Snakkeskolen støtter sproglig og social udvikling gennem leg
Fire forventningsfulde børn, Anna, Odin, Holger og Maja, kommer i Snakkeskole første dag med deres nye kuffert i hånden. De kender ikke hinanden og heller ikke de voksne. Mor/far er med første gang, nogle af børnene er meget generte og vil ikke sige så meget, så mor/far må hjælpe lidt med at få fortalt deres navne under præsentationen. Efter at have fået præsenteret os og sunget en lille sang, går vi i gang med at åbne deres kufferter på skift. Og så sker der noget, i kufferten har de noget med hjemmefra, noget de gerne vil vise de andre børn, og noget som de selv er glade for.
Legetræning for børn med udviklingsforstyrrelser
Jeg er overbevist om at: • Leg udvikler barnets hjerne – det er barnets måde at lære på • Leg er grundlæggende for børns følelsesmæssige udvikling • Leg lærer barnet at være sammen med andre • Leg lærer også barnet ’at blive sig selv’ • Leg er forløber for dannelse af relationer og for at kunne indgå i samarbejde Derfor er det meget vigtigt, ja afgørende, at alle børn lærer at lege. Og for mange børn med udviklingsforstyrrelser er det at lege ikke noget, som bare kommer af sig selv. Ofte forstår de i det hele taget ikke, hvad der foregår i sociale sammenhænge. De oplever mange nederlag, som kan indebære, at de trækker sig fra samværet med andre. Det gør så igen, at de ikke får den nødvendige træning. Det er en ond cirkel, som man kan bryde ved at tilbyde barnet legetræning.
Styrk legefagligheden via Legepaletten
De seks legetyper: • Undersøgende og udforskende leg • Rolleleg • Fantasileg • Konstruktionsleg • Fysisk leg/tumleleg • Regelleg Modellen bygger på den grundtese, at når børn har viden og færdigheder til at lege alsidigt, med mange legetyper aktiveret, giver dette dem flere muligheder for at være legende, bedre adgang til flere (lege) fællesskaber og bedre betingelser for at lære og udvikle sig både kropsligt, socialt, kognitivt og sprogligt.
Vygostskys forbindelser – mellem fantasi og virkelighed
Kun fantasien sætter grænser, bliver ofte sagt som startskud til en leg, et billedarbejde, eller andre æstetiske aktiviteter. Udsagnet skal ligesom understrege, at nu er alle muligheder åbne. Et herligt udgangspunkt, som desværre let kan slå om i sin modsætning. Vores mangel på fantasi sætter netop grænser, og det sker ofte hurtigt. Vi leger familie, dramatiserer De tre bukke bruse, synger Mariehønen Evigglad, tegner en et hus og fortæller en historie om en prins og en prinsesse. Igen og igen gentager vi fantasiløst, hvad andre har gjort før os, vi laver kulturel reproduktion. Det kan være meningsfyldt, men fantasifuldt er er det ikke.
Pizzeria og rumraketter – når legen har brug for hjælp
I efteråret oplevede personalet i børnehaven, at der var mange konflikter på legepladsen. Børnene havde svært ved at få legen til at fungere, selvom legepladsen byder på mange muligheder. De voksne talte om middagsstunden som en krævende tid på dagen og om lege, som ikke var hensigtsmæssige. Den daglige leder foreslog, at personalet lavede en minianalyse af legemiljøet på legepladsen, og det førte til aha-oplevelser og nye opmærksomheder - både på børnenes og de voksnes adfærd
Den gode leg kan føre til et – frivilligt – venskab. Og vice-versa.
Man kan ikke bestemme, at nogle skal være venner. Men pædagogen kan både lægge til rette for og deltage i leg - som måske kan udvikle sig til venskaber. Et forskningsprojekt. ”I dette dagtilbud skal alle børn have mindst én ven. Vi har venskabsgaranti“ Flere dagtilbud i Norge har opereret med sådanne ”venskabsgarantier“, som imidler-tid er umulige at opfylde, fordi venskab er en gensidig, frivillig relation. Dét betyder, at man ikke kan bestemme, at nogen skal være venner eller skal få en ven. Der vil således altid være en risiko for, at nogen børn i dagtilbuddet ikke får venner dér. Risikoen for at nogen børn ikke fin-der en ven i sit dagtilbud medfører, at pædagogerne måske bør lade være med at snakke så meget med børnene om venskab. Hvis der bliver (for) meget snak om, hvem der er venner og hvor fint det er at have en ven, kan dette blive en ekstra byrde for de børn, som mærker, at dette ikke gælder dem.
Den heuristiske leg i vuggestuealderen
Legen er menneskets forudsætning for læring. Gennem leg lærer børn både sig selv bedre at kende og at forstå verden. I legen dannes sociale relationer, men de sættes også ofte på prøve. Barnet oplever gradvist, at dets individuelle personlighed adskiller sig fra de andres og herigennem udvikler barnet sit eget selvbillede, selvtillid og selvbevidsthed. Den menneskelige leg starter ved fødslen og forbliver igennem hele tilværelsen menneskets vigtigste og mest succesfulde læringsaktivitet.
Børnene leger ud fra alt det, de kender i deres lokalmiljø
De yngste børn har bondegårdstema i denne måned. De har et hjørne af deres grupperum indrettet med tøjdyr, og et par gange om ugen bliver det fyldt med rigtig halm fra en bondegård, så børnene kan lege i det med tøjdyrene. Vi laver også et minibondegårds-miljø i bunden af et vandkar, som giver den fordel, at det kan flyttes fra rum til rum. Her har børnene fået rigtige majs i, som de kan putte i en silo (en mælkekarton). Hos de ældste børn er et andet bondegårdsmiljø gjort klart til leg med eksempelvis en ged på nogle træstubbe, trillebøre, foder, indhegning og forskellige dyrehold. Vi øver os i at italesætte, at vi gør klar til ny leg, frem for at vi skal rydde op.
Leg eller blodig alvor?
Der sidder fire børn og leger med klodser. De griner og bliver mere højrøstede. Pludselig – som et lyn fra en klar himmel – er der det ét af børnene, der bider et andet barn, vælter klodserne og løber væk. Hvorfor det? Jo – det barn, der bed og løb væk, var et musebarn. De tre andre var kattebørn. Det kræver en forklaring. Hæng på de næste to sider, så bliver det klart, hvorfor musebarnet var et musebarn, og hvad det betyder.
Små børnegrupper – små legemiljøer
Kjeld Rasmussen fra 0-14 besøger Hover-Torsted Børnehus og går fra afdeling til afdeling med lederen, Conni Stampmøll Degryrr På et millisekund mærker man den gode stemning Da vi træder ind på stuen til ’Skovmusene’, får jeg straks nogle markante indtryk, som skal vise sig at holde på hele rejsen gennem seks forskellige stuegrupper: 1. Meget overskueligt og meget velindrettet rum med tydelige opdelinger i lege/læringsområder. 2. Små grupper af børn der leger – godt - sammen i ét af disse områder. 3. Ro. Den gode ro præget af summen og glade stemmer. Se selv de kommende sider med fotos, der illustrerer disse 3 indtryk! Deres pædagogik hviler på nogle klare principper, som alle ansatte står inde for: - Børnene er det meste af tiden i mindre grupper Grupperne kan variere i størrelse, alt efter aktiviteterne og hvad der er praktisk muligt, men typisk 4-5 børn - fordi det giver plads til det enkelte barn og fordi det skaber en god ro og overskuelighed for børnene.
