Vi er i uderummet og naturen med vuggestuebørnene
To hele dage om ugen rykker de 2-3 årige ud i naturen og leger, oplever, undersøger. Samt spiser og sover udendørs. Det giver glade, hele børn, siger de ansatte. Af Jane Andersen, Jane Andersen, pædagog og Dagtilbudsleder Randers Kommune Dagtilbud Nordøst Mandage og tirsdage pakker vi tasker, telt, liggeunderlag og soveposer – samt forplejning til madder, eller til tilberedning på bål. 12–14 vuggestuebørn, alle 2,4–3 år og deres fire pædagogiske medarbejdere forlader børnehuset fra morgenstunden og kommer først hjem ved 15-tiden. De sover middagssøvn på liggeunderlag og sovepose i et telt. Frokosten spiser de i en bålhytte. De leger i naturen, de undersøger den, og de er i hele perioden fordybede, nærværende, deltagende og sansende. De første gange i skoven, ved vandet eller hvor de nu tager hen, er det udfordrende bare at gå i det høje græs, det ujævne terræn, med vinden i hovedet, lydene omkring sig, de mange indtryk de skal indsuge og bearbejde inden frokostmåltidet og en velfortjent lur i den friske luft. Nogle gange tager vi også på lidt længere ture med vores bus ud i andre naturområder. Og med samme koncept. Med alle mener vi alle børn Uderummet, som et bogstaveligt højt (til himlen) kvalitativt læringsrum kan med
Motorik og sansning er basen i de 2-3 åriges udvikling
En artikel med skema over hvad en 2-3 årig bør kunne motorisk og med forslag til aktiviteter, der udfordrer og udvikler dem. Af Maria Stefanska, pædagog og motorikvejleder, ’Sanseleg’ Jeg starter med et lille eksempel, som i koncentreret form viser, hvad jeg synes er så utrolig vigtigt, når man arbejder med 2-3 åriges motorik og sanser, som man gør hver eneste dag i vuggestuer og børnehaver, og som jeg arbejder med som motorikvejleder: Eksempel: Placer en madras i en døråbning i institutionen. Et sted børnene ofte færdes og hvor de nu altså skal træde henover madrassen. Efter nogle dage skifter du madrassen ud med et tråd gardin, hængt op i døråbningen. Efter nogle dage …. Man kan for eksempel have 5-6 varianter at skifte med. Måske også placere forskellige underlag før og efter døren, som man skal gå på. Et lille og nemt eksempel – men som sætter hele barnets sanseapparat i spil. Samtidig med at børnene synes, det er morsomt med denne variable ’forhindringsbane’. Som 2-3 årig skal du opdage hele verden I den alder er de, efter min erfaring, utrolig optaget af at finde ud af (al)ting. Det kan være det store vuggestuebarn, der bare selv vil tage overtøjet på, og som
I en gruppe med 3 ½ årige er der 2-3 overvægtige børn
Rapport 3½ års undersøgelsenDownload I et samarbejde med forældre og personale i dagtilbud undersøgte sundhedsplejen i Nyborg Kommune, hvordan det står til med de 3 ½ årige. Ét resultat: 22,1 % af dem er overvægtige! Samarbejdet blev brugt til at skærpe motoriske øvelser og lege.[1] Af Ane Marie Schwartz, ledende sundhedsplejerske Nyborg Kommune Vi kalder det 3 ½ års undersøgelsen. Initiativet har mange rødder: Sundhedspolitikken ”Sund i Nyborg”Børn- og ungepolitikken ”Gode kår”Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt”Sammen om det sunde liv”Projekt ”En god start – sammen” og andre forældreprogrammer Målene er flere men kan overskriftsagtigt beskrives som: At vurdere barnets udvikling og trivselAt opspore og forebygge overvægtAt vejlede om sundhedsrelaterede emnerAt støtte familien i at opnå og fastholde sunde vaner og livsstilAt styrke samarbejdet mellem dagtilbud og sundhedsplejen i kommunen Udgangspunktet var forældrene men hele projektet byggede samtidig på et tæt samarbejde med de dagtilbud, der havde 3 ½ årige i deres børnegrupper. Og – interessant i sig selv, kunne man sige – så var personalet i disse dagtilbud meget begejstrede for projektet og indsatsen, fordi: ’Det virker ofte bedre, når sundhedsplejersken påpeger problemstillinger overfor forældrene, end når vi selv gør det!” 3½ års undersøgelsen i faser Efter pilotprojekter og justeringer blev indsatsen implementeret
”Jeg vil ikke tilbage til noget andet”
