Jeg husker frøken Winther så tydeligt, som var det i går, skønt det reelt er snesevis af år siden. Hun var min lærer i 1.klasse. Vi havde også andre lærere, men det er hende, jeg husker først, når jeg tænker tilbage. Hun så mig. Ikke blot så hun mig men jeg oplevede, at hun så lige igennem mig. At hun så mig som jeg var. Og – at hun anerkendte mig som jeg var (før begrebet ’anerkendelse’ overhovedet var rykket ind i den pædagogiske sprogbrug). Holdt af mig – ligesom hun holdt af hvert enkelt barn i klassen. Vi var en broget flok. 25 (så vidt jeg husker) skæve, sjove, levende, læresultne, ivrige og søde (naturligvis) børn. Med vidt forskellige forudsætninger. Hun formåede med sin empati og sine smil til hver enkelt af os at få os til at føle os udvalgte og som en gruppe. Vi hørte alle til. Ingen var for skæve til at blive holdt af, i timerne. Og hun dukkede også ofte op i frikvarterne for at se, om alle havde det godt og var med i legen. Hvis ikke det hun stod for, er anerkendelse, og hvis ikke det er inklusion – så ved jeg

Dét var en lang overskrift! Dén ville man formentlig ryge direkte ud af Journalistuddannelsen på. Men til gengæld dækker den meget fint, hvad dette temanummer af 0-14 handler om. Vi har nemlig fået pædagoger fra en række daginstitutioner til at give deres erfaringer videre med at indrette lege-og læringsmiljøer og dermed sætte ’kød’ på de begreber, der er gennemgående i de foreløbige skitser til indholdet i de nye, styrkede læreplaner, som det hedder. Desuden nogle fremtrædende forskere der har studeret emnerne nærmere og/eller lavet aktionsforskning om dem - sammen med pædagoger og dagtilbud. Her får du Inspiration. Ideer. Begejstring. Eksempler. Resultater. God læselyst.

Med dette nummer sætter vi punktum for en 2019-årgang om de 0-1 årige, 2-3 årige, 4-5 årige og nu altså de 6-14 årige. Det har været morsomt og spændende at lave og det giver god mening, at man nu har en ’komplet’ faglig introduktion til de aldersgrupper, vi med i dagtilbud og fritidsinstitutioner. 6-14 er et stort aldersspænd og der sker utrolig meget med børn og unge i de år. Vi har derfor koncentreret os om nogle væsentlige delemner: · Storbørnsgrupper i børnehaver og integrerede institutioner · Overgangen til fritidsinstitutioner og klubber · Spændende pædagogiske projekter i SFO og klubber (for eksempel om omsorg, E-sport, aktiviteter som fodbold og gymnastik, arbejde med Jernalderen, Hop&Rock dag, Cool Kids – og meget mere) · Ikke mindst gennemgang af nogle forskningsprojekter om eksempelvis læring i hverdagen og at gribe børnenes egne udspil! Vi synes klart, det er lykkedes at give nogle fine portrætter af aldersgruppen og af de kompetente pædagoger, der arbejder med dem.

Dem har vi fået mange gode tilbagemeldinger på og det er vi glade for. Nu går vi op i alder og laver et helt nummer om de 4-5 årige. Ikke begynderne og ikke dem der snart er på vej i skole. De ’mellemste’ i børnehaven. En dynamisk alder! Ann-Elisabeth Knudsen skriver i sit bidrag blandt andet: "…hvor det 1-3 årige barn i høj grad er styret af sine umiddelbare sansninger og meget ofte reagerer her og nu på dem, så er barnet i 4-5 års alderen begyndt at samle sine sansninger til mere stabile indre billeder eller samlede perceptioner, som det kan fortolke sin omverden og sig selv ud fra". Der er store spring fremad i deres udvikling og de har ikke længere brug for ’småbørns-pædagogik’ men for noget andet og noget mere. Det rummer dette temanummer om dem utallige eksempler på. Prøv blot at bladre 1 side fremad og se i indholdsfortegnelsen, hvor mange spændende og udfordrende eksempler, du kan læse om her og blive inspireret af! Rigtig god læselyst og god fornøjelse med det pædagogiske arbejde! Det er fantastisk vigtigt arbejde! Og glæd dig allerede nu til nr. 4, hvor vi tager fat på de 6-14 årige.

Fire to-årige børn begynder at galoppere rundt i deres stue. De har en sjov leg og de griner højt og glade. En af drengene fører an, mens de tre andre børn spejler sig i, hvad han gør, og gør det samme. En voksen viser dem lidt efter ud til gangen, hvor der er bedre plads til at løbe. Al den bevægelse smitter af på de andre børn på stuen, og den voksne går nu i gang med at ombygge stuen med motorikmøbler, bobles, balanceplader og balancebræt. I vores vuggestue skal der være plads til at bruge kroppen! · Plads til at udfordre sin motorik, sanser og balance. · Plads til at gribe børnenes initiativer og lege med. Vi er vuggestue-delen i et Gazellebørnehus for børn i alderen 0-6 år, med pt. 76 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn, hvoraf de 10 vuggestuebørn er 2-3 år. Et Gazellebørnehus i Svendborg Kommune har et særligt fokus på fysisk aktivitet som pædagogisk redskab. Krop, sanser og bevægelse indtænkes i arbejdet med alle læreplanstemaer. Det hele indgår i et større 3-årigt forskningsprojekt: Aktive børn i dagtilbud - sundere, gladere og klogere børn. For at være Gazellebørnehus skal vores pædagogiske arbejde organiseres

Det mindede mig i den grad om det mirakuløst egenartede ved disse børn. Ved alle børn. De har på den ene side en utrolig grad af glad nysgerrighed på andre børn, voksne, legetøj, genstande, rum. De er i en tilsyneladende evig søgen efter sansemæssige oplevelser og efter noget, man skal være i den alder for helt at forstå, tror jeg. Samtidig er de i udgangspunktet sociale og, ja, megasøde. Jeg fik mange ’henvendelser’ og ’små venner’ på ret kort tid. Dejligt. På den anden side har de fleste også en skrøbelighed over sig. De er ind i mellem usikre på alt – bevæger sig usikkert, strejfer i stedet for at søge, er utrygge ved andre, søger ind i sig selv, bliver skiftevist glade og kede af det med sekunders mellemrum. Sådan er det at være i 1 års alderen, tænker jeg. En glad, tryg, nysgerrig 1 årig er et under at iagttage. En ked af det, utryg, lukket 1 årig kan være hjerteskærende. De er meget. Hele tiden. Og vi skal passe så godt på dem.