Eeen, doooo, treeeee……nu tommer jeg!
Når en lille ’tumling’ leger gemmeleg, er alle primærsanserne på arbejde. Læs her om de tre primærsanser og få gode råd til pædagogisk iagttagelse og handlemuligheder. Af Nanett Borre, pædagog, selvstændig motorikkonsulent, forfatter, foredragsholder og underviser p Da min ældste søn, Josias var en lille tumling, var hans absolutte yndlingsbeskæftigelse, at lege gemmeleg. Jeg tænker mig, at det var derfor hans første rigtige sætning, hvor flere ord følger hinanden i en logisk og beskrivende rækkefølge var: Eeeen, dooooooo, treeeeee…..nu tommer jeg! Reglerne var enkle, men derfor ikke desto mindre vigtige at følge. Imens han stod med ryggen halvt vendt mod mig, hænderne spredt i en vifteform foran øjnene, så der kunne smugkigges bare en bittelille smule, skulle jeg liste derfra og placere min voksenkrop bag frakkerne i gangen, bag ved lænestolen, i brusekabinen eller under dynen på hans værelse. Når han fandt mig, stillede han sig med begge arme strittende sejrsstolt til siden og sagde i et både konstaterende og spørgende tonefald: JA!???? Og min replik var derpå, med et stort smil at svare bekræftende tilbage: JA! Sommetider måtte jeg vente længere end min knagende krop syntes om, i den akavede sammenkrøbne stilling. For undervejs i jagten på at finde mig, kunne Josias
Børn der hjælper børn – er afgørende for de 1 årige
Odense Kommune Børnehuset Viben er en del af Børneinstitutionen Holluf Pile-Tingkær, som i alt har 8 huse. Viben har 55 børn 0- 6 årige, fordelt på to børnehave- og en vuggestuegruppe. Institutionsleder er Karen Margrethe Sterling. ”Er der monstro nogle børn, der vil med ud og finde urter til fladbrød?”, spørger en pædagog en flok børn, i alderen 1,2- 2,9 år. De går lidt efter med hver deres børnesaks ud på legepladsen for at finde krydderurter til brødet, som de senere skal bage over bål. I vuggestuen laver vi hver tirsdag bål, hvor børnene, også de mindste på cirka 1 år, er med i hele forløbet fra jord til bord. De mindste har endnu ikke lært, hvad der er en almindelig busk, og hvad der er en krydderurt. Men en erfaren læremester - det kan være et større barn eller en voksen - skaber tryghed og tillid, og så kan barnet pludselig mere, end det måske selv troede.
Berøring skaber mere opmærksomhed om kroppen og afslapper
Lone Svinth har undersøgt, hvordan berørings-praksis bruges i forbindelse med 10 danske tumlinges (:børn på 1-2 år) læring og omsorg. Det kan for eksempel handle om blid massage af fingrene eller kroppen. 13 pædagoger bidrager med skrevne narrativer om deres oplevelser med den omsorgsfulde og plejende berøring og beskriver, hvordan det påvirkede deres relation til børnene samt hvordan det påvirkede børnenes følelsesmæssige trivsel og læring i dagplejen eller vuggestuen. Studiet trækker på Hundeide`s ide om zonen for intimitet og benyttes til at analysere ’berøringspraksis’. Pædagogerne beskriver blandt andet, hvordan berøring kan fremhæve børnenes sensitivitet og påvirke det det intersubjektive rum mellem pædagogerne og børnene. Pædagogerne beskriver også, hvordan småbørnene virker til at blive mere opmærksomme på deres kroppe og bliver mere afslappede og fleksible. Studiet inviterer politikere og pædagoger (som bruger denne praksis) til at udvide deres fokus på børns læring og inviterer dem til at overveje, hvordan den gensidige relation mellem pædagog og barn påvirker børns kropslige, nonverbale og følelsesmæssige oplevelse og deltagelse. Massage-agtig berøring er en vigtig del af relationen mellem pædagog og barn Lone Svinth, ph.d.: Being touched – the transformative potential of nurturing touch practices in relation to toddlers’ learning and emotional well-being. DPU, Aarhus Universitet, 2018.'
Modtagergruppe for de mindste skaber mest tryghed
"Ind ad døren til "Ælling" (Modtagergruppe) kommer min kollega. Hun sender mig et anerkendende blik. På gulvet triller 4 børn og jeg frem og tilbage. Latteren er høj og glad. Yderligere 2 børn sidder på måtten og undersøger tyngdelovens kraft med farverige ærteposer, der forsigtigt placeres på hovedet - som vipper -> og posen falder til gulvet med et lille brag. Min kollega sætter sig ved børnene og viser, at de også kan øve balancens kunst ved at placere ærteposerne andre steder på kroppen. Begejstringen er stor. Det ses tydeligt på børnenes kropssprog og ansigtsudtryk, at dette er en fantastisk leg."
