Jeg opfatter dette temanummer af 0-14 som det hidtil bedste og mest dækkende på skrift om emnet. Forstået sådan at hvis man har det ved hånden, så har man det, man har brug for til sit pædagogiske arbejde – med dét emne. Vi får nemlig dækket hele spektret: ·· Børns almindelige seksuelle udvikling ·· Piger og drenge – og køn ·· At man skal lære børnene, at det er deres krop ·· Hvad man skal være opmærksom på i dagligdagen ·· Fornuftige, forebyggende retningslinjer mod overgreb ·· Om at få forældrene orienteret og medinddraget ·· Uddannelsens og forvaltningens rolle ·· Og meget mere

1. Der er én ting, jeg er næsten 100 % sikker på: Alle der arbejder med børn i dagtilbud vil dem det bedste. Der kan vel være nogle ganske få, som er der af andre grunde, men dem ser jeg bort fra lige nu. 2. Og på grund af pkt. 1 har jeg her i pkt. 2 et konkret forslag til hele området og dets ansatte og andre der beskæftiger sig med pædagogikken: Lad os standse debatten om hvorvidt børn skal lege eller lære i dagtilbuddet. Dén debat har stået på, i forskellige udgaver og forklædninger, alle de år jeg kan huske tilbage. Og den er altså bevidstløs. Børn leger for at lege men de lærer samtidig af legen og de lærer også, når de sammen med voksne aktivt undersøger fænomener i deres omverden og nysgerrigt vil finde ud af, hvordan det og det nu hænger sammen; det kan være meget lærerigt og sjovt. Der er ikke nogen modsætninger gemt i det. Lad os i stedet koncentrere os om som voksne og professionelle at blive endnu mere kloge på, hvad der præcist sker i deres hoveder og hvad vi kan gøre for at de trives, leger, lærer, udvikler sig til robuste, vidende mennesker. Dette nummer af

En lidt dramatisk titel på dette temanummer? Den spiller jo tydeligt nok på mange andre ordsprog i samme genre - Løb for livet for eksempel. Leg for livet? Er det en overdrivelse? Når du har læst i artiklerne i nummeret, vil du ikke mene det. Der er artikler fra institutioner, hvor leg har en helt central placering, fordi man arbejder ud fra, at legen er barnets vigtigste kilde til glæde, fantasi, kreativitet, læring – ja, til livet. Leg for livet. Leg i livet. Leg dit liv. Lev i legen. Alle artiklerne udstråler denne glæde og legelyst og der er mange ideer, man som fagperson kan tage med sig over i sin egen pædagogiske praksis. Dertil giver mange af artiklerne dig alle de faglige argumenter, der er brug for overfor kolleger, forældre og omverden, som måske ikke helt er med på, at uden leg går det ikke. Og slet ikke hvis man er barn. Det er et rigtig dejligt nummer af 0-14. Læs og smil og lær.

Al den tid jeg har været med i den pædagogiske branche, er det blevet sagt: ”Forældresamarbejde er vældig vigtigt!”. Det står også i mange bøger. Så, dét gider vi ikke skrive én gang til. Med dette temanummer af 0-14 vil vi hellere gå direkte til biddet: Hvordan organiserer vi det så? Og nummeret indeholder 21 forskellige artikler fra pædagoger i en række daginstitutioner og andre fagfolk. Og hvorfor skulle vi andre ikke lære af deres erfaringer? Alle behøver ikke finde på alt. Vi kan lære af hinanden.

Det er ikke et tilfældigt tema og det er ikke et tilfældigt tidspunkt, at lige dét tema er på 0-14 dagsordenen. Nye rammer for styrkede pædagogiske læreplaner er på vej1. 0-14 indeholder derfor artikler… … fra dagtilbud der har arbejdet spændende og godt med at praktisere deres læreplan og som giver inspiration videre til os andre … om mangler ved de nuværende rammer for læreplanerne – for eksempel at ’køn’ er helt fraværende… med en foreløbig indføring i de styrkede læreplaner – som formentlig træder i kraft engang i 2017 Ja, ja – det er store emner, og vigtige. Og der er også artiklen med lederen, som fik bragt sygemeldingerne drastisk ned og annullerede læreplanerne i en kaos-periode. Og en artikel med en anonym gruppe af SFO-pædagoger, der oplever, det er svært og risikabelt at være kritisk og i øvrigt gerne vil have en læreplan til SFO’en, som den man har i dagtilbud!

