Jeg tør næsten vædde min sidste 50 øre1 på, at alle der læser dette har prøvet at træde ind i en daginstitution. Nogle har også arbejdet i flere forskellige og har man arbejdet hele sit liv, kan man lidt hovedregning nå op på mere end 10.000 gange! Plus som forældre til et barn i daginstitution. Så ved du, som jeg, hvordan det er at træde ind i en daginstitution. Og du er måske enig i, at 30 sekunder efter du er trådt ind, ved du sådan cirka, hvad det er for en slags daginstitution – herunder om den er god/dårlig i en eller anden grad. Jovist, dette første indtryk bliver nogle gange korrigeret efter nogen tid, men det er interessant, hvad det er, der giver os de hurtige indtryk. Her er nogle bud: Et ’åbent’ sted – Med godt lys – God lyd – Nemt at få overblik (også som 1-3 årig?) – Møblernes signaler – Indretningen af rummene – ’Hyggeligt’ – Mange kede-af-det børn med forkert lyd på. Og så videre. Jeg har besøgt mange dagtilbud i både ind- og udland gennem årene og jeg har heldigvis besøgt flest, der lever positivt op til langt det meste af ovenstående. Hvor jeg havde en god mavefornemmelse med det samme. Og færre gange har jeg

Daginstitution har jeg aldrig gået i som barn. Og jeg kendte heller ikke andre børn, der havde – det var ikke en udbredt mulighed. Men skole gik jeg da i, endda i 10 år. Og en del af min skoletid tilbragte jeg i en klasse, der var meget præget af et fravær af venskab og fællesskab. Den del af min barndom husker jeg ikke for noget godt. Det var ind i mellem hårdt, også fordi der var en udpræget mobber i blandt. Ham bebrejder jeg ikke i dag men måske nok de voksne omkring os, der aldrig så, hvad der foregik under overfladen. Vist havde jeg også gode relationer til nogle af de andre børn, men et varmt fælles fællesskab var der aldrig tale om. Når jeg har læst og redigeret artiklerne i dette temanummer af 0-14 har jeg flere gange mærket et sug i maven. Hvem der dog havde haft disse voksne at være sammen med dengang! Artiklerne er gennemgående præget af en varm omsorg for, at børn skal trives i deres dagtilbud og der bliver gengivet mange fine pædagogiske eksempler på, hvordan man griber det an. Det har slået mig, at der er to ting, der går igen i mange af artiklerne: 1. Vigtigheden af en del af tiden at kunne have børnene i

Måske har du været leder af et dagtilbud i årtier. Du er veteran. Måske blev du leder for 1-2-3 år siden. Du er en coming up. Måske er du ikke leder men du vil – måske – gerne være det en dag. Du er potentiale. Uanset hvilken af de tre grupperinger du hører til, så er jeg meget sikker på, at du vil finde stof af interesse i dette nummer om at være leder af et dagtilbud. Nummeret består af tre dele: 1. 11 ledere fortæller om: Hvorfor de blev ledere – Hvad de ville med jobbet, visionerne -Hvordan det så gik med det – Hvad de har lært om jobbet – Hvad de eventuelt har af gode råd om, hvad én leder bør gøre – og om det en leder ikke bør gøre. Side 6-69. 2. En sammenfatning af hvad der er det gennemgående hos de 11. Side 70. 3. En forskerartikel om: Et projekt om at udvikle en uddannelse af daginstitutionsledere til faglige ledere. – En bevidst provokerende artikel om: Drop den gamle lederstil og erstat den med fuld tillid til dine medarbejdere og byg op ud fra dine medarbejderes kompetencer (også belyst ud fra praktiske eksempler) plus

(Ka’ fisk svømme baglæns?*) Da den gl. redaktør gik i skole i sin tid (det var meget sjældent, nogle gik i dagin - stitution dengang), var jeg en halvvild knægt, der elskede at strejfe rundt i skoven, ro i båd, lave bål og den slags, og ofte også lege de steder med mine kammerater. Sådan lærte jeg naturen at kende, selv om det ikke var det formulerede mål. Derimod husker jeg kun få og spredte initiativer til naturkendskab fra skolens side. Hvor er jeg dog misundelig på de børn, man kan læse om i dette nummer af 0-14. De går i dagtilbud, hvor udendørs liv og leg, på legeplads, i skoven, ved havet, er daglige muligheder. De tumler sig, de bruger kroppen, de får tilfredsstillet deres nys - gerrighed, de tilegner sig viden om, hvad naturen er og samtidig hvorfor vi skal passe så godt på den. Det er ikke skole – og det skal det heller ikke være, om man spørger mig - men det er aktive og engagerede pædagoger og pædagogmedhjælpere, der tager super initia - tiver, mest ud fra børnenes egen undren og spørgsmål. Sikke nogle herlige forløb og eksempler fra daglig praksis man kan læse om på de næste sider. Det har været både morsomt og interessant at læse og redigere, Jeg kan kun sige: Hvis I

Vi går ind i en række dagtilbud og får beretninger om deres arbejde med de daglige ’rutiner’ og hvordan man prøver at sikre, at børnene er glade, føler sig set og hørt og er trygge. Herunder dagsrytmen fra 7 til 17 og fordelingen af personaletsressourcer.

Mere medbestemmelse til børnene I dette temanummer får man masser af inspiration til både overvejelser og konkrete pædagogiske aktiviteter, der kan fremme børns indsigt i og medbestemmelse over deres egen hverdag. Samt til at udvikle en god balance mellem medbestemmelse og at blive passet på. Det bliver en super årgang med meget aktuelle emner – med meget konkret inspiration til pædagogiske aktiviteter – med meget stof til refleksion!

3/23 – Bæredygtighed i dagtilbud Mange dagtilbud har arbejdet med deres mad, indretning, materialer, økonomi for at blive mere bæredygtige. Nummeret har også flere artikler om at medinddrage børnene i affaldssortering, genbrug, jord til bord, give dem viden og bevidsthed om naturen og meget mere. Det bliver en super årgang med meget aktuelle emner – med meget konkret inspiration til pædagogiske aktiviteter – med meget stof til refleksion!

2/23 – Den vidunderlige leg I dette temanummer får man en lang række konkrete ideer til mere leg fra pædagoger i andre dagtilbud. Lige til at blive inspirerede af! Men også bud på, hvorfor leg og legegrupper er så afgørende for børn og deres udvikling. Og – at ikke alle børn altid har lige nemt ved at lege. Det bliver en super årgang med meget aktuelle emner – med meget konkret inspiration til pædagogiske aktiviteter – med meget stof til refleksion!

Når børn ikke trives … … vil ensomhed og mangelfulde relationer til andre være fremtrædende. I dette temanummer beskrives årsagerne nærmere og samtidig giver flere forskellige dagtilbud bud på initiativer, de har taget for at fremme de gode relationer, venskaberne, kontakterne, varmen, omsorgen. Det bliver en super årgang med meget aktuelle emner – med meget konkret inspiration til pædagogiske aktiviteter – med meget stof til refleksion!