Eeen, doooo, treeeee……nu tommer jeg!
Når en lille ’tumling’ leger gemmeleg, er alle primærsanserne på arbejde. Læs her om de tre primærsanser og få gode råd til pædagogisk iagttagelse og handlemuligheder. Af Nanett Borre, pædagog, selvstændig motorikkonsulent, forfatter, foredragsholder og underviser p Da min ældste søn, Josias var en lille tumling, var hans absolutte yndlingsbeskæftigelse, at lege gemmeleg. Jeg tænker mig, at det var derfor hans første rigtige sætning, hvor flere ord følger hinanden i en logisk og beskrivende rækkefølge var: Eeeen, dooooooo, treeeeee…..nu tommer jeg! Reglerne var enkle, men derfor ikke desto mindre vigtige at følge. Imens han stod med ryggen halvt vendt mod mig, hænderne spredt i en vifteform foran øjnene, så der kunne smugkigges bare en bittelille smule, skulle jeg liste derfra og placere min voksenkrop bag frakkerne i gangen, bag ved lænestolen, i brusekabinen eller under dynen på hans værelse. Når han fandt mig, stillede han sig med begge arme strittende sejrsstolt til siden og sagde i et både konstaterende og spørgende tonefald: JA!???? Og min replik var derpå, med et stort smil at svare bekræftende tilbage: JA! Sommetider måtte jeg vente længere end min knagende krop syntes om, i den akavede sammenkrøbne stilling. For undervejs i jagten på at finde mig, kunne Josias
Børn der hjælper børn – er afgørende for de 1 årige
De satser på ’fryden ved at overvinde udfordringer’, blive selvhjulpen, opleve glæden ved legen. De lidt ældre børn er ’læremestre’ for de små. – Og så arbejder de meget udendørs, tidligt og sent, i al slags vejr! Børneinstitutionen Holluf Pile– Tingkær, Børnehuset Viben Odense Kommune Børnehuset Viben er en del af Børneinstitutionen Holluf Pile-Tingkær, som i alt har 8 huse. Viben har 55 børn 0- 6 årige, fordelt på to børnehave- og en vuggestuegruppe. Institutionsleder er Karen Margrethe Sterling. ”Er der monstro nogle børn, der vil med ud og finde urter til fladbrød?”, spørger en pædagog en flok børn, i alderen 1,2- 2,9 år. De går lidt efter med hver deres børnesaks ud på legepladsen for at finde krydderurter til brødet, som de senere skal bage over bål. I vuggestuen laver vi hver tirsdag bål, hvor børnene, også de mindste på cirka 1 år, er med i hele forløbet fra jord til bord. De mindste har endnu ikke lært, hvad der er en almindelig busk, og hvad der er en krydderurt. Men en erfaren læremester - det kan være et større barn eller en voksen - skaber tryghed og tillid, og så kan barnet
Berøring skaber mere opmærksomhed om kroppen og afslapper
Lone Svinth har undersøgt, hvordan berørings-praksis bruges i forbindelse med 10 danske tumlinges (:børn på 1-2 år) læring og omsorg. Det kan for eksempel handle om blid massage af fingrene eller kroppen. 13 pædagoger bidrager med skrevne narrativer om deres oplevelser med den omsorgsfulde og plejende berøring og beskriver, hvordan det påvirkede deres relation til børnene samt hvordan det påvirkede børnenes følelsesmæssige trivsel og læring i dagplejen eller vuggestuen. Studiet trækker på Hundeide`s ide om zonen for intimitet og benyttes til at analysere ’berøringspraksis’. Pædagogerne beskriver blandt andet, hvordan berøring kan fremhæve børnenes sensitivitet og påvirke det det intersubjektive rum mellem pædagogerne og børnene. Pædagogerne beskriver også, hvordan småbørnene virker til at blive mere opmærksomme på deres kroppe og bliver mere afslappede og fleksible. Studiet inviterer politikere og pædagoger (som bruger denne praksis) til at udvide deres fokus på børns læring og inviterer dem til at overveje, hvordan den gensidige relation mellem pædagog og barn påvirker børns kropslige, nonverbale og følelsesmæssige oplevelse og deltagelse. Massage-agtig berøring er en vigtig del af relationen mellem pædagog og barn Lone Svinth, ph.d.: Being touched – the transformative potential of nurturing touch practices in relation to toddlers’ learning and emotional well-being. DPU, Aarhus Universitet, 2018.' Studier
2/21 – Udendørs pædagogik
’Udendørspædagogik’ – det er jo egentlig en ret spøjs titel til et nummer af tidsskriftet. Er pædagogik da ikke pædagogik, uanset om man udfører den indendørs eller udendørs? Ja og nej. Ja – fordi det for eksempel viser sig, at mange dagtilbud har flyttet deres indendørs aktiviteter udendørs. Ikke mindst Corona-perioden har fremmet denne trafik. Man kan åbenbart lige så fint synge, danse, tegne, lege, og en masse andet, udendørs, selv om det traditionelt er en indendørs aktivitet. Nej – fordi der alligevel sker noget andet, når det er under åben himmel, man gør disse ting. Luften, vinden, solen, regnen, landskabet giver det hele en anden glød og atmosfære. Der er mere plads til at bevæge sig, mere albuerum, ofte færre konflikter, mere udfordring og oplevelse – siger mange. Også mere sundhed – siger en del undersøgelser. Det har været en stor fornøjelse at fremstille dette temanummer. Vi startede i sin tid med at spørge bredt, om der var dagtilbud, som ville dele ud af deres erfaringer via en artikel. Det strømmede ind med forslag og gode tilbud! Næsten fire gange så mange som vi overhovedet har plads til. Tak!* Dette er jo i sig selv et yderligere tegn på, at det udendørs er mere og mere populært og udbredt. Det er, kort sagt, kommet
