Cool Kids i skoletiden – når bekymringer tager over
Af klubpædagog Nanna Hansen og klubleder Helene Bech, Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg Der stilles store krav til børn i dag. En stor del af børnelivet foregår i rammer med mange børn, skiftende voksne, store krav om udadvendthed og omstillingsparathed. For børn, der har bekymringstanker, kan disse rammer være svære at være i. For udadvendte børn, der henter deres energi ved at være sammen med mange andre, opleves kravene lette. På Skolen ved Bülowsvej tager vi hånd om disse børn i linjefaget Cool Kids. Når man er bange eller bekymret for noget, fravælger man ofte at være en del af det, man ellers ville være en naturlig del af. Det betyder altså, at bekymring for at være i bestemte situationer, bestemte steder eller måske generthed over for andre gør, at nogle børn trækker sig fra aktiviteter, som de ellers havde lyst til at indgå i. Børnene på Cool Kids er glade for at opleve, at de ikke er alene om at have bekymringer. Vejlederuddannelse til pædagoger Denne adfærd hos børnene har fået klubpædagoger og ressourcepædagoger på Skolen ved Bülowsvej til at tage en vejlederuddannelse i Cool Kids, som bygger på kognitiv adfærdsterapi til børn og unge. Uddannelsen er udviklet i Sydney i Australien. På Skolen ved Bülowsvej
”Det var simpelthen det allerfedeste at være med til, mens jeg gik i SFO!!!”
3.000 (!) børn fra skolernes SFO/SFK ser frem til årets Hop&Rock dag, hvor de inden har forberedt sig og glædet sig. Pædagogik er glæde, samarbejde og udfoldelse, kunne man også sige. Af Michael Hørdum, Afdelingsleder SFO/SFK – og Mia Bursø Kristensen, Kommunikationsmedarbejder Hun var 7 år og hun kunne ikke synge, sagde hun. Men man kunne se på hende, at hun smadder gerne ville være med alligevel. Pædagogen sagde så: ”Du skal ikke synge alene – du skal være med i koret. Først skal vi bare synge ’shubiduuu’ – og jeg står lige ved siden af dig i starten. Sagt kort: Hun endte med at være 1½ meter højere, da hun nogle uger senere forlod scenen og havde været en del af det, der skete. En del af fællesskabet. Gang dette eksempel med 3.000. Der er nemlig det antal, der en dag hvert år i maj indtager det lokale idrætsanlæg og forvandler fodboldbaner til en farverig festivalplads, hvor man i fællesskab for eksempel viser dans, musik og sang for jævnaldrende. Børnene og pædagogerne har siden februar forberedt sig i deres SFO/SFK og alle glæder sig rigtig meget til at vise det for klassekammerater, venner og familie i børnekulturfestivalen Hop&Rock. ’Det bedste på Hop&Rock er at se
Pædagogik? – det er noget, der foregår udendørs
De har i bogstaveligste forstand flyttet livet udenfor – og de mener, børn skal tættere på det nære, at de skal kunne fordybe sig og at de for eksempel selv skal tilberede og lave maden Af Michael Iversen, pædagog og SFO-leder, Snedsted Skole Thisted Kommune Børn kan rigtig godt lide at lave noget med deres hænder, gerne mens de står og snakker med hinanden og med pædagogerne. Meget af vores liv i dag er præget af travlhed og manglende tid – vi skal nå meget på kort tid – og derfor køber vi for eksempel ofte færdigretter.Vi bruger vores sanser meget lidt – som man for eksempel gør det, når man selv tilbereder maden. Vi får ikke mulighed for at røre, føle, lugte og smage.Fordybelse bliver både i den og i andre sammenhænge en mangelvare.Vi har for få ægte virksomheder tæt på i stedet for alt det, vi møder på de sociale medier, som er fjernt og med glimt af en hel masse, men oftest helt uden ægthed. Det er nogle af vores grundlæggende tanker og dét, som vi prøver at bygge en pædagogik op på. Vi har derfor i Fritteren på Snedsted skole fået etableret et nyt kreativt område på vores udeareal, som rummer tre
Der er også pædagogik i skoldkopper
Læs de tankevækkende eksempler på at få øje på børnenes egne initiativer og om vigtigheden af at ’gribe dem’ og understøtte. Hverdagen er på denne måde fyldt med læring – hvor børnene selv har indflydelse. Af Regitze Sofia Rahbek, Lektor, cand. pæd., Koordinator for skolefritidsområdet VIA Pædagoguddannelsen Pædagogen Mette har samlet førskolegruppen omkring et stort bord og skal forklare, hvad der skal ske i dag. Hun starter med at sige børnenes navne. Da hun kommer til om Ida er her i dag, fortæller hun, at Ida desværre er syg. Adam fortæller da, at han kender en, som lige har været syg og har haft skoldkopper, og Mette tager sig god tid til at udfolde og understøtte Adams fortælling. Børnene er meget opmærksomme og lytter interesserede til de andre børn og til Mettes uddybning af emnet. Herefter fortsætter Mette med dagens plan. Eksemplet er en af mange pædagogiske hverdagssituationer, som i dette tilfælde, ved hjælp af pædagogens professionelle tilgang, kan udfoldes og bidrage til læring. Og samtidig er det et godt eksempel på, hvordan pædagogen Mette lykkes med at følge børnenes spor. Den pædagogiske hverdag er fuld af vellykkede samspil, der ikke nødvendigvis er formålsbestemte! Christen Kold sagde på sin måde, at
Børnene i børnehaven ser frem til at blive en del af storbørnsgruppen!
