De tre læringsrum
Det er onsdag formiddag i vuggestueafdelingen, og der sidder otte børn i alderen 1,5 til 2,2 år under en faldskærm og gemmer sig. De er helt stille, næsten da, for en lille pige fniser af spænding. Tre voksne sidder rundt om faldskærmen og holder fast i den. En lille dreng løfter faldskærmen, så hans hoved titter ud, og han griner til den ene voksen, som smiler tilbage og gemmer ham væk igen, mens hun hvisker til ham: ”du skal gemme dig”. De voksne synger ”børnene er blevet væk … Hvor er de?” i 1. vers, hvorefter de synger 2. vers ”Vi må lede efter dem … Hvor er de?” mens de mærker på alle børnene gennem faldskærmen, der griner, da det tydeligvis kilder på dem. De voksne tæller højt ”1-2-3” og så løfter de faldskærmen op over børnenes hoveder, så de kommer til syne og siger ”Bøhh… Der er I jo!” Børnene hviner af glæde. Legen gentages flere gange med lige stor jubel hver gang.
Kære Pædagog: Kom og leg med os! – Du vil elske det …
Læs lige de første linier af artiklen – historien om en leg med forfatteren og 10 børn i en daginstitution. Så ved du, hvad hun vil dig: De voksne skal lege meget med børnene, for derved lærer både de og børnene en masse om hinanden - alle børn kommer med – og alle får det sjovt! Jeg er så glad og afslappet. Jeg har netop leget med 10 børn i en daginstitution i Rødovre. Egentlig var det mig, der skulle bestemme, hvad vi skulle lave, men det fik børnene lige lavet om på. …. Vi sad på gulvet og ventede på de sidste børn, som skulle på toilettet. Pludselig begynder to af børnene at løbe rundt om mig og de andre ventende børn. Hurtigt følger flere børn efter og til sidst løber de alle! Rundt og rundt, grinende og hvinende som travheste på deres første forårstur. Jeg sidder der i midten og smiler og bliver smittet af børnenes glæde og iver. Jeg begynder kravlende at ’angribe’ børnene som en sulten bjørn og lader som om, jeg fanger dem. Hvinene bliver endnu højere og øjnene lyser. Der er fare på færde – jeg gør mig umage for ikke at være alt for
Børns stemme betyder noget, når et legemiljø skal indrettes!
Tre børnehaver fortæller om, hvordan børnene dagligt udfolder sig i de særlige legeområder, som børn og personale sammen har udviklet og designet i en længere samskabelsesproces sat i gang af et DCUM-projekt En ridder kommer løbende med svær og skjold igennem fællesrummet, målet er ”Borgen”, hvor prinsessen venter og eventyrfigurerne er fundet frem. Der kigges ind i borgen ude fra legepladsen, og smilene breder sig. ”Borgen” er fyldt med børn, men roen spreder sig, og fordybelsen og legen er i gang. Før var rummet en tom dukkekrog, med dårlig akustik og uden dukker. ”Det er ikke særligt sjovt at lege i dukkekrogen, når der ikke er noget legetøj” – pige 4 år, Andedammen. Nu er det en borg med riddere, prinsesser og enhjørninger.
LEGENS SPROG
Når vi kender og kan genkende seks forskellige former for leg, kan vi også bedre forstå det sprog, legen taler. Formerne går ikke stramt efter alder og de overlapper hinanden, men der er et udviklingsmæssigt flow i dem. En sand basisartikel! Artiklen er skrevet med inspiration fra bogen ”Kort og Godt om leg” (2020) af Ditte Winther-Lindqvist, som er UNESCO CHAIR på småbørnsområdet og ansat som lektor i udviklingspsykologi på DPU. Ditte er desuden følgeforsker i Levende Legekultur Indsatsen der undersøger legekulturen i 5 kommuner i DK og hvordan voksne kan styrke legemiljøet gennem deltagelse i leg. Professionel omsorg og verdensomsorg for børn i dagtilbud er et nyt forskningsområde, som også knytter sig til interessen for spørgsmålet om kvalitet i dagtilbud og det gode børneliv.
”WOW, DET ER BARE SÅ SJOVT DET HER, DET KILDER HELT I MAVEN!!”
Et rør kommer rullende med fuld fart ned af den meget ujævne ca. 4 meter høje bakke i børnehaven Troldhøj! Det er med at flytte sig, så man ikke bliver tromlet ned af røret! ”WUUUUUUUU HUUU, DET ER BARE SÅ SJOVVVVVVT DET HER!” lyder det inde fra røret. Det er Olga på 3 år som prøver blot en af de mange aktiviteter som børnehaven laver i forhold til risikofyldt leg. Billedet med Rasmus og røret sættes ind på første opslag Et barn drønende på løbecykel ned af bakkerne i børnehaven. ”WOW, det er bare så sjovt det her, det kilder helt i maven”. Sådan lyder det, ofte når børnene cykler i børnehaven. Børnene kan selv bestemme, hvilken højde samt hvilken fart cykelturen skal have. Vi bruger børnehavens bakker, samt en nærtliggende mountainbikebane til at cykle på.