om at have opdelte lege-og læringsrum til de 2-3 årige De har i dag en meget velordnet og overskuelig stue, delt op i en række lege-og læringskroge. Normalt er der kun to børn ad gangen hvert sted og de andre børn respekterer deres ’legezone’. Pædagog Vivi Larsen fortæller om at skabe ro, hygge og udvikling i børnegruppen Daginstitutionen Møllen Faxe Kommune ”Billedet af vores dukkehus på stuen er et godt eksempel at starte med. Grundreglen hos er, at det skal børnene kunne lege alt det de vil med, men der må kun være to ad gangen – hér som i alle andre lege-og læringskroge på stuen. Dukkehuset er i øvrigt lavet sådan, at på den ene side er det et ganske almindeligt dukkehus, hvor man kan lege sammen, men på den anden side… … har vi lagt nogle puslespil og forskellige legesager, som man kan tage med hen og sidde og lege med ved nogle væghængte borde, og så beder man om at få et bord slået ned til sin leg. Der skal være orden og det skal være overskueligt for børnene Før i tiden havde vi det mere traditionelle med en masse forskellige legesager spredt i hele rummet og børn der legede
Pædagogik for de 2-3 årige kan bedst belyses ved hjælp af – frugtsalat
Planlagte praksis for de 2-3 årige er bedst i de vuggestuer, hvor børnene bliver inddraget og deltager sammen med engagerede voksne i de daglige praktiske gøremål. Og hvor det er dagligdagens handlinger, man går ud fra. Af Vagn Michelsen, pædagog, forf. til flere bøger om pædagogik i vuggestuer Jeg fandt for nogle år siden en historisk beskrivelse af Børnehuset Lærkereden, Schous Fabrikkers vuggestue, hvor de tre ”R’er” havde været retningsgivende langt op i 1960’erne: Ro, renlighed og regelmæssighed Men i 1975 skete der noget af betydning, som gjorde det muligt at ændre institutionens virke, skrev forfatteren. Og det er rigtigt. I 1970’erne skete der i vuggestuerne et skift fra barnepleje til småbørnspædagogik; vi var flere, der var en form for ”frontfigurer” for denne udvikling, som jeg dog mener ville være kommet under alle omstændigheder. Det der udviklede sig, og mange bakkede op om og bidrog til, var en mere planlagt pædagogisk praksis, mere målrettet og mere struktureret. En pædagogik der fandt sine mål og opgaver i barnets ret til at være den, det var, men også fokuserede på, hvad barnet kunne blive. En pædagogik hvor det handlede om at videregive viden, erfaringer og færdigheder, der kunne give barnet et livsfundament. Min egen intention
”Vi lærer sprog”
Vejledning-VLS-21Download Personalet gik med i forskningsprojektet og fandt hurtigt ud af, at det gav meget fine resultater for de 2-3 åriges sprog. Og – børnene var vilde med at deltage! Af Majbritt Eriksen, pædagog, Eventyrhuset Horsens Kommune Projektet ’Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen’ gennemføres over 20 uger og er bygget op om temaer af fire ugers varighed. Se også oversigten lige overfor, på side 42. Indsatsen har til formål at understøtte sprog og ihærdighed hos børn i vuggestuen og dagplejen. Personalet skal selv omsætte arbejdet med de faste læringsmål i konkrete aktiviteter med børnene og bestemmer selv, hvilke aktiviteter man vil prioritere. Dagtilbuddet får udleveret en række materialer – ugeskemaer, bøger, spil, billedkort med målord og forskellige plakater. Man kan bruge dem, som man selv vil i forbindelse med planlagte aktiviteter under samling og i mindre grupper, de daglige rutiner og når børnene er på egen hånd. Målet er at alle børn skal deltage i fire aktiviteter om ugen der har fokus på forskellige aspekter af ordforråd. [1] I Dagtilbud Brædstrup har vi deltaget i forskningsprojektet. Det varede to år, men da vi var kontrolgruppe, måtte vi det første år fortsætte vores sprogarbejde, som vi plejede. Indsatsen bestod af 3 tiltag: Fordybelse i store og små grupperFokus –
På besøg i ’mulighedernes hus’
Gunhild, Lone, Lene Denne artikel er en gengivelse af en længere, faglig samtale med tre energiske og vidende pædagoger om arbejdet med de 2-3 årige. Delt op i temaer og med mange udsagn om ’det vigtigste i pædagogikken’. Kjeld Rasmussen i samtale med Lene Kusk Svane, pædagog og cand.pæd. Lone Kronborg Nielsen, pædagog med flere diplommoduler Gunhild Bjarnason, pædagog og pædagogisk leder Alle ansat i: Vuggestuen Bjørnbaksvej Aarhus Kommune Jeg har besøgt mange dagtilbud og er vant til at træde ind af døre med to håndtag. Jeg bilder mig ind – men det kan være en grov selvovervurdering, og det kan også kikse – at efter 30 sekunder ved jeg, om jeg er i en ’god’ institution. Det er noget med lugte, indretning, stemning (i dette ords videste betydning), lyde, børnenes ansigtsudtryk, modtagelsen fra de ansatte. Hér var jeg ikke i tvivl. Jeg blev mødt af glade børnehvin, 20 børn og 4-5 voksne i alrummet i glad dans og sang, med smil og latter og voksne med et markant engagement og med et tydeligt overblik. Der var bare gang i den. På den gode måde. Og jeg blev lidt efter mødt af tre velforberedte pædagoger, der havde glædet sig til at fremlægge deres erfaringer. Du skal have
”Du kan ikke fange mig…..”