FÆLLESBHVSKOLEMånedAktivitetHvornårHvorforSept.Personale fra børne-haverne besøger skolen og genser deres børn i klassesammenhæng.D. 10. sept.10:00 – 11:30I samarbejdet ser vi det som afgørende, at børnehaverne har et stort et kendskab til den arena, de er ved at gøre børnene klar til.Sept.SprogtestSkolen sprogtester 0. årgangSept.Okt.Evaluering af sidste års overgangssamarbejdeD. 19 sept.14:30-16:00Ledelse og medarbejdere mødes med henblik på evaluering og optimering.Okt.Sprogmøder i skolen Læsevejleder gennemgår sprogtests i henholdsvis 0. klasse og i børnehaverne.Okt.Alle kommende skolebørn trivsel-vurderes med særligt fokus på skoleparathedDenne vurdering bliver omdrejningspunktet for Skoleparatheds-samtalen som skal foregå i december/januar.Nov.Forældremøde på skolen for kommende forældreDato tilgårForældrene inviteres på skolen til en information om skolen samt en indhold - og forventningsafklaring.Dec.Sprogvurderinger af børn, med tidligere sprogvanskelighederSprogpædagogen laver sprogvurdering og inddrager tale- hørekonsulenten, hvis der vurderes behov for en handleplan.Dec.LedelsesmødeD. 5. dec.8:30-10:00Lederne mødes til gennemgang af børnegruppen, støtteansøgninger og opmærksomheder.Jan.SkoleparathedssamtalerBørnene beskrives ind i overgangsskemaet + samtykke fra forældre.Mar.Skolens team besøger børnehaverne11.-12. marts 10:00 – 11:30Børnenes møde med nye voksne på hjemmebane - understøtter tryghed. Mar.Begge børnehaver besø-ger skolen over to dage.(Personale deltager)D. 17. martsD. 24. marts10:00 – 11:30.Børnene besøger skolen i så tryg en ramme som muligt med de børn, de kender fra deres egen børnegruppe. Alle børn prøver både A og B lokalet.Mar. Apr.Trivselsvurdering med henblik
Noah har en biologisk alder – den på dåbsattesten – men han har en helt anden emotionel alder
Noah er 9 år – men på visse udviklingsområder er han nærmere 2 år. Og det gør en verden til forskel for pædagogikken! Læs her om hvorfor og hvordan. Af Gry Houmann, lærer, Tina Hutnik, Psykoterapeut MPF & Cille Hutnik, Cand. Psych. Mød Noah, 9 år. Måske kender du ham?[1] Noah er 9 år gammel og går i 2. klasse. Noah beskrives overordnet både fra skolen og SFO’en med vanskeligheder i sine regulerings-mekanismer og i det sociale samspil med både voksne og børn. Han er meget fysisk urolig og forstyrrer derfor ofte de andre børn. Lærerne og pædagogerne oplever, at Noah har koncentrations-vanskeligheder og reagerer voldsomt i kravsituationer eller ved overgange og i fri leg. Han løber ofte væk, råber grimme ord og bliver fysisk voldsom med aggressive udfald overfor de andre børn. Han slår ud efter dem, sparker eller bider dem, han ødelægger også ting og kaster med stole og bøger. I konfliktsituationer med de andre børn beskrives Noah som en dreng, der altid giver de andre børn skylden og ikke formår at forstå andres perspektiv. Han har svært ved at indgå i legesituationer, hvis der ikke er en tæt voksenguidning omkring ham, har svært ved at aflæse de andre børns reaktioner
”De fleste børn opdager næsten ikke, at de har skiftet gruppe”
De voksne opdagede, at brobygningen fra vuggestue til børnehave blev meget fremmet af mange aktiviteter på tværs: Lege i fællesrummet, fælles morgenmad, fælles projekter, voksen der fulgte barnet. Af Kirstine Jellesen, pædagog Børnehuset Sindal Hjørring Kommune Vi har fornylig sendt en dreng (2,10 år) fra vuggestuen i børnehave. Et par af hans venner startede der for nogle måneder siden og han har glædet sig til selv at komme i børnehave lige siden. Vi lavede en aftale med personalet i børnehaven om, at når han selv opsøgte det, så kunne han få lov at være med dem ude på legepladsen og andre steder. Efter nogen tid kom han selv en dag og spurgte, om han måtte spise med dem inde i Mælkebøtten (:Børnehaven) og da han ikke skulle sove middagslur mere, fulgte han en dag også med ud på legepladsen efter spisningen. Jeg kan selv godt lide dette konkrete eksempel. Der er tydeligt tale om en ’glidende overgang’, hvor drengen næsten ikke opdager, han har ’skiftet gruppe’. I hvert tilfælde oplever han det ikke som noget brat og som et utrygt skift og han har selv ret stor indflydelse på, hvordan det konkret forløber. Dette var netop den ide, vi havde, da vi lagde vores
Intet vuggestuebarn skal begynde i børnehave uden først at have haft besøg fra sin kommende børnehave i vuggestuen!”