”Hold kæft, det er spændende, Iben!’
Drengens øjne lyste af præcis den spænding, der bor på grænsen mellem Farlig-by og Sjov-strup. Og drengen havde ret: Det er fandme spændende at være den dyrepasser, der har til opgave at kaste en skovlfuld kage ind til de farlige tigre i indhegningen, så de ikke kravler hen over mælkekasserne og fanger os. Det er også sindssygt spændende at være farlige tigre. Og svært. For hvordan er en tiger i flyverdragt farlig nok til at give os sus i maven men ikke så farlig (eller voldsom), at spændingen bliver til frygt, så alle dyrepasserne tudbrøler, og legen går i stykker? Og hvordan holder vi sammen rytmen i en leg, der består af mange gentagelser: Tigrene får kage – tigrene er glade – dyrepasserne griner lettede sammen – tigrene bliver sultne igen og knurrer og viser klør – dyrepasserne hviner og griner og råber ’Kast kagen, Oliver!’ – Oliver kaster kagen – repeat, repeat, repeat. Sådan at legens farlige element får modspil af genkendeligheden?
Motorisk usikre børn har brug for din hjælp
Rigtig mange børn har svært ved at følge med de andre, og allerede fra børnene er helt små, kan vi se, at deres motorik er umoden. Børnene går sent og løber tungt. De sidder meget i sandkassen, de falder ofte og tør ikke kravle op. De er sene til at cykle og sjippe, de er bange for at spille bold og har svært ved at dyrke sport. De motorisk usikre børn er bagud og føler sig ofte udenfor i fællesskabet Ved en motorisk screening finder vi nemt de børn, der er sene motorisk. I samarbejde med forældrene, leger vi motorik med børnene, så de tidligt får en alderssvarende motorik. Børnene bliver selvstændige; de kan kravle, løbe og gå på trapper. De kan selv tage tøj på, hoppe, danse, sjippe eller løbe maraton; både for sjov, for sammenholdet og for sundheden.
Teamsamarbejde er fra dag 1 nøglen til barnets trivsel
Fra dag til dag skiftes team-pædagogerne til at være sammen med barnet Som det indirekte fremgår, arbejder vi i teams med typisk 3-4 pædagoger til 15 børn. Vi deles dermed om at starte nye børn op og skiftes til at være sammen med barnet og med nogle få andre børn udvalgt efter en passende alder og eventuelt interessefællesskab. Vi sikrer det ’lille miljø’ med få børn og én pædagog hver dag i opstartsfasen, men ellers skifter vi fra dag til dag, hvorved barnet hurtigt lærer hele teamet at kende. Både barn og forældre kan benytte sig af alle i teamet, men det sker også, at barnet udvælger sig én af pædagogerne, som det bliver særlig glad for. Små børn oplever grundlæggende trivsel, når de har en tryg base at gå ud fra, kan blive afstemt og kan få trøst efter behov. Derfor er det netop vigtigt, at de mødes med en overskuelig børnegruppe og en pædagog, der kan lege med og trøste børnene. Vi oplever, at vi alle kan etablere en tryg tilknytning til barnet i opstartsfasen, og at hver af os derfor har unikke muligheder for at lære barnet at kende.
Tæt samarbejde giver en bedre chance i livet
I dag står der kaffe, te og frugt på bordet på lilla stue, og der er tændt stearinlys. Børnene er på legepladsen, og fire forældrepar sidder i sofaen og bladrer i Den lille bog om store følelser. De snakker med de to pædagoger, der har stået for familiegrupperne, om hvad de har fået ud af forløbet, der nu skal til at slutte. De seneste fire tirsdag eftermiddage har de været sammen og delt store og små udfordringer i forældrerollen med hinanden. Bjørns far fortæller, at familiegruppen har været et fantastisk forum, hvor man som forældre har kunnet sparre med andre forældre og pædagoger om stort og småt, som fylder i sit barns hverdag og der hjemme. Vi har fået nogle gode redskaber og refleksioner med fra gruppen. Vi har arbejdet med børns følelser og vigtigheden i at kunne rumme, forstå og hjælpe videre.
Med sprogkoordinatoren på arbejde
Så blev det endelig onsdag og dagen, hvor læsegruppen samles til en hyggelig stund. Læsegruppen består af 11 friske og nysgerrige femårige. Gruppen består af seks drenge og fem piger. En af drengene kan godt have en lidt udadreagerende adfærd, mens en af pigerne har nogle udfordringer på det sproglige område – og er lidt usynlig i hverdagen. I dag skal vi læse historien om bjørnen Alfred, som absolut ikke kan lide, at noget lugter eller er snavset. Jeg læser altid historierne som dialogisk læsning med billederne på en stor skærm, så alle kan se. Alfred møder forskellige dyr i skoven og vi kommer lidt omkring flere af dyrene i vores snak. Bor der bjørne i de danske skove? Hvad rimer på bjørn? Straks er der flere bud – børn, tjørn, ørn … Hvad rimer på flue? Igen flere bud – stue, bue, tue