Enkelte har måske fået den halve rugbrød galt i halsen ved læsning af titlen på dette temanummer af 0-14. ”Nu rabler det da helt for dem i den redaktion … ro i dagtilbuddet … skal vi have den gammeldags, autoritære pædagogik tilbage på stuerne???”. Nej, dét skal vi ikke. Men det er dels sådan, mener jeg, at børn faktisk godt kan lide den gode ro – i hvert tilfælde som gennemgående fænomen – og at en del børn har det ret skidt med megen uro, støj og uforudsigelighed omkring sig. Derfor stiller en række robuste pædagoger op og leverer artikler om, hvad de har gjort i deres dagtilbud for at skaffe mere af denne gode ro. Og det er inspirerende læsning! Glæd dig. Ideerne står i kø og de er efterprøvede! Lige fra indretningen af lokalerne over en levende ro-skabende pædagogik og til særlige foranstaltninger som børneyoga og mindfulness. Med masser af fotos fra stederne til at illustrere. Læs og bliv inspireret.

Titlen på dette temanummer er egentlig et citat fra professor Bente Jensen. Jeg husker ikke længere, om det var noget, hun sagde til mig eller om det er noget, hun har skrevet – men det er en dejlig optimistisk sætning og den er sagt/skrevet af én, der kender undersøgelserne og praksis fra mange steder. Det nytter! – sådan kan man også formulere det. Og at dét har sin rigtighed kan man læse ud af artiklerne i dette temanummer. Pædagoger, ledere, konsulenter, børneneurologer – alle bringer beretninger om, at ved en dygtig og engageret indsats kan alle børn løftes; også dem der skal løftes mere end én gang. Det er god læsning. Om institutioner der arbejder med forudsigelighed for børnene, med små børnegrupper, med en lang række inkluderende tiltag. De får resultater = gladere børn og mere velfungerende børn. God fornøjelse med læsningen – der er meget at hente til egen praksis og til egne refleksioner!

Det har været hårdt men godt. Da vi startede på at udarbejde dette temanummer, var vi ikke bevidste om, at der alene i Danmark var tæt på 100 (!) forskningsprojekter, og det alene ’nyere fra de sidste cirka 5 år’ (!), der kunne komme på tale. Det er altså mange. Og så har vi endda også taget enkelte norske og svenske med i nummeret. Men samtidig med at det har været hårdt, har det været afsindigt spændende at arbejde med og skulle formidle til 0-14’s læsere. Sikke mange ting vi i dag ved med en vis sikkerhed om børn, udvikling, pædagogik, daginstitutioner.1 Med dette nummer af 0-14 har du en samlet oversigt. Naturligvis vil der komme nye projekter til i samme øjeblik, vi sender nummeret i trykken, men du vil trods alt i lang tid have en samlet oversigt over og introduktion til langt størsteparten af de tilgængelige projekter. Vi har sikkert ikke fået alle med, men næsten, er vi sikre på. Desuden vil du også i kommende numre af 0-14 blive opdateret – plus hvis du følger os på https://www.facebook.com/paedforum/ hvor vi løbende bringer nye projekter. Læs nogle af de enkelte, spændende artikler om forsknings-resultater og brug dette temanummer som opslagsbog til at skaffe dig overblik

Et utroligt spændende tema at lave tidsskrift om. Egentlig betyder ’æstetik’, sådan ordbogsmæssigt, sansning og det skønne eller smukke. Men når man arbejder med det i pædagogisk sammenhæng viser det sig at have mange andre betydninger og dække over meget forskelligt i daglig praksis. Fra børnenes skabende og kreative arbejde over indretning med møbler og farver til en lang række ’faglige’ discipliner som for eksempel kunst, rollespil, teater, musik. Vi har prøvet at komme omkring det meste. Dét er blevet til mange inspirerende og tankevækkende og flotte artikler.

Det her nummer af 0-14 synes jeg kommer ’lige til tiden’! Fordi: • Venskab og fællesskab er afsindigt vigtige for børn. • Det fylder meget i pædagogisk arbejde og har gjort det i snart en del år. • Rigtig mange pædagoger arbejder kvalificeret med dem. • De nye, styrkede pædagogiske læreplaner har ’børnefællesskab’ som en afgørende krumtap.1 Du kan læse, få inspiration og få på plads med dette nummer: • Mange inspirerende artikler fra institutioner, der fortæller om deres arbejde med disse emner. • Ide efter ide til det daglige, pædagogiske arbejde. • Artikler med begrebs-afklaringer: Hvad er en ven? Hvad siger børnene selv? Hvilke fællesskaber kan vi have? Hvad er forskellen på en ven og en kammerat? Eksempler på fængende artikler: • Det startede med en dreng, som bare ikke kunne ”makke ret”. I kender typen, ikke? • Hvordan kan pædagoger skabe samlinger, som børn gider deltage i? • Fast gruppe på ’Grøn Stue’ er gammeldags. Vi arbejder i stedet med mange ’rullegrupper’.