Tilbage

2018

De har fået en del omtale, både før og efter de officielt trådte i kraft den 1. juli 2018. Nu har dagtilbuddene så 2 år til at implementere dem. Altså deadline den 1. juli 2020. Mange er imidlertid allerede i gang. Ja, nogle er faktisk færdige allerede her i november 2018. Og minsandten var enkelte, både dagtilbud og kommuner, allerede på plads for flere måneder siden. 0-14 i 2018 Nr. 1: Indretning af lege-og læringsmiljøer Vi fra 0-14 påstår helt ubeskedent, at dette nummer af 0-14 er et af de allerbedste redskaber, man kan anvende i processen, uanset hvor man er i den. Hvorfor det? Fordi det på én gang indeholder … · Artikler med korte, læsevenlige introduktioner til de vigtigste dele af rammerne for den nye læreplan (’det nødvendige’) · Artikler fra dagtilbud om deres arbejde med at udforme de nye læreplaner – og hvor de giver praktiske erfaringer videre til andre · Artikler fra kommuner der er i arbejdstøjet – og også gerne deler ud af gode råd · Artikler med gengivelser af konkrete forløb indenfor de seks læreplans-temaer

Egentlig er den titel da vist ikke det, man kalder en kioskbasker? Faktisk er den tung som 25 store blylodder. Den ville dumpe med et brag ved eksamen på Journalisthøjskolen. Men dens indhold er utroligt vigtigt. Helt afgørende. Omsorg er det helt uundværlige fundament for alt pædagogisk arbejde. Dannelse er det ’nye’ begreb i dagtilbuds-pædagogikken. Tilsammen – og de hører sammen, mener jeg - er de en stærk akse i ethvert dagtilbud.

Jeg husker frøken Winther så tydeligt, som var det i går, skønt det reelt er snesevis af år siden. Hun var min lærer i 1.klasse. Vi havde også andre lærere, men det er hende, jeg husker først, når jeg tænker tilbage. Hun så mig. Ikke blot så hun mig men jeg oplevede, at hun så lige igennem mig. At hun så mig som jeg var. Og – at hun anerkendte mig som jeg var (før begrebet ’anerkendelse’ overhovedet var rykket ind i den pædagogiske sprogbrug). Holdt af mig – ligesom hun holdt af hvert enkelt barn i klassen. Vi var en broget flok. 25 (så vidt jeg husker) skæve, sjove, levende, læresultne, ivrige og søde (naturligvis) børn. Med vidt forskellige forudsætninger. Hun formåede med sin empati og sine smil til hver enkelt af os at få os til at føle os udvalgte og som en gruppe. Vi hørte alle til. Ingen var for skæve til at blive holdt af, i timerne. Og hun dukkede også ofte op i frikvarterne for at se, om alle havde det godt og var med i legen. Hvis ikke det hun stod for, er anerkendelse, og hvis ikke det er inklusion – så ved jeg

Dét var en lang overskrift! Dén ville man formentlig ryge direkte ud af Journalistuddannelsen på. Men til gengæld dækker den meget fint, hvad dette temanummer af 0-14 handler om. Vi har nemlig fået pædagoger fra en række daginstitutioner til at give deres erfaringer videre med at indrette lege-og læringsmiljøer og dermed sætte ’kød’ på de begreber, der er gennemgående i de foreløbige skitser til indholdet i de nye, styrkede læreplaner, som det hedder. Desuden nogle fremtrædende forskere der har studeret emnerne nærmere og/eller lavet aktionsforskning om dem - sammen med pædagoger og dagtilbud. Her får du Inspiration. Ideer. Begejstring. Eksempler. Resultater. God læselyst.

LOG IND

Mistet din adgangskode?