinær indsats fra de medvirkende dagtilbud og fagfolk har vi både fået mange illustrerende fotos og mange tekster med gode råd til andre dagtilbud, som gerne vil ændre noget i deres egen indretning. Vi tør love, at de får rigtig meget inspiration at hente på de 100 sider!
1/20 – LEG – OG HVORDAN BØRN LEGER OG LÆRER MED HELE KROPPEN
Jeg læste på Internettet et indlæg fra en, der skrev noget i retning af, at ’NÅ – nu var alle nok pludselig fokuseret på leg og at lave noget om og med leg.’ Underforstået: Efter at de nye læreplaner var trådt i kraft i 20181, har alle pludselig travlt med legebegrebet igen. Men det er ikke helt rigtigt. Som en der har fulgt dette område i snart 45 år, kan jeg sige, at der har i hele denne periode været mange overvejelser, debatter og nye ideer til leg i dagtilbuddet. Det er altså på ingen måde noget nyt, slet ikke. Alle – teoretikere og praktikere – er i øvrigt enige om, at legen skal spille en afgørende rolle i pædagogikken, men debatten går da mere på, hvordan denne rolle skal udfyldes. Det er spændende hver gang at prøve at komme frem til en mere klar forståelse af, hvorfor og hvordan børn leger. Finde nye dybder. Nye muligheder. Vi kommer næppe nogensinde til som voksne at forstå børns leg fuldt ud. Vi kan se, det snurrer inde i hovederne på dem – deres øjne lyser – eller er usikre, prøvende – de vil så gerne – og når de er i det, er de på en måde i en anden verden. Det er herligt. Men
4/19 – DE 6-14 ÅRIGE
Med dette nummer sætter vi punktum for en 2019-årgang om de 0-1 årige, 2-3 årige, 4-5 årige og nu altså de 6-14 årige. Det har været morsomt og spændende at lave og det giver god mening, at man nu har en ’komplet’ faglig introduktion til de aldersgrupper, vi med i dagtilbud og fritidsinstitutioner. 6-14 er et stort aldersspænd og der sker utrolig meget med børn og unge i de år. Vi har derfor koncentreret os om nogle væsentlige delemner: · Storbørnsgrupper i børnehaver og integrerede institutioner · Overgangen til fritidsinstitutioner og klubber · Spændende pædagogiske projekter i SFO og klubber (for eksempel om omsorg, E-sport, aktiviteter som fodbold og gymnastik, arbejde med Jernalderen, Hop&Rock dag, Cool Kids – og meget mere) · Ikke mindst gennemgang af nogle forskningsprojekter om eksempelvis læring i hverdagen og at gribe børnenes egne udspil! Vi synes klart, det er lykkedes at give nogle fine portrætter af aldersgruppen og af de kompetente pædagoger, der arbejder med dem.
3/19 – DE 4-5 ÅRIGE
Dem har vi fået mange gode tilbagemeldinger på og det er vi glade for. Nu går vi op i alder og laver et helt nummer om de 4-5 årige. Ikke begynderne og ikke dem der snart er på vej i skole. De ’mellemste’ i børnehaven. En dynamisk alder! Ann-Elisabeth Knudsen skriver i sit bidrag blandt andet: "…hvor det 1-3 årige barn i høj grad er styret af sine umiddelbare sansninger og meget ofte reagerer her og nu på dem, så er barnet i 4-5 års alderen begyndt at samle sine sansninger til mere stabile indre billeder eller samlede perceptioner, som det kan fortolke sin omverden og sig selv ud fra". Der er store spring fremad i deres udvikling og de har ikke længere brug for ’småbørns-pædagogik’ men for noget andet og noget mere. Det rummer dette temanummer om dem utallige eksempler på. Prøv blot at bladre 1 side fremad og se i indholdsfortegnelsen, hvor mange spændende og udfordrende eksempler, du kan læse om her og blive inspireret af! Rigtig god læselyst og god fornøjelse med det pædagogiske arbejde! Det er fantastisk vigtigt arbejde! Og glæd dig allerede nu til nr. 4, hvor vi tager fat på de 6-14 årige.
