Uddrag: Det mindede mig i den grad om det mirakuløst egenartede ved disse børn. Ved alle børn. De har på den ene side en utrolig grad af glad nysgerrighed på andre børn, voksne, legetøj, genstande, rum. De er i en tilsyneladende evig søgen efter sansemæssige oplevelser og efter noget, man skal være i den alder for helt at forstå, tror jeg. Samtidig er de i udgangspunktet sociale og, ja, megasøde. Jeg fik mange ’henvendelser’ og ’små venner’ på ret kort tid. Dejligt. På den anden side har de fleste også en skrøbelighed over sig. De er ind i mellem usikre på alt – bevæger sig usikkert, strejfer i stedet for at søge, er utrygge ved andre, søger ind i sig selv, bliver skiftevist glade og kede af det med sekunders mellemrum. Sådan er det at være i 1 års alderen, tænker jeg. En glad, tryg, nysgerrig 1 årig er et under at iagttage. En ked af det, utryg, lukket 1 årig kan være hjerteskærende. De er meget. Hele tiden. Og vi skal passe så godt på dem...