Der står bevægelse henover deres pædagogik med de store i vuggestuen: Indretningen lægger op til det og dagligdagen er fyldt med ’bevægende’ aktiviteter. Dét giver robuste børn (og voksne)! Af Dorthe Bristow, pædagog, leder Den integrerede institution Adelgården Københavns Kommune Jeg kommer ind for at sige godmorgen på én af de 3 stuer i vuggestuen og bliver mødt af en dejlig energi på stuen, hvor de største af børnene har gang i en rigtig god leg. De løber glade og smilende i en lang kæde rundt om de opstillede borde i det lille rum, hen omkring trælegebilen i det store rum - og tilbage til det lille rum igen. En til runde og en til
Små, sjove, udviklende sprogforløb med de 2-3 årige
Her kan du som læser få mange sjove og pædagogiske ideer til gode sproglege med de små i børnehaven og de store i vuggestuen. Af Lotte Salling, børne- og fagbogsforfatter, bevægelsespædagog som arbejder med børn og sprogindlæring Med denne artikel vil jeg gerne slå et slag for, at vi i med de 2-3 årige har en meget høj grad af små og store forløb med leg, billeder, remser, sange, bevægelse, sprog. Dette er naturligvis primært pædagogens opgave, men jeg nyder meget at deltage med oplæsningsbesøg og at være aktiv i sprogprojekter i forskellige dagtilbud. Da planlægger jeg små sprogforløb, der passer til aldersgruppen - sprogforløb der pakkes ind i leg, humor, bevægelse og masser af sansende oplevelser, og som udfordrer, motiverer og inddrager hele børnegruppen. For mig at se er det afgørende, at vi konstant prøver at aktivere børnene sprogligt, legende og motorisk, og at vi knytter inde- og udeaktiviteter på, så der arbejdes på tværs af læreplanstemaerne, hvilket giver langt mere mening for børnene, end når vi arbejder mere isoleret med et enkelt tema. Børnenes aktive deltagelse øger sprogglæde, motivation og hukommelse og er i mine øjne af afgørende betydning for deres engagement og sprogtilegnelse. Remser og sange skaber glæde og sprog… …
Som 2½ – 3 årig bliver barnet direktør i den forreste del af sine pandelapper
Der sker utrolig meget i en 2-3 år gammel hjerne. Først og fremmest at barnet begynder at kunne ’tænke bevidst’ over ting og at kunne forudse begivenheder og konsekvenser. Af Susanne Freltofte, Børneneuropsykolog Børnehjerner er i hurtig og voldsom udvikling, ikke mindst i førskolealderen. Hvis vi skal eksemplificere med de 2-3 årige, kan vi sige, at de lærer eller videreudvikler nye færdigheder hver eneste dag. De ’øver’ sig hele tiden, mere eller mindre bevidst. Tag dig tid til at kigge på det store vuggestuebarn eller den lille børnehavestarter og bemærk dig, hvordan de i lang tid således kan gentage den samme motoriske eller mentale udfordring, til de til sidst oplever, at nu mestrer de en given færdighed. Kig for eksempel på den 2 årige der er ved at øve sig på at løbe op ned ad en lille bakke, og bemærk, at hvis barnet ikke afledes af noget andet, så kan det gentage aktiviteten i lang tid, samtidig med at det er tydeligt, at det bliver bedre og bedre til aktiviteten. Giv derfor altid hvis muligt plads og tid til, at når barnet er kommet i et godt flow med en aktivitet, så at lade det fortsætte, til aktiviteten ikke længere er