2/19 – DE 2-3 ÅRIGE
Fire to-årige børn begynder at galoppere rundt i deres stue. De har en sjov leg og de griner højt og glade. En af drengene fører an, mens de tre andre børn spejler sig i, hvad han gør, og gør det samme. En voksen viser dem lidt efter ud til gangen, hvor der er bedre plads til at løbe. Al den bevægelse smitter af på de andre børn på stuen, og den voksne går nu i gang med at ombygge stuen med motorikmøbler, bobles, balanceplader og balancebræt. I vores vuggestue skal der være plads til at bruge kroppen! · Plads til at udfordre sin motorik, sanser og balance. · Plads til at gribe børnenes initiativer og lege med. Vi er vuggestue-delen i et Gazellebørnehus for børn i alderen 0-6 år, med pt. 76 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn, hvoraf de 10 vuggestuebørn er 2-3 år. Et Gazellebørnehus i Svendborg Kommune har et særligt fokus på fysisk aktivitet som pædagogisk redskab. Krop, sanser og bevægelse indtænkes i arbejdet med alle læreplanstemaer. Det hele indgår i et større 3-årigt forskningsprojekt: Aktive børn i dagtilbud - sundere, gladere og klogere børn. For at være Gazellebørnehus skal vores pædagogiske arbejde organiseres
1/19 – DE 0-1 ÅRIGE
Det mindede mig i den grad om det mirakuløst egenartede ved disse børn. Ved alle børn. De har på den ene side en utrolig grad af glad nysgerrighed på andre børn, voksne, legetøj, genstande, rum. De er i en tilsyneladende evig søgen efter sansemæssige oplevelser og efter noget, man skal være i den alder for helt at forstå, tror jeg. Samtidig er de i udgangspunktet sociale og, ja, megasøde. Jeg fik mange ’henvendelser’ og ’små venner’ på ret kort tid. Dejligt. På den anden side har de fleste også en skrøbelighed over sig. De er ind i mellem usikre på alt – bevæger sig usikkert, strejfer i stedet for at søge, er utrygge ved andre, søger ind i sig selv, bliver skiftevist glade og kede af det med sekunders mellemrum. Sådan er det at være i 1 års alderen, tænker jeg. En glad, tryg, nysgerrig 1 årig er et under at iagttage. En ked af det, utryg, lukket 1 årig kan være hjerteskærende. De er meget. Hele tiden. Og vi skal passe så godt på dem.
4/18 – DE NYE LÆREPLANER.INTRODUKTION SAMT DE FØRSTEEKSEMPLER OG ERFARINGER
De har fået en del omtale, både før og efter de officielt trådte i kraft den 1. juli 2018. Nu har dagtilbuddene så 2 år til at implementere dem. Altså deadline den 1. juli 2020. Mange er imidlertid allerede i gang. Ja, nogle er faktisk færdige allerede her i november 2018. Og minsandten var enkelte, både dagtilbud og kommuner, allerede på plads for flere måneder siden. 0-14 i 2018 Nr. 1: Indretning af lege-og læringsmiljøer Vi fra 0-14 påstår helt ubeskedent, at dette nummer af 0-14 er et af de allerbedste redskaber, man kan anvende i processen, uanset hvor man er i den. Hvorfor det? Fordi det på én gang indeholder … · Artikler med korte, læsevenlige introduktioner til de vigtigste dele af rammerne for den nye læreplan (’det nødvendige’) · Artikler fra dagtilbud om deres arbejde med at udforme de nye læreplaner – og hvor de giver praktiske erfaringer videre til andre · Artikler fra kommuner der er i arbejdstøjet – og også gerne deler ud af gode råd · Artikler med gengivelser af konkrete forløb indenfor de seks læreplans-temaer
3/18 – OMSORG FOR THE ENKELTE BARN OG ARBEJDE MED DANNELSE
Egentlig er den titel da vist ikke det, man kalder en kioskbasker? Faktisk er den tung som 25 store blylodder. Den ville dumpe med et brag ved eksamen på Journalisthøjskolen. Men dens indhold er utroligt vigtigt. Helt afgørende. Omsorg er det helt uundværlige fundament for alt pædagogisk arbejde. Dannelse er det ’nye’ begreb i dagtilbuds-pædagogikken. Tilsammen – og de hører sammen, mener jeg - er de en stærk akse i ethvert dagtilbud.
