Uddrag: Dette temanummer af 0-14 er produceret under helt specielle omstændigheder. Det er naturligvis Corona, og alt hvad der er fulgt med dén, vi taler om. I skrivende stund – medio maj – er der stadig mange uløste spørgsmål og bekymringer hos mange mennesker, som er berørt på den ene eller anden måde af denne forfærdelige pandemi. Det har blandt andet betydet, at vores dagtilbud pt. arbejder under meget anderledes vilkår, end man er vant til. Og dét har igen som en lille udløber betydet mange hindringer, der skulle overvindes for at producere 0-14. Eksempelvis var det i perioden med lukkede institutioner naturligvis ret vanskeligt at kommunikere med de dagtilbud, vi gerne ville have til at skrive til nummeret, eller som vi gerne ville besøge (forældre er for tiden ikke velkomne indendørs i dagtilbud og fremmede med mikrofoner, blokke og fotoapparater da slet ikke; helt forståeligt). Alligevel er det lykkedes at få skabt dette megaflotte nummer af 0-14, du sidder med i øjeblikket. Ved en ekstraordinær indsats fra de medvirkende dagtilbud og fagfolk har vi både fået mange illustrerende fotos og mange tekster med gode råd til andre dagtilbud, som gerne vil ændre noget i deres egen indretning. Vi tør love, at de får rigtig meget inspiration at hente på de 100 sider!..
Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.
Tilføj kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.