”Vi foretrækker helt klart at have aldersblandede grupper”
Institutionen ligger midt i Trige og har adgang til at benytte en stor idrætshal i nærheden. De har 3 vuggestue-grupper, alle med 12 aldersblandede børn fra 10 mdr.–3 år samt 4 børnehave-grupper Vi har børn ned til 8 mdr. Klokken er 6.30. Vuggestuen åbner. Mulighed for morgenmad til kl. 7.15. Morgenmad til alle ”Der er som regel pænt med fremmøde fra start. Alle børnene bydes på havregrød. Vi fokuserer en del på, at de skal være så selvhjulpne som muligt og begynder på dette med de helt små: Selv kravle op og ned på stolen, så snart bøjlen er taget af - selv holde og bruge skeen – og så videre. Vores erfaring er, at de ret hurtigt kommer efter det og vi oplever en del forbavsede forældre. ’Ka’ mit barn også dét´?” ”Kl. 9 spiser vi stuevis frugt og brød, klapbord til de store og ’højbord’ til de små. De holder godt øje med de store og vi mener, de skal lære igennem at erfare det selv, se andre gøre det. De skal mærke/føle/smage, og så har de samtidig ’rollemodeller’ siddende tæt på.”
Vi ønsker robuste 1 årige!
I en aldersintegreret gruppe de inspireres de 1-årige af samværet med de 2-3 årige børn. Robustheden indebærer passende udfordringer til alle, vedholdenhed i opgaveløsningen og evne til behovsudsættelse! Af Asger Dahlgaard, pædagog, Den integrerede institution Damhuset, Aarhus Kommune ”Jeg åbner døren til stuen og mødes af store smil og begejstrede velkomsthilsner. De 13 børn på stuen har fælles morgensamling og skal netop til at sende sangkufferten rundt med forskellige stykker legetøj til en bestemt sang. Det er Simon på 13 måneders tur til at vælge. Han kigger længe, inden hånden forsigtigt bevæger sig ned og tager fat i en lille gravko. ”Gravkoen – Gravkoen!”, råber Marcus på snart 3 år højt, og Julie på 2 år stemmer i: ”Sand op, graver sand op!”. Flere børn har hænderne formet som gravkoens grab, klar til at grave; det er nemlig sangens begyndelse-fagte. Vi synger så og taler om gravkøer
Signalement af en 0-1 årig hjerne
Barnet kan for eksempel hurtigt (efter cirka 1½ måned) genkende menneskelige ansigter, som det foretrækker fremfor andre objekter; det kan ovenikøbet skelne mellem glade og triste ansigtsudtryk og viser en klar præference for de glade ansigtsudtryk. Og allerede kort efter fødslen viser menneskebørn i det hele taget tegn på en evne til at skelne mellem hvilke voksne, man kan stole på og hvilke det er bedst at undgå. De områder af hjernen, som altså næsten er ’klar til brug’, når eller hurtigt efter barnet er født, sikrer først og fremmest barnets biologiske overlevelse og er knyttet til sansning og motorik. Forbindelserne internt i hjernen er endnu ikke ’færdig ’-etableret - det bliver de først i cirka 1 års alderen. Barnet oplever derfor indtil da verden fragmentarisk, som en funktion af de enkelte sansers input. Eksempelvis er motorikken reflektorisk og endnu ikke ’villet’. I løbet af dette første leveår danner barnets hjerne imidlertid millioner af nye neurale forbindelser. Faktisk tredobler de deres hjernestørrelse inden 1 års alderen.
Grundmuren i den 1 åriges liv i vuggestuen er:
Han sad en dag i sandkassen, sammen med en helt ny vikar, Lene. Tim legede med nogle biler. Pludselig sad hans ene finger fast i en bil og han begyndte at græde. Lene skyndte sig derhen og skulle til at løfte ham op for at trøste ham. Da begyndte Tim at hyle og græde endnu værre end før og vendte sig bort fra Lene. En af de fastansatte, Anna, kom løbende til. Tim strakte armene op mod hende og lod sig løfte op. På kort tid var han trøstet.
At rumme de mindste
det er utroligt vigtigt at indrette rum til de allermindste (cirka) 1 årige, så de dels kan føle sig trygge, have nemt ved tilknytningen til de voksne og kan gå opdagelse i omverdenen. De skal have ”en sikker base – en sikker havn”, hvilket er centralt i tilknytningsteorierne[1]. Den sikre base er omsorgspersonen, man altid kan søge tilbage til. Det giver barnet indre ro til udforskningsadfærd. Et trygt barn undersøger og går på opdagelse i rummet i sikker forvisning om, at det kan vende tilbage til den trygge base. Vuggestuepædagogen vil kunne nikke genkendende til barnets udpegning af et fælles tredje. Barnet bringer for eksempel legesager til den voksne med henblik på deling af fælles opmærksomhed. Dette er grundlaget for, at barnet udvikler sit sprog og begrebsapparat, men også for at det udvikler sig i sociale relationer[1] og for kendskab til kulturen i bredere forstand. De voksne må derfor følge barnet, sætte ord på dets opdagelser og dele, udveksle og afstemme med barnet.