De har arbejdet systematisk med pædagogiske metoder og handlemåder til at støtte barnet i overgangen, har anvendt ”tegn på læring”, udviklet barnets overgangbog, skabt 2. hjemmebesøg, samt har besøg fra børnehaven. Af Pædagog Stine Persson og Pædagogisk leder Tina Hensen Vuggestuen Villa Rose Københavns Kommune Signe er i færd med at sætte et velkomst-skilt op til besøg fra sin kommende børnehave. Hun er meget spændt, stolt og helt klar på, hvad der skal ske. Hun kender nemlig traditionen med, at når et barn stopper i vuggestuen, får det besøg fra den kommende børnehave. Hun har glædet sig og ventet på, at det blev hendes tur til at få besøg. Det vi gerne vil er at skabe en tryg, sammenhængende overgang, der rummer positiv læring og udvikling for det enkelte barn, så det oplever at kunne mestre overgangen fra et sted til et andet. Vi har arbejdet systematisk med pædagogiske metoder og handlemåder, der er med til at støtte barnet i overgangen, og vi har blandt andet anvendt materialet ”tegn på læring”, udviklet barnets overgangbog, skabt 2. hjemmebesøg samt har besøg fra børnehaven. Vi tog en række initiativer for at skabe fælles kvalitet i hele institutionen Den kvalitet børn og forældre oplever i deres gruppe skal
For en 2-3 årig er livet i vuggestuen fyldt med overgange
Alle fotos i artiklen er taget af forfatteren En oversigt over hvad der er på spil og hvad der fremmer børns overgange – de nye udfordringer må tydeliggøres, forbesøg er et must, genkendelige genstande er en fordel. Af Stig Broström, professor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU Børns liv er præget af overgange. Ikke mindst vuggestuebørn bliver løbende konfronteret med at skulle begynde på noget nyt. Pludselig står den etårige i vuggestuen, og mor er gået. Året efter forlader det spædstuen for at deltage i livet på de stores stue. Nogle år senere er det første dag i børnehaven. Måske med en ven fra vuggestuen i hånden. Måske alene. Alle overgange er udfordrende og kan for nogle børn være problematiske. Derfor må forældre og pædagoger sammen med barnet forberede overgangen og mindske gabet mellem miljøerne. De må så at sige bygge bro til det nye sted og den nye tilstand. Men overgange rummer også positive udviklingsaspekter. Det nye sted kan åbne nye muligheder, nye aktivitetsformer, nye voksne og nye kammerater, hvilket alt sammen kan sætte nye udviklingsprocesser i gang. Store overgange er eksempelvis, når det etårige barn starter i vuggestue og når det to-tre år senere overgår til børnehaven. Det kan
Vi er ikke dovne – vi er pædagogiske!
Hvordan de fik skabt ’modtagelses-lege/læringsmiljøer’ – og hvordan de fik forældrene involveret i afleveringen – bogstavelig talt fik dem ned i øjenhøjde - og dermed fik skabt en god modtagelse af de 2-3 årige. Af Anette Berntsen, pædagog Vuggestuen Nøddehøj Faaborg-Midtfyn Kommune FØR Onsdag morgen kl. 7.30: Morgenmaden er overstået og jeg tager de vuggestuebørn, der er mødt ind, med ned på stuen. De begynder at lege med det legetøj, der er tilgængeligt. Jeg har sat mig på gulvet med 4 børn, hvor vi begynder at lege med dyr og magneter. Vi sidder på et tæppe, hvor vi får skabt et legefællesskab. Vi har hentet kasserne med magneter og dyr hen på tæppet, sætter dyrene op på række og alt imens vi gør det, italesætter jeg, hvilke dyr der er og hvad de siger. To andre 2-3 årige løber glade rundt på stuen, to hygger sig i puderummet. Min kollega er ved at rydde op efter morgenmaden. Stemningen er god. Ind træder så flere forældre for at aflevere deres barn, som de stadig har på armen. De bliver stående i døren og kigger søgende efter en voksen, som kan hjælpe. På den der ’får-jeg-snart-hjælp-måde’, som ikke er ondt ment; det er bare
