Tilbage

2017

Et utroligt spændende tema at lave tidsskrift om. Egentlig betyder ’æstetik’, sådan ordbogsmæssigt, sansning og det skønne eller smukke. Men når man arbejder med det i pædagogisk sammenhæng viser det sig at have mange andre betydninger og dække over meget forskelligt i daglig praksis. Fra børnenes skabende og kreative arbejde over indretning med møbler og farver til en lang række ’faglige’ discipliner som for eksempel kunst, rollespil, teater, musik. Vi har prøvet at komme omkring det meste. Dét er blevet til mange inspirerende og tankevækkende og flotte artikler.

Det her nummer af 0-14 synes jeg kommer ’lige til tiden’! Fordi: • Venskab og fællesskab er afsindigt vigtige for børn. • Det fylder meget i pædagogisk arbejde og har gjort det i snart en del år. • Rigtig mange pædagoger arbejder kvalificeret med dem. • De nye, styrkede pædagogiske læreplaner har ’børnefællesskab’ som en afgørende krumtap.1 Du kan læse, få inspiration og få på plads med dette nummer: • Mange inspirerende artikler fra institutioner, der fortæller om deres arbejde med disse emner. • Ide efter ide til det daglige, pædagogiske arbejde. • Artikler med begrebs-afklaringer: Hvad er en ven? Hvad siger børnene selv? Hvilke fællesskaber kan vi have? Hvad er forskellen på en ven og en kammerat? Eksempler på fængende artikler: • Det startede med en dreng, som bare ikke kunne ”makke ret”. I kender typen, ikke? • Hvordan kan pædagoger skabe samlinger, som børn gider deltage i? • Fast gruppe på ’Grøn Stue’ er gammeldags. Vi arbejder i stedet med mange ’rullegrupper’.

Det her kan du glæde dig til som læser! Du får tre slags vedkommende og spændende artikler: 1. Med beretninger fra institutioner der laver hammergodt pædagogisk arbejde – og hvor både børn, forældre og pædagoger i den grad er glade for at være delagtige. 2. Med advarende opråb: Vi skal – SKAL – have gode ressourcer til dette arbejde! - ellers kan ’gå ud over børnenes hjerner’! Og det er rent galimatias ikke at investere i børn og institutioner med kvalitet. 3. Med 11 forskere ’samlet’ af 0-14 der træder frem og med støtte i forskning og undersøgelser dels beskriver hvor meget godt pædagoger og institutioner kan bidrage med til børnene – dels hvor galt det kan gå, hvis ressourcerne mangler! Beretningerne er tilsammen levende, morsomme, glade, bidende, illustrerende, dokumenterende, provokerende, berigende, advarende. Vigtig læsning! God fornøjelse.

Det er et grundtema, som har fyldt rigtig meget i rigtig mange pædagogiske institutioner i de seneste 10-15 år. Derfor tænkte vi, der var grund til at gøre en form for status. Dét er der kommet dette temanummer ud af og det er fyldt med både de positive historier fra mange dagtilbud og SFO og med de udfordringer, der stadig findes. Det positive er for eksempel, at man arbejder meget med at få alle børn med ind i børnefællesskaber. Det handler både om planlagte aktiviteter og om at personalet ser og støtter de enkelte børn i lege og spontane aktiviteter. Samt om både at have øje for det individuelle barn og for det kollektive, fælles. Og det handler også om, at alle arbejder ud fra et inkluderende grundsyn. Udfordringerne – de er flere men kan forenklet sammenfattes i to vigtige faktorer: Børn med diagnoser. Ressourcer. Gode viljer og engageret personale er utroligt vigtige men uden ressourcer, ikke mindst til at gøre noget positivt for børn med diagnose – går det ikke, eller går i det mindste ikke godt nok. Men det handler også om at blive mere sikker på begreberne og deres betydning – læs for eksempel Bent Madsens opsummerende

LOG IND

Mistet din adgangskode?